Vælg Land
Global
 

Selskabsmeddelelse nr. 2/2010 

Tip Print Share
11-02-2010 

Coloplast iværksætter aktietilbagekøb for 1 milliard kroner 

Coloplast iværksætter et aktietilbagekøbsprogram på op til 1 mia. kr. Første del på 500 millioner kroner forventes gennemført i perioden fra 15. februar 2010 til 30. september 2010. Anden del forventes gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011.

Tilbagekøbsprogrammet er iværksat inden for rammerne af den eksisterende bemyndigelse fra generalforsamlingen i december 2009, der tillader køb af egne aktier op til 10% af selskabets aktiekapital.

Tilbagekøbsprogrammet struktureres i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens Forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, som sikrer, at selskabet er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med tilbagekøbet.

Selskabet har indgået aftale med Nordea Bank Danmark A/S om at være lead manager for første del af tilbagekøbsprogrammet på DKK 500 millioner. Nordea vil i henhold til separat aftale med selskabet opkøbe aktier på vegne af Coloplast A/S. Nordea vil ligeledes i henhold til aftalen træffe sine handelsbeslutninger med hensyn til køb af aktier i selskabet uafhængigt af selskabet.

Coloplast har ret til at stoppe tilbagekøbet i programmets løbetid. Såfremt selskabet træffer beslutning om at standse tilbagekøbet, offentliggøres beslutningen herom via NASDAQ OMX Copenhagen. Nordea er herefter ikke længere berettiget til at købe aktier i Coloplast A/S på vegne af selskabet.

Der er fastlagt følgende rammer for første del af tilbagekøbsprogrammet:

  • Der vil maksimalt blive tilbagekøbt aktier til en samlet kursværdi på DKK 500 millioner.
  • Baseret på den nuværende aktiekurs er det omtrentlige antal aktier, der må købes under tilbagekøbsprogrammet, 850.000 stk. aktier à DKK 5, svarende til en samlet nominel værdi på DKK 4.250.000, svarende til 1,9% af aktiekapitalen i Coloplast A/S.
  • Der vil maksimalt på hver børsdag blive købt aktier i selskabet, svarende til 25% af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier, der bliver handlet de senest forudgående 20 handelsdage på NASDAQ OMX Copenhagen.
  • Der vil ikke under tilbagekøbsprogrammet blive købt aktier til en højere kurs end den højeste af følgende to kurser:
    i) kursen på den sidste uafhængige handel og
    ii) det højeste foreliggende uafhængige tilbud på NASDAQ OMX Copenhagen.
  • Der vil senest hver 7. børsdag blive offentliggjort meddelelser om de transaktioner, der er foretaget i henhold til tilbagekøbsprogrammet på www.coloplast.com

Coloplasts beholdning af egne aktier forud for iværksættelse af aktietilbagekøbet udgør 2.053.070 stk. svarende til 4,6% af selskabets aktiekapital.   

Lene Skole
Koncerndirektør og CFO

Download meddelelsen her.

 Contact Us

Ian Christensen
Director of Investor Relations
T:4911 1301
E:

Rådgivning

Du kan kontakte vores kundeservice i Coloplast Danmark A/S ved at udfylde nedenstående form eller ringe til os.

Henvendelser fra presse, investorer og jobsøgende skal kontakte hovedkontoret på telefon 4911 1111.

Dit navn* Email*
Forespørgsel*
Max 500 ord
Råd & vejledning
49 11 12 13

Rådgivning
49 11 12 13