Bestem over din blære – og dit liv

For mange kvinder er blæreproblemer en del af livet. Du skal måske tit på toilettet, eller du når det ikke altid i tide, når du skal tisse, fordi du ikke kan holde dig længere. At foretage ændringer i din dagligdag på grund af disse problemer er ikke en god løsning på lang sigt. Derfor har din læge eller sygeplejerske måske allerede forslået kateterisation. Målet med dette websted er at fortælle dig om kateterisation, at forklare hvordan det fungerer, og hvordan det kan hjælpe dig med at styre din blære.  

Kvinder med SCCE Hvordan kan jeg have glæde af kateterisation? Der er mange årsager til at overveje at prøve kateterisation. Det hjælper dig med at få styr på din blære og tømme den ordentligt, hvilket gavner dit helbred, giver dig ro i sindet og forbedrer din daglige livskvalitet. Se fordelene her
Luk

En mere afslappet hverdag

Kateterisation hjælper dig med at bestemme over din blære igen, fordi det sikrer, at din blære tømmes helt, når du går på toilettet. Det betyder, at du sikkert vil have færre problemer med hyppig følelse af trang og ufrivillig vandladning, når du er ude. 

Vær spontan

Ved at sørge for, at du tømmer din blære regelmæssigt og fuldstændigt, kan du forbedre din daglige livskvalitet. Du behøver ikke længere konstant at tænke på, hvor det nærmeste toilet er, og om du kan nå det i tide. Det vil give dig mulighed for at være mere spontan og uafhængig.

Bevar dit sexliv

Mange kvinder med vandladningsproblemer er bange for at komme til at tisse, når de har sex. Kateterisation vil også hjælpe med at fjerne disse bekymringer, fordi det sikrer, at din blære tømmes ordentligt, så du ikke behøver at være bange for ufrivillig vandladning, når du har sex.

En sundere blære

Kateterisation hjælper dig med at bevare en sundere blære – ved at tømme den regelmæssigt, reducerer du risikoen for komplikationer forårsaget af gammel urin eller en overbelastet blærevæg. Derudover reducerer du også sandsynligheden for skade på nyrerne på lang sigt.

Luk
Hvordan fungerer kateterisation? Hvordan fungerer kateterisation? Kateterisation anses af mange som værende den bedste behandling til at hjælpe dig tømme din blære Hvordan fungerer kateterisation?
Luk

Der er flere forskellige måder, som kan hjælpe dig med at tømme din blære. Af disse anses kateterisation af mange som værende den bedste behandling1. Udover at hjælpe dig med at bevare en sund blære på grund af lavere risiko for kortsigtede og langsigtede komplikationer har kateterisation også en række andre fordele. Disse sætter dig i stand til at bestemme over din blære (sammen med medicinsk behandling, om nødvendigt) og håndtere problemer som ufrivillig vandladning, pludselig trang til at tisse og ikke være i stand til at tømme din blære helt. 

Sådan foretages kateterisation

Under kateterisationsprocessen indføres et kateter (en meget tynd slange) i din blære gennem urinrøret som anvist af din læge eller sygeplejerske. Katetrets runde ende har nogle huller (øjne), som lader urinen løbe ud af din blære gennem slangen og ud i toilettet. Når din blære er blevet tømt helt, fjerner du bare katetret og kasserer det.

Vælg det rigtige kateter

Det er mange forskellige katetertyper, som du kan bruge til kateterisation. Det er vigtigt at være tålmodig, når du beslutter, hvilken type er den mest praktiske og bekvemme for dig og passer bedst til dine behov. Det er et meget personligt valg, og det bedste kateter til dig er måske ikke det første, som du prøver. Forskellig livsstil eller aktivitetsniveau kræver sommetider andre kateterisationsløsninger.

Kateteroverflader

Du bør vælge et kateter med en glat overflade. Spørgeundersøgelser viser, at disse er de mest komfortable, praktiske og lette at anvende. De er også blevet forbundet med lavere infektionsrater og urinrørsskader sammenlignet med andre katetertyper.2 Du kan bede din sygeplejerske hjælpe dig med at vælge det kateter/de katetre, som vil passe bedst til dig. Der findes også mange nyttige informationer om de seneste produkter på internettet.

Forskellige faconer og størrelser

Katetre varierer meget med hensyn til deres størrelse, den måde de er pakket, og den måde de anvendes. Nogle er også mere diskrete end andre. Standardkatetre er længere (20 cm), men da kvinders urinrør kun er 3-5 cm lange, foretrækker de fleste kvinder at anvende kompakte katetre, som er mindre. Nogle katetre er designet til mere at ligne kosmetikprodukter for at være mere diskrete. Et kateter bør generelt tage så lidt af din tid og opmærksomhed som muligt – og bestemt ikke bemærkes af andre – medmindre du ønsker det.

Luk
Ofte stillede spørgsmål om kateterisation Ønsker du at vide mere – læs vores ofte stillede spørgsmål Du har sikkert mange spørgsmål, som du ønsker svar på. Kig disse ofte stillede spørgsmål igennem og se, om du kan finde de svar, som du leder efter. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte Coloplast Care på Klik her for at se Ofte stillede spørgsmål
Luk

Ofte stillede spørgsmål

Sp.: Hvordan kan jeg integrere kateterisation i mit liv?
Sv: Kateterisation er en hurtig og effektiv måde til at styre din blære. Du kan passe det ind i din dagligdag, så du får større frihed til at gøre det, du har lyst til. Når kateterisation er blevet en rutine, tager det ikke længere tid end at gå på toilettet.

Sp.: Er kateterisation svært?
Sv: Det er ikke svært at foretage kateterisation, men du skal lære, hvordan man gør. Din sygeplejerske eller læge vil vise dig, hvordan du foretager kateterisation, før du skal gøre det selv. Du kan se filmen “Sådan udføres kateterisation med SpeediCath Compact Eve” for at se en detaljeret anvisning.

Sp.: Gør kateterisation ondt?
Sv: De første par gange du kateteriserer, vil du måske synes, at det er lidt ubehageligt eller underligt, da det vil være nyt for dig. Når du er blevet vant til teknikken, vil du kunne kateterisere hurtigt og nemt uden problemer.

Sp.: Er kateterisation en god metode til at styre min blære?
Sv: Kateterisation er generelt anset som værende den bedste og sikreste metode til behandling af urinvejsproblemer, sammenlignet med alle andre teknikker. De fleste mennesker, som anvender kateterisation, synes, at det er mere behageligt og praktisk i deres daglige liv. Andre fordele ved kateterisation inkluderer større uafhængighed, mere kontrol over dit sexliv, forbedret fertilitet og generelt en bedre livskvalitet.

Sp.: Skal jeg altid kateterisere fra nu af?
Sv: Det afhænger af din situation og din tilstand. Din sygeplejerske eller læge kan give dig det rigtige svar. Hvis ændringerne i din blære skyldes multipel sklerose, spina bifida eller en rygmarvsskade, kan det kun i meget sjældne tilfælde føres tilbage, så for at holde din blære sund er det vigtigt, at du kateteriserer som anvist af din læge eller sygeplejerske.

Sp.: Vil kateterisation påvirke mit sexliv?
Sv: Kateterisation forstyrrer meget sjældent seksuel aktivitet. Tværtimod kan det i mange tilfælde forbedre din følelse af frihed, når du kateteriserer. Det anbefales normalt, at du tømmer din blære, før du har sex for at reducere risikoen for ufrivillig vandladning. Du bør altid tale med din læge eller sygeplejerske, hvis du har nogle spørgsmål eller bekymringer.

Sp.: Hvor mange gange om dagen skal jeg udføre kateterisation?
Sv: Det er normalt at tømme blæren 4-6 gange om dagen. Det er individuelt, hvor mange gange du skal kateterisere. For nogle kan det være fire gange om dagen og for andre mindre. Du skal altid følge din læges eller sygeplejerskes anvisninger.

Sp.: Vil kateterisation beskadige mine indre organer?
Sv: Nej. Hvis det udføres korrekt, er kateterisation den bedste måde til at bevare dit urinvejssystem sundt og derved beskytte dine indre organer.

Sp.: Hvad kan jeg gøre for at undgå en urinvejsinfektion?
Sv: Hvis du tømmer din blære regelmæssigt (4-6 gange om dagen eller som anbefalet af din læge eller sygeplejerske) og sørger for at vaske dine hænder, før du indfører et kateter, kan du reducere din risiko for at få en urinvejsinfektion. 

Sp.: Hvordan kan jeg møde andre mennesker, som har haft en lignende oplevelse som min?
Sv: Din læge eller sygeplejerske vil kunne fortælle dig om eventuelle støttegrupper i dit område. Din lokale støtte-/patientgruppe har muligvis også et lignende initiativ.

Sp.: Hvor kan jeg finde mere information?
Sv: Du kan kontakte din sygeplejerske eller læge for at få mere information eller blive vist i den rigtige retning. Relevante patientorganisationer kan måske også hjælpe dig. En anden mulighed er at kontakte Coloplast Care, som vil kunne give dig en masse information – ring på <telefonnummer> for mere støtte.

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion