|
Mavesækken Når man spiser eller drikker, føres maden gennem et langt, snævert rør, spiserøret, ned i maven. Her bliver maden kværnet i mindre stykker, og fordøjelsesvæskerne gør den flydende. 
Tyndtarmen Rejsen fortsætter, når indholdet af mavesækken bevæger sig ud i tyndtarmen (ileum), hvor fordøjelsen afsluttes. Kroppen optager de næringsstoffer, den skal bruge til energi, til at vokse og danne nye celler og kanaliserer disse ud i blodbanen.
Tyktarmen Når alle næringsstoffer er blevet optaget, bevæger resten sig ned i tyktarmen (colon), hvor kroppen opsuger mere væske, så affaldet bliver fastere. Musklerne i colons væg skubber derefter tarmindholdet fremad og ned i endetarmen, hvorefter det tømmes ud af kroppen gennem endetarmsåbningen i form af afføring.
Stomien Når der anlægges en ileostomi på din mave, ændres den måde, du plejer at have afføring på. I stedet for at afføringen kommer ud gennem endetarmsåbningen, passerer afføringen ud gennem stomien. Tømningen af afføringen kontrolleres normalt af en speciel lukkemuskel i endetarmsåbningen. Når du har en stomi er den store forskel, at du ikke længere er i stand til at holde på afføringen eller have kontrol over, hvornår du har afføring. Du har heller ikke kontrol over luftafgang.
Læs mere om, hvordan en ileostomi anlægges.
|