Fodproblemer hører til de alvorligste og dyreste komplikationer ved diabetes.
Op til 15 procent af alle diabetikere udvikler sandsynligvis et fodsår på et eller andet tidspunkt i livet. Der er tre hovedårsager til diabetiske fodsår: - neuropati
- dårlig blodforsyning (iskæmi)
- infektioner
| | Neuropati Den mest almindelige diabetiske fodkomplikation, neuropati, skyldes beskadigede nerver i underekstremiteterne. Tilstanden er permanent og kan føre til tab af føleevne og smertefulde fødder. Tabet af følevne forøger risikoen for utilsigtede skader. Behandlingen består i fodpleje, egenomsorg og specialfremstillet fodtøj. Dårlig blodforsyning (iskæmi) Iskæmi er en meget alvorlig sygdom og hovedårsagen til amputationer. Iskæmi forårsages af nedsat blodcirkulation, der kan skyldes arteriosclerose eller okklusion af væv. Nedsat blodcirkulation giver nedsat puls – fødderne bliver kolde og blå – og dette fører til, at vævet dør, og der med tiden udvikles et sår. Din patient kan få brug for vaskulær kirurgi.
Infektioner Diabetes kan ændre kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Dels er fødderne mere udsatte for infektioner, dels er det sværere at komme af med en infektion, når den er der. Så det er afgørende, at du vurderer patienten regelmæssigt for at forebygge og reagere hurtigt på infektioner.
Prævalens På grund af ændringer i livsstil og en øget gennemsnitsalder i befolkningen er diabetes steget dramatisk i de senere år. Lige nu lider mere end 246 millioner mennesker af diabetes. I henhold til www.idf.org forventes dette tal at stige til 380 millioner mennesker på verdensplan i år 2025. Konsekvenserne for samfundet er enorme.
Sårbehandling Behandling af de underliggende årsager til et diabetisk fodsår og anvendelse af den bedst mulige behandling kan bidrage til heling. Biatain skumbandager: Biatain, Biatain Ibu og Biatain Ag giver den bedst mulige fugtige sårheling, og Biatain Ag er fremragende til væskende sår, der risikerer at blive inficeret.
Flere oplysninger om sårbehandling
|