Farvel toiletjagt 

Tidligere skulle Jens altid have et toilet inden for rækkevidde. Nu bruger han uridom og urinpose, og det giver både ham og hustruen frihed og tryghed, når de er ude. 

”Taknemmelig” er et stort ord. Ikke desto mindre insisterer 70-årige Jens fra Virum på at bruge det. 
- Ja, jeg er ganske enkelt meget taknemmelig for mit uridom. Jeg havde længe tænkt på, at man burde kunne opfinde en løsning med en form for kondom og en pose til at opsamle urinen. Så det var en kolossal lettelse, da jeg så en uridom-annonce fra Coloplast i avisen. Jeg kontaktede med det samme deres kundeservice for at få tilsendt en prøvepakke, siger han. Jens har haft prostatacancer i mange år, og den gør ham tiltagende urininkontinent. 

- De sidste 2-3 år har været uudholdelige, for det er her og nu, at jeg skal lade vandet, når det kommer. Så det var en evig jagt efter hække, når jeg luftede hundene, og efter cafétoiletter, når jeg var inde i byen. Det var heller ikke sjovt at rejse, når jeg skulle springe af flyet som en gal og jagte et toilet, siger Jens og tilføjer:

- Jeg forsøgte mig med ble, men det var ikke rart. Den kunne forskubbe sig, så det løb ned langs siden.

Vandladning under familiefødselsdag

Sådanne oplevelser kan få andre til at blive hjemme, når de bliver inkontinente. De isolerer sig social – men det gælder ikke Jens.

- Jeg har holdt fast i at gøre de ting, som jeg altid har gjort. Men med uridom er det så meget nemmere. F.eks. var vi for nylig til min nieces fødselsdag. Da vi sad og drak kaffe, skulle jeg pludselig lade vandet. Så kunne jeg bare blive siddende stille og roligt, mens det løb ned i posen. Det samme var tilfældet, da jeg forleden var til et længerevarende foredrag. Ikke noget med at forstyrre folk på rækkerne – jeg gik bare ud på toilettet bagefter og tømte posen, siger Jens. Han anvender urinposen Conveen® Active sammen med uridomet Conveen Optima.

- Ligesom uridomet er posen nem at tage på, og den sidder godt fast på låret. F.eks. går jeg snildt den daglige tur på 2-3 km med hundene sammen med min hustru, siger Jens.

Gør også hustruen tryg

Han beskriver, hvordan hustruen gennem årene har udvist stor forståelse for hans problem med inkontinens. Men uridomet har også været en lettelse for hende. 
- Hun gik jo og var nervøs på mine vegne. ”Åh nej, skal du nu tisse igen”, sagde hun, når jeg begyndte at spejde febrilsk efter et toilet. Så ligesom jeg har hun fået tryghed, siger Jens.

Tryghed er vigtig. Og modsat problemerne med bleen oplever Jens aldrig problemer med lækage, når han bruger uridom.

- Det vil sige – jeg har haft én lækage. Men der havde jeg ikke fået sat uridomet ordentligt på, så det gled af, siger Jens og forsætter: - Hjemme bruger jeg ikke uridom, for dér er jeg lige i nærheden af toilettet. Men når jeg går ud ved 11-12-tiden, får det lov at sidde på resten af dagen, til jeg kommer hjem ved 18-tiden.

”Jens” er ikke interviewpersonens rigtige navn. Han har ønsket at være anonym.

Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion