|
Hvordan virker fordøjelsessystemet
Fordøjelsessystemet er i bund og grund et langt rør, der fører fra munden og hele vejen ned til endetarmsåbningen. Mave-tarm-kanalen optager næringsstoffer fra den mad, vi spiser, og udskiller de affaldsprodukter, som vi ikke kan bruge. Fordøjelsessystemet
Tarmene udgør den nederste del af fordøjelsessystemet. De er opdelt i tyndtarmen og tyktarmen (colon, endetarmen og endetarmsåbningen). Tyndtarmens væsentligste funktion er at optage næringsstoffer, der frigives fra den mad, der fordøjes i maven.
Tyktarmen opsuger vand fra maden og former halvfast og fast affaldsmateriale fra maden til afføring, som kroppen udtømmer gennem endetarmsåbningen.
Maden bliver ført gennem fordøjelsessystemet ved hjælp af en bølge af ufrivillige sammentrækninger (peristaltik). Maden opbevares midlertidigt i endetarmen, og når endetarmen er fyldt, sender strækreceptorer i tarmvæggen signaler til hjernen, der resulterer i trangen til at have afføring. Endetarmens to lukkemuskler slapper af, og afføringen passerer gennem endetarmsåbningen og ud af kroppen.
Problemer med afføringen
Afføringsinkontinens vil sige, at der ufrivilligt eller utilsigtet lækkes afføring eller luft. Der er forskellige sygdomme, der kan føre til afføringsinkontinens.
Forstoppelse er et symptom, ikke en diagnose. Symptomerne varierer fra person til person, men er ofte karakteriseret ved begrænset afføring, anstrengelse ved afføring, afføring, som er hård og smertefuld at komme af med, samt oppustethed og ubehag.
Man kan godt lide af både forstoppelse og afføringsinkontinens samtidig, idet væske kan passere den hårde afføring. Forstoppelse og afføringsinkontinens kan ofte resultere i, at man bruger uforholdsmæssig meget tid på toilettet og/eller føler sig utilpas og oppustet og har mavesmerter.
Hvor almindelig er afføringsinkontinens og forstoppelse?
Selv om man ikke kender det nøjagtige antal personer, der er berørt af afføringsinkontinens (der er mange, der aldrig opsøger en læge eller fortæller om deres symptomer), så er afføringsinkontinens meget mere almindelig, end man skulle tro.
Undersøgelser tyder på, at ca. 2 % af den voksne befolkning har episoder med afføringsinkontinens dagligt eller hver uge. Forekomsten blandt voksne over 65 år er 7 %, og på plejehjem drejer det sig om op mod 33% af de ældre.
Man kender ikke det nøjagtige antal, der er berørt af forstoppelse. Undersøgelser tyder på, at op mod 20 % af befolkningen har problemer med forstoppelse.
Problemer med afføringen
Eksempler på relativt almindelige, men alvorlige sygdomme, der påvirker tarmfunktionen, omfatter: Hvis du ønsker at få mere at vide om disse sygdomme, og hvordan de virker på dit fordøjelsessystem, kan du klikke på dem.
Neurogen tarmdysfunktion
Neurogen tarmdysfunktion er betegnelsen for manglende nervekontrol med tarmen, hvilket forhindrer den i at fungere rigtigt. Neurogen tarmdysfunktion kan resultere i forstoppelse, afføringsinkontinens eller begge dele.
En af årsagerne til neurogen tarmdysfunktion kan være en rygmarvsskade. En rygmarvsskades virkning på tyktarmens funktion afhænger af hvor på rygmarven, skaden forekommer. En beskadigelse i den nederste del af rygmarven fører ofte til, at tyktarmen slappes eller mangler fasthed (slap tyktarm), hvilket giver langsom bevægelse af afføringen, forstoppelse, afføringsinkontinens og besvær med at tømme tarmen. Kontrollen over den ydre lukkemuskel kan også afbrydes, hvilket forøger risikoen for inkontinens.
En rygmarvsskade påvirker tarmsystemet, og funktionsforstyrrelser og symptomer på disse afhænger af, hvor skaden forekommer.
Ved en rygmarvsskade (en tetraplegisk læsion), der sidder højt, er de generelle symptomer: - forlænget passage (risiko for forstoppelse)
- hyperrefleksi – mange ukontrollerede kramper, der medfører hyppige udtømninger
- begrænset plads i endetarmen – nerverne reagerer på en meget lille afføringsmængde i endetarmen
- formindsket eller ingen kontrol over den ydre lukkemuskel - dette skyldes en afbrudt nerveforbindelse mellem afføringscentret og hjernen og kan føre til afføringsinkontinens
En rygmarvsskade, der sidder lavt (en paraplegisk læsion), har ofte følgende symptomer: - forlænget passage – dette fører til forstoppelse i venstre side af tyktarmen
- forøget plads i endetarmen – nerverne reagerer kun på en meget stor afføringsmængde i endetarmen
- nederste del af tyktarmen slappes – forøget plads i endetarmen kan med tiden føre til en slap tyktarm, der resulterer i afføringsinkontinens og eventuelt endda til megacolon
- nedsatte sammentrækninger i endetarmen, hvilket gør det svært at tømme tarmen fuldstændigt
- nedsat eller ingen kontrol over den ydre lukkemuskel
Alle disse symptomer kan føre til svær forstoppelse og med tiden også til udvidede tarme og megacolon.
Andre mulige årsager til neurogen tarmdysfunktion omfatter spina bifida (rygmarvsbrok), multipel sclerose og diabetes.
Inflammatorisk tarmsygdom
Inflammatorisk tarmsygdom er en gruppe af sygdomme, som kendetegnes ved inflammation i tyktarmen og/eller i tyndtarmen.
De to vigtigste typer af inflammatorisk tarmsygdom er Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom. De to sygdomme ligner hinanden meget. Den vigtigste forskel er, at Crohns sygdom kan forekomme hvor som helst i fordøjelseskanalen, hvorimod Colitis Ulcerosa sædvanligvis kun påvirker den øverste del af tyktarmen og endetarmen. Inflammationen giver normalt mavepine og diarré, men kan også give forstoppelse.
Tyktarms- eller endetarmscancer
Tyktarms- eller endetarmscancer er udtryk for en ukontrolleret cellevækst, der kan føre til, at denne del af kroppen ikke længere fungerer, som den skal. Nogle mennesker lider af en arvelig sygdom, der kaldes familiær polypose coli, hvor der udvikles et stort antal fremhvælvende, opsvulmede og fortykkede membraner (polypper) i den indre beklædning af tyktarmen. Disse polypper kan med tiden blive ondartede.
Divertikler eller udposninger på tarmen
Når trykket i tyktarmen stiger, for eksempel på grund af forstoppelse, kan der dannes udposninger, der kaldes divertikler. Disse udposninger er meget almindelige hos mennesker over 60, og de fleste har ingen problemer med dem – nogle ved ikke engang, at de har dem. Men det kan sommetider ske, at udposningerne bliver betændte eller inficerede – en tilstand, der kaldes diverticulosis coli – og giver smerter, feber, diarré og forstoppelse.
Andre sygdomme
Ligesom det er tilfældet med de sygdomme, der er beskrevet i afsnittene herover, så opleves problemer med afføringen i form af forstoppelse og besvær med at holde på afføringen ofte af personer med tilsyneladende ubeslægtede sygdomme som multipel sclerose, rygmarvsbrok (spina bifida) og personer med rygmarvsskader. Alle disse personer har fået en eller anden grad af nervebeskadigelse, der påvirker deres tarmfunktion.
|
|
|