|
02-09-2010
Coloplast har netop lanceret Biatain Silicone, en ny skumbandage med silikoneklæber, i Storbritannien.
Biatain Silicone tilbyder det bedste ved skum og det bedste ved silikone i en og samme bandage. Produktet kombinerer vores effektive skumbandage, der giver optimal absorption og væskehåndtering med en blid silikoneklæber. .
Biatain Silicone er blevet udviklet på baggrund af konsultationer med mere end 1000 sygeplejersker og læger fra fem lande, herunder Storbritannien. Christoffer Melchior, Business Unit Director, Wound Care, Coloplast Ltd, forklarer:
“Konsultationerne gav os stor indsigt i vores brugeres behov. Lægerne og sygeplejerskerne bad os om at udvikle en fleksibel bandage, der kan bruges til behandlingen af forskellige typer sår. Biatain Silicone var løsningen. Produktet kombinerer vores populære skumbandage, Biatain, med en unik hudvenlig silikoneklæber, som er både nemmere at applicere, gen-applicere og fjerne og med minimal gene for patienterne."
Biatain Silicone blev tidligere på året lanceret i både Frankrig og Tyskland. Et nyligt studie blandt 101 franske sygeplejersker og læger viser, at 80 % vil anbefale Biatain Silicone til deres kolleger og 94 % vil sandsynligvis eller helt sikkert udskrive Biatain Silicone til deres patienter.
“Tallene viser at vi ikke er de eneste der er begejstrede for produktet. Før lanceringen i Storbritannien introducerede vi Biatain Silicone til en række engelske sygeplejersker. De blev øjeblikkeligt tilhængere af produktet,” forklarer Christoffer Melchior.
For mere information om Biatain Silicone
|