Multipel sclerose

Læs mere om multipel sclerose Introduktion til multipel sclerose Multipel sclerose er en sygdom, der nedsætter funktionsdygtigheden og påvirker centralnervesystemet (kommunikation mellem hjernen og rygmarven). Det kan gribe ind i de kognitive og fysiske funktioner, herunder kontrollen over blære og tarm. Læs mere om multipel sclerose
Luk

Introduktion til multipel sclerose

Multipel sclerose er en inflammationssygdom, hvor nervecellernes isolerende lag i hjernen og rygmarven er beskadigede. Udtrykket “sclerose” betyder ardannelse, og “multipel” betyder her, at ardannelsen kan forekomme mange forskellige steder i hjernen og rygmarven.

Centralnervesystemet 

Centralnervesystemet består af mange nervefibre, som sender beskeder til og fra hjernen og rygmarven til forskellige steder i kroppen. Nervefibre er omgivet af et beskyttende hylster af myelin, som er med til at isolere dem og sikre, at de beskeder, som de transporterer – nerveimpulserne – ankommer hurtigt og korrekt. Hos mennesker med multipel sklerose bliver myelinhylsteret omkring nervefibrene beskadiget eller arret. Det forstyrrer de beskeder, som transporteres af nerverne, og kan gribe ind i en lang række fysiske funktioner. 

Multipel sclerose kan føre til

Der er fire typer multipel sclerose karakteriseret af det mønster, hvormed symptomerne viser sig. Disse er: 

  • Attakvis
  • Primær progressiv 
  • Sekundær progressiv
  • Godartet 

I Europa og Nordamerika berører multipel sclerose 1 ud af 800 personer. Det gør sygdommen til den mest almindelige årsag til neurologisk funktionsnedsættelse hos unge voksne. Symptomer ses typisk første gang i alderen 20 til 40 år. Cirka dobbelt så mange kvinder som mænd får multipel sklerose. Det vides ikke, hvad der forårsager multipel sclerose, men det menes at være en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.

Læs mere

Læs mere om årsager til vandladningsproblemer, og hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer.

Læs mere om  årsager til afføringsproblemer, og hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Luk

Godt at vide

Multipel sclerose og vandladningsproblemer Multipel sclerose og vandladningsproblemer Mere end 50 % af mennesker med multipel sclerose vil opleve vandladningsproblemer. Symptomerne varierer fra person til person. Læs mere om multipel sclerose og vandladningsproblemer
Luk

Multipel sclerose og vandladningsproblemer

Mange mennesker med multipel sclerose har neurogen blæredysfunktion, som betyder, at de har en nedsat evne til at kontrollere blæren. Nogle oplever, at de har brug for at lade vandet oftere eller mere pludseligt, mens andre har problemer med at lade vandet eller føler, at de ikke kan tømme blæren helt.  

Hvis ikke vandladningsproblemer behandles, kan de have en skadelig indvirkning på sygdommens forløb og derfor påvirke livskvaliteten. 
Nedenstående symptomer kan være et af de første tegn på multipel sclerose, men de kan også forekomme i løbet af sygdomsforløbet.

Urininkontinens

  • Små eller store mængder urin lækker uden varsel eller uden, at du føler trang til at gå på toilettet
  • Ufrivillig vandladning, når du nyser, hoster, ler eller motionerer
  • En pludselig trang til at skynde dig på toilettet for at lade vandet
  • Behov for at lade vandet to eller flere gange om natten (natlig vandladning)

Urinretention

  • Slap urinstråle eller problemer med at starte vandladning
  • Presserende følelse af at skulle lade vandet, men manglende evne til at starte urinstrømmen
  • Hyppige toiletbesøg
  • Dryp på grund af overfyldt blære
  • Svag urinstrøm
  • Oppustet underliv 

Urinvejsinfektioner

Urinvejsinfektioner har en skadelig indvirkning på multipel sclerose og kan endda føre til tilbagefald. Når kroppen forsøger at bekæmpe infektionen, udløser den en overdreven immunaktivitet og demylelinisering (nedbrydelse af den overflade, som beskytter nerverne). Det er derfor meget vigtigt at tømme blæren regelmæssigt for at undgå at få en urinvejsinfektion.

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe vandladningsproblemer forbundet med multipel sclerose:

Læs mere om neurogen blære, og hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Luk
Multipel sclerose og håndtering af vandladningsproblemer Håndtering af dine vandladningsproblemer Multipel sclerose påvirker folk forskelligt, men mange vil opleve vandladningsproblemer. Der findes forskellige behandlinger, som kan hjælpe dig med at styre din blære og forbedre dit generelle helbred. Hvis problemer med at styre blæren ikke behandles, kan de føre til andre helbredsproblemer. Sådan håndterer du dine vandladningsproblemer
Luk

Håndtering af dine vandladningsproblemer

Håndtering af dine vandladningsproblemer

Der er en række behandlinger og produkter, som kan hjælpe dig med at styre din blære. Vandladningsproblemer er et af de symptomer på multipel sclerose, som kan afhjælpes.

Behandling af urinretention

Hvis du har svært ved at tømme blæren eller ikke kan tømme blæren helt, vil din læge afgøre, om du skal anvende et engangskateter. Det første skridt vil være at finde et kateter, som passer til dig og dine behov. Det er vigtigt, at du følger vejledningen med hensyn til kateterisationsteknik og hvor ofte, du skal tømme din blære med et engangskateter.

Sådan håndterer du urininkontinens

Pludselig og fuldstændig tømning af blæren – også kaldet ufrivillig vandladning– kan også være forbundet med multipel sclerose. Der anvendes ofte inkontinensbleer, men opsamlende produkter som f.eks. et uridom og en urinpose er en langt mere komfortabel og effektiv løsning til mange mænd med urininkontinens. Uridomer sættes på penis som et kondom og forbindes til en diskret urinpose. Det er vigtigt, at du anvender den rigtige størrelse uridom. Den korrekte urinpose afhænger af, hvor stor en mængde urin der kommer. 

Urinvejsinfektioner

Bakterier i urinen er meget almindeligt og fører ikke altid til en urinvejsinfektion. Men hvis mængden af bakterier vokser, og der bliver tilstrækkeligt mange, kan det give en infektion i urinvejene, som skal behandles.

Symptomer på urinvejsinfektioner

Symptomer på en urinvejsinfektion kan variere og kan være svage. De omfatter:

  • Mørk og ildelugtende urin
  • Svie i blæreregionen
  • Uklar urin
  • Blod i urinen
  • Feber/svedig
  • Blærespasmer
  • Øgede muskelsammentrækninger i benet

Hvis du oplever nogle af ​​disse symptomer, bør du tale med din læge eller sygeplejerske.

Sådan undgås urinvejsinfektioner

Der er ingen endegyldig måde at undgå urinvejsinfektioner på, men du kan tage forskellige forholdsregler for at undgå tilbagevendende infektioner:  

  • Rigelig væskeindtagelse – ca. 1,5 liter om dagen
  • God personlig hygiejne, når du anvender et engangskateter
  • Fuldstændig tømning af blæren med jævne mellemrum
  • Fordøjelse – et godt afføringsmønster kan mindske risikoen for urinvejsinfektioner

Læs mere

Du kan også reducere antallet af urinvejsinfektioner ved at anvende den rigtige kateterisationsteknik og ved at anvende et kateter med en glat overflade. Produkter, der kan afhjælpe vandladningsproblemer:

Læs mere om neurogen blære og om, hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Luk
Ofte stillede spørgsmål om multipel sclerose og vandladnings- og afføringsproblemer Ofte stillede spørgsmål Find svarene på ofte stillede spørgsmål om multipel sclerose og vandladnings- og afføringsproblemer. Ofte stillede spørgsmål om multipel sclerose
Luk

Ofte stillede spørgsmål

Dette afsnit er beregnet som en vejledning. Spørg altid din læge til råds, når det gælder vandladnings- og afføringsproblemer. 

Hvad er symptomerne? 

Nogle af de mest almindelige symptomer på multipel sclerose: 

  • Urininkontinens
  • Urinretention
  • Afføringsinkontinens
  • Fysiske begrænsninger 
  • Træthed 
  • Kognitiv svækkelse 

De fleste mennesker med multipel sclerose oplever imidlertid ikke alle disse symptomer, og alle berøres forskelligt, afhængigt af i hvilken grad og hvor nerverne er blevet beskadiget.

Kan multipel sclerose behandles?

Der findes mange behandlinger, som kan være med til at håndtere symptomer på multipel sclerose – visse lægemidler kan muligvis udsætte sygdommens udvikling (sygdomsmodificerende lægemidler). Den behandling, der vælges, afhænger af den enkelte person. Der findes også metoder til at håndtere nogle af de specifikke komplikationer, du kan opleve ved multipel sclerose, f.eks. vandladnings- og afføringsproblemer. 

Hvorfor forårsager multipel sclerose vandladningsproblemer?

Urin opbevares i blæren, som styres af nervesystemet. Da multipel sclerose beskadiger nerverne, kan blærefunktionen blive påvirket. Nogle oplever, at de har brug for at lade vandet oftere eller meget pludseligt, mens andre har problemer med at lade vandet.  

Hvordan kan jeg håndtere mine vandladningsproblemer? 

Der findes flere metoder, der kan afhjælpe vandladningsproblemer, heriblandt kateterisation, uridomer (til mænd) og absorberende produkter som f.eks. inkontinensbleer og -bukser.

Hvorfor forårsager multipel sclerose afføringsproblemer?

Nervespidser i endetarmen gør dig opmærksom på, at afføringen skal ud. Hos personer med multipel sclerose kan denne kommunikation forsvinde eller være ufuldstændig, hvilket øger risikoen for afføringsproblemer, såsom forstoppelse, ufrivillig afføring eller en kombination heraf. Visse lægemidler ordineret for multipel sclerose kan også øge risikoen for forstoppelse. 

Sådan håndterer du afføringsproblemer

Afføringsproblemer omfatter forstoppelse og ufrivillig afføring. Afføringsproblemer kan ofte forbedres ved at ændre på kosten. Der er også flere typer medicin, som kan hjælpe. Analirrigation kan anvendes for at forebygge forstoppelse og ufrivillig afføring.

Læs mere

Du kan også reducere antallet af urinvejsinfektioner ved at anvende den rigtige kateterisationsteknik og ved at anvende et kateter med en glat overflade. Produkter, der kan afhjælpe vandladningsproblemer:

Luk
Tarmfunktionen kan påvirkes af multipel sklerose, da det forstyrrer de nerver, som signalerer behovet for at have afføring Multipel sclerose og afføringsproblemer Tarmfunktionen kan påvirkes af multipel sclerose, da det forstyrrer de nerver, som signalerer behovet for at have afføring. Det medfører en øget risiko for at opleve forstoppelse, ufrivillig afføring, også kaldet afføringsinkontinens, eller en kombination af disse. Læs mere om multipel sclerose og afføringsproblemer
Luk

Multipel sclerose og afføringsproblemer

Multipel sclerose udvikler sig forskelligt, og de afføringsproblemer, som folk oplever, varierer derfor meget. Omkring 34 % af personer med multipel sclerose har problemer i en sådan grad, at det forstyrrer deres livskvalitet og dagligdag. 

Normal tarmfunktion

Normal tarmfunktion afhænger af, at følgende fungerer korrekt:

  • Muskelfunktioner og reflekser
  • Den kommunikation, som nerverne sender frem og tilbage mellem hjernen og tarmen, og som styrer kontinens.

Begge funktioner kan påvirkes af multipel sclerose.

Sådan påvirker multipel sclerose tarmfunktionen

Afføringsproblemer opstår, når muskelfunktionen, reflekserne eller kommunikationssystemet forstyrres. Det kaldes også neurogen tarmdysfunktion, og symptomerne omfatter diarré, forstoppelse og ufrivillig afføring. Multipel sclerose forårsager ofte en kombination af ufrivillig afføring og forstoppelse.

Forstoppelse 

Forstoppelse defineres normalt som færre end to afføringer om ugen, og det menes at påvirke næsten halvdelen af personer med multipel sclerose. Det kan også føre til ufrivillig afføring. Visse lægemidler ordineret for multipel sclerose kan også øge risikoen for forstoppelse. Det er vigtigt at gøre noget ved forstoppelse, og man bør først forsøge sig med kostændringer og motion. Hvis det ikke hjælper, bør man søge lægehjælp, da forstoppelse ikke blot giver dårlig livskvalitet, men også kan have mere alvorlige konsekvenser for helbredet.

Afføringsinkontinens

Forstoppelse kan også føre til afføringsinkontinens (ufrivillig afføring). Ufrivillig afføring eller manglende kontrol over afføringen er et symptom på neurogen tarmdysfunktion, og personer med denne tilstand er ofte ikke i stand til at komme på toilettet i tide. Overforbrug af afføringsmidler kan bidrage til ufrivillig afføring.

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe afføringsproblemer: 

Læs mere om, hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Luk
Sådan håndterer du dine afføringsproblemer Håndtering af dine afføringsproblemer Forstoppelse og ufrivillig afføring påvirker mennesker med multipel sclerose, men det er ikke altid let at afgøre, hvordan man bedst håndterer dette store problem, da alle reagerer forskelligt på behandling. Sådan håndterer du dine afføringsproblemer
Luk

Håndtering af dine afføringsproblemer

Afføringsproblemer kan ofte forbedres ved at ændre kosten. Visse typer medicin kan også hjælpe. Analirrigation er en anden løsning, som kan være med til at forhindre forstoppelse og ufrivillig afføring, fordi det medvirker, til at tarmen tømmes regelmæssigt.

Sådan håndteres ufrivillig afføring

Et af hovedformålene med at have en fast afføringsrutine er at sikre, at din tarm tømmes på et bekvemt tidspunkt og dermed reducerer risikoen for ufrivillig afføring. En fast rutine kan være med til at forhindre forstoppelse, som ofte fører til ufrivillig afføring.

Sådan håndteres forstoppelse

Når tarmen tømmes regelmæssigt, forhindres ophobning af afføring i tarmen og kronisk forstoppelse.

Analirrigation til forebyggelse af forstoppelse og ufrivillig afføring

Analirrigation er en veldokumenteret teknik, hvorved vand føres ind i tarmen ved hjælp af et kateter. Vandet og afføringen tømmes herefter fra tarmen. Risikoen for forstoppelse reduceres ved at undgå ophobning af afføring. Regelmæssig analirrigation er med til at forhindre ufrivillig afføring.

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe afføringsproblemer: 

Læs mere om, hvordan du håndterer dine afføringsproblemer og i Ofte stillede spørgsmål,  kan du læse svarene på de mest almindelige spørgsmål om multipel sclerose og vandladnings- og afføringsproblemer. 

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion