Blæren
Hvorfor giver spina bifida blæreproblemer?
Urin opbevares i blæren. Blæren styres af nervesystemet. Da spina bifida forårsager nerveskade, kan det påvirke blærefunktionen. Nogle mennesker konstaterer, at de har brug for at lade vandet oftere eller i hast, nogle har ufrivillig vandladning, mens andre har svært ved at tømme blæren.
Hvordan kan blæreproblemer påvirke helbredet?
Hvis din blære ikke tømmes regelmæssigt, kan det forårsage urinvejsinfektioner. Urinvejsinfektioner starter i blæren, men kan bevæge sig tilbage i nyrerne og give nyreskade. Selv små mængder urin, som bliver liggende i blæren, kan give urinvejsinfektioner.
Hvis du ikke kan holde på vandet, lider du af ufrivillig vandladning. Hvis du har styr på vandladningen, vil det hjælpe dig til at holde dig sund og rask, og bevare selvtilliden.
Hvad kan jeg gøre for at få styr på mine vandladningsproblemer?
Der findes en række metoder og produkter, inklusive katetre, uridomer (for mænd) og absorberende produkter. Kontakt kundeservice for at få hjælp til at finde det rigtige produkt til at imødegå dit behov.
Hvad er et kateter?
Et kateteret er et tyndt, fleksibelt rør, der føres ind i blæren gennem urinrøret og dermed tømmer blæren for urin.
Gør det ondt at kateterisere?
Nej. Du vil muligvis føle en let trykken, når kateteret føres ind. Hvis du føler ubehag, eller hvis det er svært at få kateteret ført ind, skal du tage en kort pause. Prøv at slappe af ved at tage en dyb indånding eller ved at hoste. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du synes, at det gør ondt.
Kan jeg bare tømme min blære om morgenen og om aftenen?
Nej. Du skal følge den tidsplan, din læge har givet dig. Som tommelfingerregel skal blæren tømmes mindst 4-6 gange om dagen.
Kan jeg drikke mindre, så jeg ikke behøver at tømme min blære så ofte?
Nej. Det er meget vigtigt, at du drikker tilstrækkeligt. Det holder urinvejssystemet rent og sundt.
Hvad, hvis urinen ser uklar eller mørk ud og lugter mærkeligt?
Du har muligvis en infektion. Tal med din læge eller sygeplejerske.
Hvad, hvis jeg får hyppige urinvejsinfektioner?
Brug af et engangskateter øger risikoen for urinvejsinfektioner. Sammenlignet med andre katetertyper, såsom permanente katetre, er engangskatetre mindre tilbøjelige til at forårsage urinvejsinfektioner. Der er flere måder at mindske risikoen for urinvejsinfektioner på:
- Drikke mere væske i løbet af dagen
- Sørge for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer
- Overholde det tømningsinterval din læge har anbefalet
- Sørge for, at du har rene hænder og rent udstyr, når du kateteriserer
- Genovervej din kateterisationsteknik.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg stadig ikke kan holde på vandet?
Ufrivillig vandladning kan finde sted af forskellige årsager:
- En urinvejsinfektion kan give anledning til ufrivillig vandladning. Du bør søge læge, hvis du har mistænke om, at du har en infektion. Typiske symptomer, som man skal være opmærksom på:
- Mørk og ildelugtende urin
- Uklar urin
- Blod i urinen
- Feber/svedig
- Blærespasmer
- Øgede muskelsammentrækninger i benet
- Hvis du kateteriserer mindre end det din læge har anbefalet, kan der opstå ufrivillig vandladning, fordi du ikke kateteriserer ofte nok.
- Overvej, at kateterisere oftere for at forhindre, at trykket i blæren stiger.
- Sørg for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer. Genovervej din kateterisationsteknik
- Hvis du kateteriserer dig det antal gange, som lægen har anbefalet, og stadig har problemer med ufrivillig vandladning, bør du overveje at rådføre dig med din læge (se nedenfor)
- Du har muligvis ufrivillig vandladning på grund af ufrivillige blærespasmer/sammentrækninger (ikke forårsaget af en urinvejsinfektion).
- Tal med din læge om evt. at få ordineret medicin, der vil få din blære til at slappe af.
- Hvis den ufrivillige vandladning hovedsagelig sker, når du motionerer, bør du overveje at kateterisere, inden du begynder at motionere.
Tarmen
Hvorfor giver spina bifida afføringsproblemer?
Nervespidser i endetarmen gør dig opmærksom på, at afføringen skal ud. Hos personer med spina bifida kan denne kommunikation forsvinde eller være ufuldstændig, hvilket øger risikoen for tarmproblemer, såsom forstoppelse, ufrivillig afføring eller en kombination heraf.
Hvordan kan tarmproblemer påvirke mit helbred?
Ufrivillig afføring og forstoppelse kan være meget ubehageligt, og de har også en betydelig indvirkning på livskvalitet. Ud over fysisk ubehag er du måske nervøs for at få et uheld, når du er ude.
Det er derfor vigtigt at finde en måde at håndtere dine tarmproblemer på.
Hvad kan jeg gøre for at styre mine afføringsproblemer?
Afføringsproblemer kan ofte forbedres ved at ændre kosten. Visse typer medicin kan hjælpe. Analirrigation anvendes til at hjælpe med at forebygge forstoppelse og ufrivillig afføring. Læs mere om analirrigation
Hvad er analirrigation?
Ved analirrigation skylles vand ind i tarmen ved hjælp af et rektalkateter. Vand stimulerer tarmen, så afføringen skylles ud, og den nedre halvdel af tarmen tømmes derved. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre afføringsproblemer.
Hvor ofte skal jeg skylle?
For de fleste er hver eller hver anden dag en god løsning. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre afføringsproblemer. Det er også bedst at finde en regelmæssig rutine i stedet for at ændre for meget på den. Med tiden og med øvelse vil du finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Hvis du er usikker, må du spørge din læge eller sygeplejerske til råds.
Hvilket tidspunkt på dagen er bedst til analirrigation?
Prøv at finde en rutine, hvor du skyller på cirka samme tidspunkt hver dag. Hos mange mennesker hjælper det at spise og drikke på tarmens naturlige bevægelse, så cirka 30 minutter efter et måltid er et godt tidspunkt. Men det står dig helt frit for at ændre rutinen lidt, så den passer bedre til din dagligdag.
Kan jeg tage på rejse med analirrigation?
Ja – husk at tage dit irrigationssystem med dig og medbring en masse katetre, da de ikke kan købes alle vegne. Hvis du skal bruge systemet i udlandet, skal du være opmærksom på vandkvaliteten. I lande, hvor det ikke er forsvarligt at drikke vandet, skal du bruge flaskevand eller kogt vand til at skylle med. Husk, at der går lidt tid, før din krop vænner sig til en ny rutine i andre tidszoner. Du spiser måske også en anden slags mad, hvilket kan påvirke tarmen.
Gør analirrigation ondt?
Nej, analirrigation gør normalt ikke ondt, og det er helt ufarligt at bruge. Det kan dog føles lidt underligt i starten. Hvis du føler ubehag, når vandet pumpes ind, skal du bare stoppe og holde en lille pause, og så starte igen. Hvis du har smerter, skal du straks stoppe skylningen, lade luften sive ud af ballonen, og tage katetret ud. Hvis smerten ikke forsvinder, bør du kontakte din læge eller sygeplejerske.
Er der nogen risiko eller komplikationer?
Nej, hvis du er oplært af en læge eller sygeplejerske, så er der ingen risiko. Hvis kateteret ikke indsættes korrekt, kan det lave et hul eller en rift i tarmen. Denne risiko er dog meget lille, hvis du følger de anvisninger, som din læge eller sygeplejerske giver dig.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ufrivillig afføring mellem skylninger?
Hvis du har ufrivillig afføring mellem skylninger, kan årsagen være, at tarmen ikke tømmes helt på grund af forstoppelse eller hård afføring. Det kan også være, at du anvender for meget vand under skylningen. Kontakt din læge eller sygeplejerske for at få hjælp til en afføringsplan. En Peristeen Analprop kan hjælpe, hvis problemet ikke forsvinder.