Blæren
Hvorfor forårsager dissemineret sklerose blæreproblemer?
Urin opbevares i blæren. Blæren styres af nervesystemet. Da multipel sklerose beskadiger nerverne, kan blærefunktionen blive påvirket. Nogle oplever, at de har brug for at lade vandet oftere, nogle gang i hast, mens andre ikke kan holde på vandet. Andre har problemer med at lade vand.
Hvordan kan blæreproblemer påvirke mit helbred?
Hvis din blære ikke tømmes regelmæssigt, kan det forårsage urinvejsinfektioner. Bakterier kan bevæge sig op i nyrerne og forårsage alvorlig skade. Selv små mængder urin, som bliver liggende i blæren, kan give urinvejsinfektioner.
Hvad kan jeg gøre for at styre mine vandladningsproblemer?
Der findes en række metoder og produkter, f.eks. katetre, uridomer (for mænd) og absorberende produkter. Få hjælp til at finde det produkt, der passer bedst til dig.
Hvad er et kateter?
Et kateter er et tyndt, fleksibelt rør, der føres ind i blæren gennem urinrøret, og tømmer blæren for urin.
Gør det ondt at kateterisere?
Nej. Du vil muligvis føle en let trykken, når katetret føres ind. Hvis du føler ubehag, eller hvis det er svært at få katetret ført ind, skal du holde en kort pause. Prøv at slappe af ved at tage en dyb indånding eller ved at hoste. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du synes, at det gør ondt.
Kan jeg nøjes med at tømme min blære morgen og aften?
Nej. Det er vigtigt, at du følger den tidsplan, din læge eller sygeplejerske har givet dig. Som tommelfingerregel skal blæren tømmes mindst 4-6 gange om dagen.
Kan jeg drikke mindre, så jeg ikke behøver at tømme min blære så ofte?
Nej. Det er meget vigtigt, at du drikker tilstrækkeligt. Det holder urinvejssystemet rent og sundt.
Hvad, hvis urinen ser uklar eller mørk ud og lugter mærkeligt?
Det kan være tegn på en urinvejsinfektion. Tal med din læge eller sygeplejerske.
Hvad, hvis jeg får hyppige urinvejsinfektioner?
Brug af et engangskateter øger risikoen for urinvejsinfektioner. Sammenlignet med andre katetertyper, såsom permanente katetre, er engangskatetre mindre tilbøjelige til at forårsage urinvejsinfektioner. Der er flere måder at mindske risikoen for urinvejsinfektioner på:
- Drikke mere væske i løbet ad dagen.
- Sørge for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer
- Overholde det tømningsinterval din læge har anbefalet.
- Sørge for, at du har rene hænder og rent udstyr, når du kateteriserer
- Genovervej din kateterisationsteknik. Se videoen om vejledning i katerisation
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg stadig ikke kan holde på vandet?
Der kan være forskellige årsager til ufrivillig vandladning:
- En urinvejsinfektion kan give anledning til ufrivillig vandladning. Du bør søge læge, hvis du har mistænke om, at du har en infektion. Typiske symptomer, som man skal være opmærksom på:
- Mørk og ildelugtende urin
- Uklar urin
- Blod i urinen
- Feber/svedig
- Blærespasmer
- Øgede muskelsammentrækninger i benene
- Hvis du kateteriserer mindre, end det din læge har anbefalet, kan der opstå ufrivillig vandladning, fordi du ikke kateteriserer ofte nok.
- Overvej at kateterisere oftere for at forhindre, at trykket i blæren stiger.
- Sørg for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer. Overvej, om du bruger dit kateter korrekt - Se videoen om vejledning i selvkateteterisation - klik her
- Hvis du kateteriserer dig det antal gange, som lægen har anbefalet og stadig har problemer med ufrivillig vandladning, bør du overveje at rådføre dig med din læge (se nedenfor).
- Du har muligvis ufrivillig vandladning på grund af ufrivillige blærespasmer/sammentrækninger (ikke forårsaget af en urinvejsinfektion).
Tal med din læge om evt. at få ordineret medicin, der vil få din blære til at slappe af.
- Hvis den ufrivillige vandladning hovedsagelig sker, når du motionerer, bør du overveje at kateterisere, inden du begynder at motionere.
Tarmen
Hvorfor forårsager multipel sklerose tarmproblemer?
Nervespidser i endetarmen gør opmærksom på, at afføringen skal ud. Hos personer med multipel sklerose kan denne kommunikation forsvinde eller være ufuldstændig, hvilket øger risikoen for tarmproblemer, såsom forstoppelse, ufrivillig afføring eller en kombination heraf. Visse lægemidler kan øge risikoen for forstoppelse.
Hvordan kan tarmproblemer påvirke min livsstil?
Ufrivillig afføring og forstoppelse kan være meget ubehageligt, og har desuden en betydelig indvirkning på livskvalitet. Ud over fysisk ubehag er du måske nervøs for at få et uheld, når du er ude.
Det er derfor vigtigt at finde en måde at håndtere dine tarmproblemer på.
Hvad kan jeg gøre for at få styr på mine afføringsproblemer?
Afføringsproblemer kan ofte forbedres ved at ændre kosten. Visse typer medicin kan hjælpe. Analirrigation kan anvendes for at forebygge forstoppelse og ufrivillig afføring. Læs mere om analirrigation.
Hvad er analirrigation?
Ved analirrigation skylles tarmen med vand ved hjælp af et rektalkateter. Vand stimulerer tarmen, så afføringen skylles ud, og den nedre halvdel af tarmen tømmes derved. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre afføringsproblemer.
Hvor ofte skal jeg skylle tarmen?
For de fleste er hver eller hver anden dag en god løsning. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre afføringsproblemer. Det er bedst at finde en regelmæssig rutine i stedet for at ændre for meget på den. Med tiden og med øvelse vil du finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Hvis du er usikker, må du spørge din læge eller sygeplejerske til råds.
Hvilket tidspunkt på dagen er bedst til analirrigation?
Tidspunktet er ikke afgørende, men prøv at oparbejd en rutine, hvor du skyller tarmen på cirka samme tidspunkt hver gang. Når man spiser og drikker, hjælper det på tarmens naturlige bevægelse, så cirka 30 minutter efter et måltid er et godt tidspunkt. Men det står dig helt frit for at ændre rutinen lidt, så den passer bedre til din dagligdag.
Kan jeg tage på rejse med analirrigation?
Ja, det kan du godt – husk at tage dit irrigationssystem med dig, og medbring ekstra engangskatetre, da de ikke kan købes alle steder. Hvis du skal bruge systemet i udlandet, skal du være opmærksom på vandkvaliteten. I lande, hvor det ikke er forsvarligt at drikke vandet, skal du bruge flaskevand eller kogt vand til at skylle med. Husk, at der går lidt tid, før din krop vænner sig til en ny rutine i andre tidszoner. Du spiser måske også en anden slags mad, hvilket kan påvirke tarmen.
Gør det ondt?
Nej, analirrigation gør ikke ondt,og er helt ufarligt at bruge. Det kan dog føles lidt underligt i starten. Hvis du føler ubehag, når vandet pumpes ind, skal du bare stoppe og holde en lille pause, og så starte igen. Hvis du har smerter, skal du straks stoppe skylningen, lade luften sive ud af ballonen, og tage katetret ud. Hvis smerten ikke forsvinder, bør du kontakte din læge eller sygeplejerske.
Er der nogen risiko eller komplikationer?
Nej, hvis du er oplært af en læge eller sygeplejerske, så er der ingen risiko. Følg altid de instruktioner, som du har fået af din læge eller sygeplejerske.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ufrivillig afføring.
Hvis du har ufrivillig afføring mellem skylningerne, kan årsagen være, at tarmen ikke tømmes helt på grund af forstoppelse eller hård afføring. Det kan også være, at du anvender for meget vand under skylningen. Kontakt din læge eller sygeplejerske for at få hjælp til en afføringsplan. En Peristeen Analprop kan hjælpe, hvis problemet ikke forsvinder.