Har du afføringsproblemer, og problemer med at tømme tarmen?

Neurogen tarm kan beskrives som en langsom bevægelse af afføring, forstoppelse, ufrivillig afføring og problemer med at tømme tarmen. Kontrol over endetarmens eksterne lukkemuskler kan også være nedsat, hvilket øger risikoen for ufrivillig afføring. 

Der findes to hovedtyper af neurogen tarmdysfunktion:

• Reflekstarm  
• Slap tarm

Reflekstarm

Med reflekstarm mister man evnen til at mærke, når tarmen er fuld. Selvom endetarmens lukkemuskel (den muskel, som holder endetarmen lukket) forbliver stram, åbner den automatisk, når endetarmen bliver fuld, og ufrivillig afføring kan derfor forekomme når som helst. Reflekstarm kan forekomme, når rygmarven er beskadiget over T12.

Slap tarm

Slap tarm forekommer, når endetarmens lukkemuskel (der normalt holder endetarmsåbningen lukket) afslappes og forbliver åben, hvilket ofte medfører tilfældig tømning af tarmen. Slap tarm skyldes almindeligvis skade under T12.

Én årsag til neurogen tarm er skade på rygmarven.  Indvirkningen på tarmfunktion afhænger af graden af skade på rygmarven, og hvor skaden forekommer (som nævnt ovenfor).

Andre mulige årsager til neurogen tarm omfatter multipel sclerose, spina bifida og Parkinsons sygdom. 

Læs mere

Hvis du har neurogen tarm, er der flere måder at løse dit afføringsproblem på. Læs mere om symptomer og om hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Symptomer på afføringsproblemer vil variere alt efter den tilgrundliggende årsag. De mest almindelige afføringsproblemer, man oplever, er:

Ufrivillig afføring

Ufrivillig afføring forekommer f.eks. når du ikke kan styre, hvornår dine tarme åbnes, hvilket kan resulterer i “afføringsuheld”.

Forstoppelse

Der er ikke nogen præcis definition på forstoppelse, da alle mennesker har forskellige symptomer. Forstoppelse er tit karakteriseret ved et færre antal afføringer end normalt og spænding under toiletbesøget.

Overløbsinkontinens

Det er en kombination af ufrivillig afføring og forstoppelse. Du kan have forstoppelse, men stadig få tynd afføring, der passerer forbi den hårde afføring.

Typiske symptomer på ufrivillig afføring

• Følelse af pludselig trang til at gå på toilettet, men ikke være i stand til at styre, hvornår tarmen åbnes, hvilket resulterer i et afføringsuheld (tranginkontinens)
• Ufrivillig afføring (passiv inkontinens)
• Tilsmudsning af undertøj
• Ude af stand til at styre luftafgang.

Typiske symptomer på forstoppelse

• Manglende evne til at have afføring
• Oppustethed
• Ubehag
• Svær mavepine
• Bruger lang tid på at presse afføringen ud

Hvornår du skal kontakte din læge

Mange mennesker, som har afføringsproblemer, kan være tilbageholdende med at tale med deres læge, da afføringsproblemer er et meget privat emne, som mange føler sig utilpas ved at snakke om. Det er vigtigt at søge hjælp, da du ellers kan opleve, at dine afføringsproblemer påvirker din dagligdag.

Læs mere

Læs mere om  årsager til afføringsproblemer, og om hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Det er vigtigt at forstå, at det at have afføringsproblemer ikke er en sygdom i sig selv. Der er normalt en underliggende årsag til, at dine tarme ikke fungerer som de skal. Almindelige årsager til afføringsproblemer kan være forbundet med enten neurogene eller ikke-neurogene lidelser.

Neurogene lidelser

Har du en neurogen lidelse, kan du have neurogen tarm, da nerverne i din rygrad, som kontrollerer tarmfunktionen, sandsynligvis er beskadiget. Nogle neurogene lidelser, som forårsager afføringsproblemer, omfatter:

• Rygmarvsskade
• Multipel sklerose
• Spina bifida  
• Parkinsons sygdom

Ikke-neurogene lidelser

Afføringsproblemer kan også skyldes en række ikke-neurogene tilstande, herunder:

• Fødselstraume – komplikationer efter fødsel, hvor lukkemusklerne er blevet beskadiget, hvilket medfører en manglende evne til at kontrollere, hvornår du skal på toilettet. 
• Kræft i tyktarmen eller endetarmen: Kræft i tyktarmen eller endetarmen kan forårsage tarmdysfunktion. Nogle mennesker har en medfødt tilstand kaldet familiær polypose. Tilstanden medfører mange fremspringende, hævede og fortykkede membranområder, kaldet polypper, som dannes på tyktarmens indvendige side. Disse polypper kan med tiden udvikle kræft.
• Misdannelser fra fødslen – selv efter operativt indgreb kan du stadig opleve episoder med ufrivillig afføring. 
• Inflammatorisk tarmsygdom: Inflammatorisk tarmsygdom er en gruppe tilstande, som er karakteriseret ved betændelse eller infektion i tyktarmen og/eller tyndtarmen. 

Læs mere

Læs mere om neurogen tarm, og om hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Hvorfor er det så vigtigt med et godt afføringsmønster?

Gode afføringsrutiner forbedrer dit fysiske og mentale velvære og hjælper dig med at:

• Have regelmæssig og smertefri afføring
• Forhindre ufrivillig afføring og forstoppelse
• Forbedre din livskvalitet

Hjælp til håndtering af afføringsproblemer

Der findes flere forskellige muligheder for at behandle og afhjælpe ufrivillig afføring og forstoppelse. De er anført her efter stigende grad af indgriben:

• Konservativ behandling
• Digital stimulering
• Transanalirrigation, også kaldet analirrigation f.eks. Peristeen®
• Sakralnervestimulering
• Fremadrettet tyktarmsirrigation
• Stimulering af sakralnerverod
• Stomi

Det er mest sandsynligt, at du vil få tilbudt konservativ behandling først, som f.eks. ændring i kost og væskeindtag og/eller medicinering, som f.eks. fyldstoffer, afføringsmidler og lavementer. 

Analirrigation

Hvis dine afføringsproblemer ikke kan løses med konservative metoder, og du stadig har ufrivillig afføring eller svært ved at tømme tarmen, kan analirrigation muligvis hjælpe. Analirrigation kan forhindre ufrivillig afføring og forstoppelse ved at sørge for, at dine afføringer er regelmæssige og forudsigelige. 

Læs mere

Læs mere om Coloplasts analirrigationssystem, Peristeen® Plus, som kan hjælpe dig med at håndtere dine afføringsproblemer.

Dette afsnit er beregnet som en vejledning til ofte stillede spørgsmål. Spørg altid din læge, når det gælder afføringsproblemer. 

Hvordan virker tarmen?

Tarmen er den sidste del af fordøjelsessystemet og opdelt i tyndtarmen og tyktarm (tyktarm, endetarm og anus). Tyndtarmens hovedfunktion er at absorbere næringsstoffer fra mad, som er fordøjet i maven. Tyktarmens hovedfunktion er at absorbere vand og danne afføring af alle de affaldsstoffer, som kroppen ikke kan anvende. Afføring udskilles fra kroppen gennem endetarmen og anus. 

Hvad er ufrivillig afføring?

Ufrivillig afføring forekommer, når du ikke kan styre, hvornår dine tarme åbnes, hvilket giver “afføringsuheld”. Tilstanden kan variere fra mindre lækager til tilsmudsning af undertøj til fuldstændig ukontrolleret tømning af endetarmen. 

Hvad er forstoppelse?

Symptomerne kan variere fra person til person, men er ofte karakteriseret ved et færre antal afføringer end normalt, oppustethed, ubehag, spænding og ved, at der bruges lang tid på at komme af med afføringen. 

Hvad skyldes afføringsproblemer?

Afføringsproblemer kan skyldes flere forskellige tilstande – nogle er forholdsvis ubetydelige og nogle kan være livstruende. Neurogene årsager omfatter en rygmarvsskade, spina bifida og multipel sklerose. Ikke-neurogene årsager omfatter obstetrisk traume (skade på lukkemuskel efter fødsel), kræft i tarmen eller tyktarmen, inflammatorisk tarmsygdom. Listen er ikke altomfattende.

Hvad er en neurogen tarm?

Neurogen tarm er en manglende nervekontrol, som forhindrer tarmen i at fungere korrekt. Indvirkningen på tarmfunktionen afhænger af, hvor rygmarven er beskadiget.

Hvordan kan afføringsproblemer påvirke min dagligdag?

Ufrivillig afføring og forstoppelse kan være meget ubehageligt, og det kan også have en betydelig indvirkning på livskvalitet. Ud over ofte at opleve fysisk ubehag og oppustethed, er du måske nervøs for at få et uheld, når du er ude. Det gør det vigtigt at finde en måde at håndtere dine afføringsproblemer.

Hvad kan jeg gøre for at håndtere mine afføringsproblemer?

Afføringsproblemer kan ofte forbedres ved at ændre på kosten. Der er også flere typer medicin, som kan hjælpe. Analirrigation kan anvendes til at forebygge forstoppelse og ufrivillig afføring.

Læs mere

Læs mere om  Peristeen®, et irrigationssystem til styring af afføringsproblemer.

Dette afsnit er beregnet som en vejledning til ofte stillede spørgsmål. Spørg altid din læge, når det gælder analirrigation. 

Hvad er analirrigation?

Ved analirrigation skylles vand ind i tarmen ved hjælp af et rektalkateter. Vandet stimulerer tarmen så afføringen skylles ud, og den nedre halvdel af tarmen tømmes derved. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre afføringsproblemer. Læs mere om Coloplasts analirrigationssystem,  Peristeen® Plus. 

Hvor kan jeg få Peristeen® Plus?

Hvis du vil anvende Peristeen skal du kontakte en læge eller en sygeplejerske. Før du kan begynde at anvende analirrigation, skal du først rådføre dig med sundhedspersonale, og du skal have en grundig udredning, før du anvender dette produkt. 

Hvor ofte skal jeg skylle?

De fleste starter med at skylle hver dag. Det tager ca. 3 måneder at opnå en fast rutine. Når du har fundet en fast rutine, kan du muligvis nøjes med at skylle hver anden dag. Med tiden og med øvelse vil du finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Det er vigtigt at skylle tarmen med jævne mellemrum for at forhindre forstoppelse og mindske risikoen for afføringsuheld. Spørg altid din læge eller sygeplejerske til råds.

Hvornår på dagen er det bedst at skylle?

Prøv at finde en rutine, hvor du skyller på cirka samme tidspunkt hver dag. At drikke og spise hjælper på tarmens naturlige bevægelser, så cirka 30 minutter efter et måltid er et godt tidspunkt. Men det står dig helt frit for at ændre rutinen lidt, så den passer bedre til din dagligdag.

Kan jeg tage på rejse med analirrigationssystem?

Ja – husk at tage dit irrigationssystem med dig, og medbring en masse katetre, da de ikke kan købes alle vegne. Hvis du skal anvende systemet i udlandet, skal du være opmærksom på vandkvaliteten. I lande hvor det ikke er forsvarligt at drikke vandet, skal du anvende flaskevand eller kogt vand til at skylle med. Husk, at der kan gå lidt tid, før din krop vænner sig til en ny rutine i andre tidszoner. Du spiser måske også en anden slags mad, hvilket kan påvirke tarmen.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ufrivillig afføring mellem skylninger?

Hvis du har ufrivillig afføring mellem skylninger, kan årsagen være, at tarmen ikke tømmes helt på grund af forstoppelse eller hård afføring. Det kan også være, at du anvender for meget vand under skylningen. Kontakt din læge eller sygeplejerske for at få hjælp til at tilpasse din plan. En analprop kan hjælpe, hvis problemet ikke forsvinder.