Vælg Land
Global
 

Behandling 

Tip Print Share

Beslutninger og mål med behandlingen skal være baseret på det underliggende problem, der blev identificeret i din vurdering. Når såret ændrer sig, skal behandlingen justeres i forhold til din revurdering. Du skal have mulighed for at få adgang til nationale og lokale retningslinjer for sårbehandling som en hjælp til at vælge den mest velegnede behandling.

Behandlingsdialog
Vi tilskynder dig til at drøfte med dine patienter, hvad de er mest bekymrede over. Hvis de er trygge ved, at deres behov bliver hørt og der tages fat på problemet, kan det hjælpe dem til at følge behandlingen.

Valg af bandage
Vi har tiltro til fugtig sårheling, da den er evidensbaseret og har vist sig at hele sår hurtigere, hvilket sikrer patienten øget bekvemmelighed.

Behandling af kroniske sår
Du skal identificere den underliggende årsag til såret. Venøse bensår skal behandles med gradueret kompressionsbehandling, men arterielle bensår kan ikke behandles med kompression.

Man skal altid henvise arterielle bensår og diabetiske fodsår til en specialist. Ved patienter med tryksår, skal trykket lettes eller fjernes for at forebygge yderligere skader.

Sårbundsbehandling
Hvis din patient har usædvanlig meget nekrotisk væv, skal du overveje at henvise patienten til en specialist med henblik på skarp debridering eller larveterapi. Ekssudat skal behandles for at sikre et fugtigt sårmiljø. Øges eller formindskes mængden af ekssudat?

Et fugtigt sårmiljø giver de bedste betingelser for sårheling. Du skal også være opmærksom på tilstanden af den omgivende hud. Er huden opblødt, skinnende, rød, tør, skællende eller tynd? Anvend hudbeskyttende midler for at minimere virkningerne af ekssudat – og anvend blødgørende midler til tør og eksematøs hud.

Sårinfektioner
Alle sår indeholder bakterier. Et sår, der heler, vil sædvanligvis indeholde en begrænset mængde bakterier. Men hvis bakterietallet stiger, kan såret blive inficeret og udvise tegn på infektion. Se efter de kliniske tegn: forsinket heling, lugt, anormalt granulationsvæv og forøgede sårsmerter eller unormalt stort ekssudat. Henvis til en specialist, der skal bestemme behovet for en antiseptisk bandage og/eller systemisk behandling.

Systemiske infektioner
Bakteriel overbelastning i et sår kan føre til alvorlige infektioner, der kræver antibiotisk behandling. Ud over tegn på lokale infektioner skal der tjekkes for kliniske tegn som rødme, varme, smerter, ødem, pusholdigt ekssudat og feber. Du skal altid henvise en patient til en specialist, hvis der skal træffes beslutning om systemisk behandling.

Sårsmerter
Seks ud af 10 patienter med kroniske sår oplever sårsmerter. Hjælp patienten ved at behandle årsagen til smerterne. Såvel som at behandle den underliggende årsag kan du også tage en topisk eller systemisk smertebehandling i anvendelse. Vi anbefaler den unikke Biatain Ibu, som i tilgift til fugtig sårheling kan reducere smerterne ved bandageskift og bæretid. Hvis smerterne varer ved, kan du også overveje systemisk behandling.

Lommeguides

Her kan du downloade forskellige hjælpeværktøjer, som du med fordel kan bruge i din hverdag.

Rådgivning

Du kan kontakte vores kundeservice i Coloplast Danmark A/S ved at udfylde nedenstående form eller ringe til os.

Henvendelser fra presse, investorer og jobsøgende skal kontakte hovedkontoret på telefon 4911 1111.

Dit navn* Email*
Forespørgsel*
Max 500 ord
Råd & vejledning
49 11 12 13

Rådgivning
49 11 12 13