|
19-08-2010
Regnskabsmeddelelse, 3 kvartaler 2009/10 Download regnskabsmeddelelsen
Hovedpunkter
- Den organiske omsætningsvækst blev 7%. Målt i danske kroner steg omsætningen ligeledes 7% til 7.020 mio. kr.
- I forretningsområderne blev den organiske vækst henholdsvis 7% i Stomi, 9% i Urologi og Kontinens, mens salget af Hud og Sårplejeprodukter var uændret sammenlignet med sidste år
- Bruttoresultatet steg 11% til 4.263 mio. kr. Dette svarer til en bruttomargin på 61% mod 58% i samme periode sidste år
- Driftsresultatet (EBIT) steg 44% og udgjorde 1.425 mio. kr.
- Overskudsgraden (EBIT-margin) blev 20% mod 15% i samme periode sidste år
- De frie pengestrømme steg i forhold til samme periode sidste år med 209 mio. kr. til 957 mio. kr.
- Afkastet af den investerede kapital efter skat (ROIC) blev 22% mod 14% i samme periode sidste år
- Første del af aktietilbagekøbsprogrammet på 500 mio. kr., der blev iværksat i februar 2010, er nu gennemført
Finansielle forventninger for 2009/10 er præciseret således:
- Der forventes fortsat en organisk omsætningsvækst på 6-7%. Dette svarer til en vækst i danske kroner på 7-8%
- Der forventes en overskudsgrad på omkring 20% i både faste valutakurser og danske kroner mod tidligere 19-20%
- Anlægsinvesteringer forventes stadig at udgøre omkring 350 mio. kr.
- Den effektive skatteprocent forventes at blive omkring 26 mod tidligere 27
- De langsigtede finansielle forventninger indfries i indeværende regnskabsår
|