Brugerudsagn

\

"Jeg sætter pris på de webbaserede aktiviteter"

Læs brugerudsagn
Luk

"Som sårspecialist sætter jeg pris på Coloplast hjemmeside, hvor vi vil bruge en del af informationen i vores eget undervisningsprogram. Specielt er afsnittet, om valg af bandager ud fra sårets tilstand i de forskellige sårhelingsfaser, et godt værktøj at bruge. Også siden med dokumentation hjælper os til at træffe bandagevalg ud fra evidensbaserede oplysninger".

Jan Forster, oversygeplejerske, Wundzentrum Bremen, Tyskland

Luk
\

"Vi værdsætter alle undervisningsmodulerne"

Læs brugerudsagn
Luk

"Vi værdsætter alle undervisningsmodulerne i S.A.F.E.-programmet, som Coloplast har udviklet i Canada. Vi har brugt dem til vores sårsygeplejersker og også til at supplere noget af vores egen in-house undervisning. De emner, som Dr. Sibbald og Laurie Goodman dækkede, var meget klare og præcise. Vi henviser altid vores medarbejdere til Coloplast-hjemmesiden med henblik på selvstudier Hver gang vi har sygeplejestuderende, der kommer til vores seminarer, får de også denne hjemmeside, og de ​​kan bruge de S.A.F.E. cd’er, som vi har in-house. Endnu engang tak for al jeres støtte til imødegåelse af vores løbende uddannelsesbehov."

Theresa Henderson, RN, BScN, CWOCN, CETNc President Partners In Community Nursing, Canada

Luk

Sårvurdering og dokumentation

Sårheling bestemmes ud fra din patients almene helbred, så en samlet vurdering af patienten er afgørende ved planlægning og evaluering af behandlingen. Lær mere om sårvurdering og dokumentation
Luk

Patientjournal

Ved vurdering og udredning af en patient skal du sørge for at registrere følgende: 

  • Komplet anamnese som for eksempel diabetes, karsygdomme, kompromitteret immunsystem, bindevævssygdomme og allergier
  • Medicinering
  • Ernæringstilstand
  • Livsstil, for eksempel tobaks- og alkoholvaner eller nedsat mobilitet
  • Psykiske problemer 
  • Livskvalitet 

 

Sårvurdering

Diagnosticering af den underliggende årsag til et sår er en vigtig del af sårvurderingen – og man kan først behandle såret, når den underliggende årsag er blevet udredt. Du vil også skulle vurdere sårbunden og den omkringliggende hud. Når du har foretaget disse vurderinger, kan du vælge den bedste bandage. 

 

Sårjournal

Ved vurdering og registrering af et sår skal følgende noteres:

  • Sårets placering, størrelse og type
  • Sårbundens tilstand, f.eks. nekrotisk væv, granulationsvæv og infektion
  • Lugt og ekssudat (intet, lavt, moderat, kraftigt)
  • Den omkringliggende huds tilstand (normal, ødematøs, hvid, skinnende, varm, rød, tør, skællende, tynd)
  • Kliniske tegn på sårinfektion (forsinket heling, lugt, anormalt granulationsvæv, forøgede sårsmerter og/eller unormal stor mængde ekssudat)
  • Sårsmerter (placering, varighed, intensitet, nociceptive smerter eller nervesmerter). 

I mange lande tilbyder Coloplast undervisning i sårvurdering og behandling for sundhedspersonale.

 

Se Sårvurderingstrekanten 

Luk

Sårtyper

Bensår

Fire ud af ti kroniske sår er venøse bensår. Lær mere om typer af bensår og behandlingsmuligheder
Luk

Referencer

1. Fogh et al. Wound Repair and Regeneration 2012;20: 815-821

2. Gottrup et al. Wound  Repair and Regeneration 2008;6:615-25

3. Palao I Domenech et al. Journal of Wound Care 2008;17(8):342-48

De tre mest almindelige typer bensår er:

  • Venøse bensår (70 %)
  • Arterielle bensår (10 %) 
  • En blanding af venøse og arterielle bensår (10–15 %) 


Venøse bensår

Venøse bensår skyldes enten dysfunktion af veneklapperne eller en utilstrækkelig lægmuskelpumpe. I begge tilfælde er der ikke nok tilbageløb af blod til hjertet. Det fører til et højere venetryk, som kan give væskeansamlinger. Ligeledes kan det forøgede væskeniveau mellem cellerne resultere i celledød, der kan give sår. Derfor er kompressionsbehandling en væsentlig del af behandlingen af venøse bensår.

Venøse bensår er ofte lokaliseret i gamacheområdet og er karakteriserede ved:

  • Uregelmæssig form
  • Brunfarvet pigmentering i den omkringliggende hud (ofte med eksem)
  • Normal fodpuls

Venøse bensår er ofte smertefulde, specielt i dagtimerne. Smerterne kan lindres noget ved at hæve benet.

bensår

 

Arterielle sår

Arterielle bensår skyldes utilstrækkelig blodtilførsel til benet eller foden på grund af arteriosklerose. Lidelsen reducerer tilførslen af ilt og næringsstoffer til cellerne, hvilket resulterer i vævsdød og i sidste ende sårdannelse.
Patienter med arterielle sår må ikke behandles med kompressionsbehandling, men vil ofte have brug for vaskulær kirurgi.

Arterielle sår er ofte lokaliseret i gamacheområdet og på fødderne og er karakteriserede ved:

  • Regelmæssig form
  • Atrofisk, bleg hud omkring såret
  • Svag fodpuls 

Arterielle sår kan være meget smertefulde, især når man hviler sig.


En blanding af venøse og arterielle bensår 

Blandede venøse og arterielle bensår er sår, der skyldes både venøs og arteriel sygdom. De fleste patienter, som diagnosticeres med blandede venøse sår, har sår af venøs oprindelse og udvikler arteriel insufficiens med tiden.


Behandlingsbehov

Venøse bensår skal normalt behandles med gradueret kompressionsbehandling. Det er imidlertid ikke alle patienter, som kan tåle fuld kompression. Sår med blandet ætiologi vil sandsynligvis kræve et reduceret kompressionsniveau. Arterielle bensår må ikke behandles med kompressionsbehandling.

Sårbandager til bensår skal have en optimal absorption og god ekssudathåndtering, så de kan absorbere og fastholde sårvæsken under kompressionsbehandling (venøse bensår). Passende bandager er Biatain Silicone, Biatain Non-Adhesive og Biatain Super.

En sølvbandage, f.eks Biatain Ag eller Biatain Silicone Ag, kan hjælpe med at forebygge eller behandle sårinfektion.
Hvis det gør ondt i såret, kan en skumbandage med ibuprofen, der understøtter fugtig sårheling, Biatain Ibu været et godt alternativ. Brugen af Biatain Ibu til bensår understøttes af adskillige randomiserede kontrollerede studier (1-3).

Luk

Diabetiske fodsår

Infektioner i diabetiske fodsår øger risikoen for amputation 155 gange (1). Lær mere om årsagerne og tilgængelige behandlingsmuligheder.
Luk

Referencer

1. Lavery et al. Diabetes Care 2006;29(6):1288–93 2

Op til 15 % af alle diabetikere vil sandsynligvis udvikle et fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Diabetiske sår har en betydelig negativ indvirkning på patienternes tilværelse og er meget modtagelige for infektion, som alt for ofte fører til amputation. Derfor er infektionskontrol yderst vigtig ved behandling af diabetiske fodsår. 

For at opnå en vellykket behandling af diabetiske fodsår kræver det, at man har et indgående kendskab til denne sårtype: dets årsag, stadie, risiko og behandling.

Hovedårsagerne til diabetiske fodsår er: 

  • Neuropati
  • Dårlig blodforsyning (iskæmi)

Neuropati

neuropatisk fodsår

Neuropati er den mest almindelige diabetiske fodlidelse og skyldes beskadigede nerver i underekstremiteterne. Tilstanden er permanent og kan føre til tab af følelse, hvilket øger risikoen for hændelige skader og smertefulde fødder. Behandlingen indebærer fodpleje, egenomsorg og specialfremstillede sko. 

 


Dårlig blodforsyning (iskæmi)

Fodsår grundet iskæmi

En meget alvorlig tilstand, iskæmi, er hovedårsagen til amputationerne. Iskæmi forårsages af nedsat blodcirkulation, som kan skyldes arteriosklerose eller okklusion af vævet. Nedsat blodcirkulation forårsager nedsat puls – foden er kold og blå – og dette fører til vævsdød og i sidste ende udvikling af sår. Din patient kan få brug for vaskulær kirurgi. 

 

Infektion

Inficeret fodsår

Diabetes kan ændre kroppens evne til at bekæmpe infektion. Dels er fødderne mere udsatte for infektion, dels er det sværere af komme af med en infektion, når først den er der. Det er derfor afgørende, at du evaluerer patienten jævnligt for at forebygge og reagere hurtigt på infektioner.

 

Behandlingsbehov

  • Hvis det er muligt, skal de underliggende årsager til et diabetisk fodsår behandles
  • Brug passende bandager, der yder en optimal absorption og ekssudathåndtering f.eks Biatain Non-Adhesive skumbandage eller Biatain Alginate bandage til at fremme helingsprocessen
  • En sølvbandage, der understøtter fugtig sårheling, som for eksempel Biatain Ag eller Biatain Alginate Ag kan være med til forebygge eller behandle en sårinfektion.

Download vores tips om forebyggelse, vurdering behandling af diabetiske fodsår:

Diabetiske fodsår – forebyggelse og behandling: En Coloplast lommeguide(pdf).

Luk

Tryksår

Tryksår er årsagen til, at dødeligheden er steget til det dobbelte (1), og de kræver rettidig, effektiv behandling. Lær mere om, hvordan man vurderer og behandler tryksår
Luk

Referencer

1. Brem and Lyder. The American Journal of Surgery 2004;188:9S–17S

2.  NPUAP-EPUAP Pressure Ulcer Prevention, Quick Reference Guide, 2010

3.  NPUAP-EPUAP Pressure Ulcer Treatment, Quick reference guide, 2009

4. Gottrup et al. Wound  Repair and Regeneration 2008;6:615-25

5. Palao I Domenech et al. Journal of Wound Care 2008;17(8):342-48

6. Fogh et al. Wound Repair and Regeneration 2012;20: 815-821

Et tryksår (decubitus) er en lokaliseret skade på huden og/eller det underliggende væv, ofte over et knoglefremspring. Denne type sår skyldes tryk eller tryk kombineret med forskydning (2). Trykket forhindrer blodet i at cirkulere ordentligt og forårsager celledød, vævsnekrose og udvikling af sår. Kørestolsbrugere eller sengeliggende personer, for eksempel efter operation eller tilskadekomst, er særligt udsatte.

 

Væsentlig årsag til morbiditet

Tryksår er en væsentlig årsag til morbiditet og mortalitet, især for folk med nedsat følelse, manglende bevægelighed i længere tid eller høj alder. De mest almindelige steder, hvor tryksår forekommer, er over et knoglefremspring, såsom albuer, hæle, hofter, ankler, skuldre, ryggen og bagsiden af hovedet.

 

Klassifikation

Tryksår klassificeres i henhold til graden af observeret vævsskade. I 2009 blev man i det rådgivende EPUAP-NPUAP- panel enige om at inddele tryksår i fire kategorier (3):

 

Kategori I: Intakt hud med en rødme, der ikke blegner ved tryk

Tryksår kategori I: Intakt hud med en rødme, der ikke bleger ved tryk

Sakral-området, kategori I, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.

Intakt hud med en rødme, der ikke blegner ved tryk i et lokaliseret område, normalt over et knoglefremspring. Misfarvning af huden, varme, ødem, hårdhed eller smerte kan også forekomme. Mørkpigmenteret hud, muligvis uden synlig blegning.


Kategori II: Delvist tab af hudtykkelse eller blærer

Tryksår kategori II: Delvist tab af hudtykkelse eller blærer

Sakral-området, kategori II, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.
Delvist tab af hud, der fremstår som et overfladisk åbent sår med en lyserød sårbund uden dødt væv. Kan også fremstå som en intakt eller åben/bristet serumfyldt eller blodfyldt blære.

 

Kategori III: Fuldhudstab (synligt fedtlag)

Tryksår kategori III: Fuldhudstab (synligt fedtlag)

Sædeben, grad III, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.

Fuldhudstab Subkutant fedtvæv kan være synligt, men ingen knogler, sener eller muskler ses. Der kan være noget dødt væv. Kan indebære underminering og tunneldannelse.

 

Kategori IV: Fuldhudstab (synlig muskel/knogle)

Tryksår kategori IV: Fuldhudstab (synlig muskel/knogle) 

Sakral, kategori IV, NPUAP copyright & anvendt med tilladelse.

Fuldhudstab synlig knogle, sene eller muskel. Der kan være dødt eller nekrotisk væv til stede. Indebærer ofte underminering og tunneldannelse.


Behandlingsbehov (2,3)

  • Trykket skal aflastes eller fjernes på passende vis.
  • Sårbehandling skal optimeres ved:
  1. Oprensning af nekrotisk væv
  2. Passende rensning af såret og den omkringliggende hud
  3. Brug af passende bandage, der understøtter fugtig sårheling

Egnede bandager til tryksår er skumbandager eller alginatbandager med en optimal absorption og ekssudathåndtering, såsom Biatain Silicone, Biatain Adhesive eller Biatain Alginate . En sølvbandage, såsom Biatain Ag eller Biatain Alginate Ag, kan hjælpe med at forebygge eller behandle sårinfektion.

Hvis såret er meget smertefuldt, kan en skumbandage med ibuprofen (Biatain Ibu), der understøtter fugtig sårheling, være et godt alternativ. Brugen af Biatain Ibu understøttes af adskillige randomiserede kontrollerede studier(4-6).

 

Download vores tips om forebyggelse, vurdering og behandling af tryksår.

Tryksår – forebyggelse og behandling En Coloplast lommeguide (pdf)

Luk

Akutte sår

Akutte sår skal behandles med det samme for at stoppe blødning og beskytte vævet. Læs videre om, hvordan akutte sår opnår hurtigere heling ved behandling
Luk

Referencer

1. Enoch and Price 2004. (http://www.worldwidewounds.com/2004/august/Enoch/Pathophysiology-Of-Healing.html)

2.Winter. Nature  1962;193:293

3. Winter. Journal of Tissue Viability 2006;16(2):20-23

Et akut sår er en skade, der forårsager brud på huden og nogle gange også de dybere vævslag. Akutte sår klassificeres i henhold til to hovedtyper:

  • Akutte traumatiske sår, såsom hudafskrabninger, flænger, penetrationer eller bid og brandsår
  • Akutte operationssår, der skyldes kirurgiske indgreb

akutte sår

 

Akutte sår – tegn og symptomer

  • Et snit eller en rift i huden
  • Blødning, hævelse, smerte og/eller besvær med at bevæge det berørte område
  • Der kan have været snavs eller fremmedlegemer i såret
  • Ekssudatet er normalt klart. Store eller dybe, akutte sår med kraftig blødning, som kræver akut behandling for at stoppe blødningen og for at undersøge, om der er skader på vitale organer eller væv. 

 

Behandlingsbehov

Fremmedlegemer skal fjernes fra såret og nekrotisk væv oprenses, da det kan danne grundlag for infektion og forsinke sårheling. Det kan være gavnligt at rense såret med rent vand eller fysiologisk vand.

Ekssudat er en naturlig del af sårhelingsprocessen (1), men ekssudatet skal håndteres korrekt. Ekssudatniveauet er ofte kraftigt i inflammationsfasen, og lækage fra bandagen kan skade den omkringliggende hud. Sårekssudat skal absorberes i en egnet bandage, der understøtter fugtig sårheling. Dette understøtter helingsprocessen og reducerer ardannelse (2-3).

Med passende behandling vil mindre akutte sår normalt hele inden for nogle få dage eller uger afhængigt af sårets størrelse, dybde og placering.

Egnede bandager til akutte sår er bandager med optimal absorption og ekssudathåndtering, der opretholder et fugtigt sårhelingsmiljø. Det kan være Biatain Silicone, Biatain Adhesive og Comfeel. Hvis såret er smertefuldt, kan Biatain Ibu bruges. Hvis der er infektion til stede, er Biatain Silicone Ag (klæbende) og Biatain Ag Klæbende og Biatain Ag Ikke-klæbende hensigtsmæssige valg.

 

Hvorfor bliver nogle akutte sår kroniske?

Hvis en person har en lidelse, som påvirker cirkulationssystemet og/eller immunresponset, kan normale sårhelingsprocesser svækkes, og såret kan blive kronisk. Kroniske sår er ofte defineret ud fra den underliggende årsag, der forhindrer sårheling, såsom venøse bensår, arterielle bensår, diabetiske fodsår eller tryksår.

Luk

Sår og hudsygdomme

Nekrose

Hvis et sår indeholder dødt (nekrotisk) væv, er det tegn på, at såret ikke heler normalt. Lær mere om oprensning af nekrotisk væv
Luk

Nekrotisk væv er ofte sort eller gult. Det kan være blødt, eller det kan danne en sårnekrose. Nekrotisk væv kan indeholde bakterier – og hvis bakterieantallet vokser, vil såret blive inficeret.

Nekrose

 

Fjernelse af nekrotisk væv (oprensning)

Nekrotisk væv skal fjernes for at fremme sårhelingen. Det kan fjernes kirurgisk, mekanisk, enzymatisk (såsom larvebehandling), eller det kan ske ved at supplere kroppens egen evne til at nedbryde nekrotisk væv (autolytisk oprensning). 


Valg af bandage

Den autolytiske oprensning optimeres, når såret er fugtigt. Coloplast har en række forskellige bandager, der understøtter fugtig sårheling. For at opretholde en optimal fugtbalance i såret har hydrokolloidbandagen Comfeel og ​​Biatain-skumbandagen unikke egenskaber, der begge bidrager til den naturlige autolytiske oprensning.


Purilon gel er ideel til skånsom og effektiv autolytisk oprensning af væv i både tørre og fugtige nekrotiske sår, når de anvendes i kombination med en sekundær bandage, såsom Comfeel eller Biatain.

Luk

Omkringliggende hud

Huden omkring et sår er sårbar. Det kan hænge sammen med ens alder og sygdomsforløb, eller hvis huden udsættes for sårvæske eller klæbende bandager. Lær mere om omkringliggende hud.
Luk

Maceration 

Lækket ekssudat fra sår kan forårsage maceration, en opblødning eller fugtende nedbrydning af huden, der kan opstå som følge af vedvarende kontakt med for megen væske. Maceration kan føre til nedbrydning af huden og medføre, at et sår vokser eller danner satellitsår. Macereret væv er hvidfarvet.

macereret hud


Erytem

Erytem er en unormal rødme af huden, forårsaget af udvidelse af blodkar. Rødme i den omkringliggende hud kan være tegn på inflammation eller sårinfektion. 


Sart hud

Efterhånden som man bliver ældre, ændres vævsstrukturen, og huden bliver tyndere og svagere og yder mindre beskyttelse. Hvis et sår er omgivet af sart hud, er det mere sandsynligt, at bandager kan forårsage hudirritation. Du bør undersøge huden grundigt, før du beslutter at bruge enten en klæbende eller en ikke-klæbende bandage.

Sart hud


Valg af bandage

Serien af Biatain-bandager yder en optimal absorption og ekssudathåndtering til alle hydtyper.

Hvis et sår er omgivet af sart hud, vil en bandage med selvklæbende silikone, som f.eks. Biatain Silicone, være et godt alternativ, da den kan bruges på både sart og sund hud.

Normal, sund hud har en glat og spændstig struktur. Med den rigtige sårbehandling og brug af bandager med optimal absorption og ekssudathåndtering kan huden omkring et sår blive helt sund og egnet til selvklæbende bandager, som f.eks. Biatain Adhesive eller Biatain Super Adhesive.


Hvis huden er meget sart, kan man overveje at bruge en ikke-klæbende bandage, såsom Biatain Non-adhesive eller Biatain Alginate.

Luk

Sårekssudat

Uanset om et sår er lavt, moderat eller kraftigt væskende, er en optimal absorption og kontrol af ekssudat afgørende for hurtigere heling. Lær mere om sårekssudat
Luk

Referencer

1. White RJ and Cutting KF. British Journal of Nursing 2003;12(20):1186-1201

2. Adderly UJ. Wound Care, March 2010:15-20

3. Colwell JC et al. Wound Ostomy Continence Nursing 2011;38(5):541-53

4. Enoch B and Harding K. Wounds: A Compendium of Clinical Research and Practice 2003;15(7):213-29

5. Andersen et al. Ostomy/Wound Management 2002;(48)8:34-41

6. Thomas et al. http://www.dressings.org/TechnicalPublications/PDF/Coloplast-Dressings-Testing-2003-2004.pdf

7. White R and Cutting KF. http://www.worldwidewounds.com/2006/september/White/Modern-Exudate-Mgt.html

8. Romanelli et al. Exudate management made easy. Wounds International 2010;1(2).

I inflammationsfasen er ekssudatniveauet normalt meget højt. Ikke-helende eller kroniske sår sidder ofte fast i inflammationsfasen og kan producere store mængder ekssudat. Øget ekssudatniveau kan være et tegn på infektion og øget ødem.

Sårekssudat er en væske, som består af plasma, blodlegemer og trombocytter. Det meste af sårekssudatet løber fra blodet og/eller lymfesystemet ind i sårområdet, men røde blodlegemer og trombocytter lækker fra beskadigede kapillærer. Sammensætningen og viskositeten varierer fra tynd og klar plasmavæske til tyk gul sekretion, som indeholder høje koncentrationer af hvide blodlegemer og bakterier.


Håndtere ekssudat

Hvis sårekssudatet ikke håndteres ordentligt, kan det lække fra bandagen og medføre, at den omkringliggende hud udsættes for ekssudat (1). Dette forårsager maceration af huden og kan føre til forsinket heling (2,3).

Maceration er en opblødning og nedbrydning af huden, forårsaget af løbende kontakt med for meget fugt. Macereret væv ser hvidt ud, og maceration kan få et sår til at vokse eller danne satellitsår.


Macereret hud (2,3)

  • Forsinker heling
  • Øger risikoen for infektion
  • Øger friktionsrisikoen
  • Kan medføre, at såret forstørres

macereret hud


Det er derfor meget vigtigt, at overskydende ekssudat fjernes fra såret af en absorberende bandage (4).

Kontrol af ekssudat, fjernelse af usundt væv ved oprensning og håndtering af bakteriel belastning indgår alt sammen i en god klargøring af sårbunden. Den optimale sårbandage holder såret fugtigt og absorberer ekssudat, så det holdes inde i bandagen for at undgå maceration.


Bandager til væskende sår

Vi anbefaler Biatain-bandager, der yder optimal absorption - hurtigere heling (5,6) af lavt til kraftigt væskende sår. Biatain-bandager absorberer effektivt og fastholder sårekssudatet og opretholder  en fugtbalance, der er optimal for heling af væskende sår. (7,8)

Luk

Sårinfektion

Alle sår indeholder bakterier – selv sår, der heler normalt. Men hvis bakterietallet stiger, kan såret være blevet inficeret. Lær mere om behandling af inficerede sår
Luk

Referencer

1. Jørgensen et al. International Wound Journal 2005;2(1):64-73

2. Münter et al. Journal of Wound Care 2006;15(5):199-206

3. Reitzel & Marburger. EWMA 2009

4. Ip et al. Antimicrobial activities of silver dressings: Et in-vitro studie. Journal of Medical Microbiology 2006;(55):59-63.

5. Basterzi et al. In-vitro sammenligning af antibakteriel effekt i forskellige sårbandager. Wounds 2010; July.

6. Data on file (uafhængig laboratorie-test udført af Wickham Laboratories).

7. Thomas et al. http://www.dressings.org/TechnicalPublications/PDF/Coloplast-Dressings-Testing-2003-2004.pdf

Sår, der ikke heler normalt, kan have en bakteriel ubalance, der giver lokal infektion i såret.

Kliniske tegn på infektion er en eller flere af følgende:

  • Forsinket eller ophørt heling
  • Lugt
  • Øget sårekssudat
  • Manglende/unormal/misfarvet granulationsvæv
  • Øget smerte i sårområdet

inficeret sår

 

Andre symptomer

Yderligere kliniske tegn kan opstå, hvis infektionen spredes til det sunde væv, der omgiver såret. Afhængigt af hvilken type bakterier det drejer sig om, kan sårekssudatet bliver mere som pus, og den omkringliggende hud kan være øm, rød og smertefuld. Patienten kan også have feber.

Husk, at diabetiske fodsår ikke altid viser sig med de sædvanlige tegn på lokal infektion.

 

Bandager til inficerede sår og sår med infektionsrisiko

Hvis et sår heler normalt, vil en skumbandage med optimal absorption såsom Biatain eller Biatain Silicone være ideel. Hvis såret er inficeret, eller der er risiko for sårinfektion, anbefaler vi sølvbandager, såsom Biatain Ag, Biatain Silicone Ag eller Biatain Alginate Ag. Disse yder en optimal absorption, som sikrer en hurtigere heling af inficerede sår (1-7). Hvis infektionen breder sig ud over såret, skal sølvbandagen kombineres med systemisk antibiotisk behandling efter en lægefaglig vurdering 

Luk

Sårsmerte

Studier viser, at mere end 80 % af alle patienter med kroniske sår har konstante smerter, og halvdelen af ​​dem klassificerer smerten som moderat til svær (1-6). Valgmuligheder ved håndtering af sårsmerter og lokal smerte
Luk

Referencer

1. Gottrup et al. Wound Repair and Regeneration 2008;16:616-26

2. Fogh et al. Wound Repair and Regeneration 2012;20:815-21

3. Palao I Domenech et al. Journal of Wound Care 2008;17(8):342-48

4. Woo et al. International Wound Journal 2008;5(2):205-215

5. Pieper et al. Ostomy Wound Management 1998;44:54–58&60–67

6. Nemeth et al. Ostomy Wound Management 2004;50:34–36

Mange patienter siger, at smerten er det værste ved at have et sår. Vedvarende eller kroniske sårsmerter påvirker ikke blot patienternes livskvalitet, det kan også være en stor hindring for sårhelingen. Det sker tit, at konsekvenserne af smertefulde sår undervurderes og behandles utilstrækkeligt. 
Selve sårsmerten kan forårsages af vævsskade (nociceptiv) eller nerveskade (neuropatisk).

Nociceptiv smerte: afhængig af stimulus og normalt forårsaget af vævsskade. Smerten beskrives som gnavende, smertende, dunkende og øm. 

Neuropatisk smerte: sker spontant som følge af skade på nervevæv. Smerten vil højst sandsynligt blive beskrevet som brændende, sviende, jagende eller stikkende. 


Behandling af sårsmerte 

Sørg for det første for at behandle de mulige årsager til smerten, såsom sårinfektion (eksempelvis med en sølvbandage) og ukontrolleret ødem.

Lokal smertebehandling er vigtig i forhold til vedvarende sårsmerter og smertefulde procedurer, såsom bandageskift og oprensning.

Du bør overveje systemisk behandling, hvis smerten ikke bedres med lokal smertebehandling.

smertefuldt sår

 

Biatain Ibu – optimal absorption til smertefulde sår

Biatain Ibu er den første og eneste bandage, der kombinerer fugtig sårheling med lokal frigivelse af ibuprofen (1,2). Biatain Ibu anvendes til væskende sår for at opretholde en fugtig sårheling. Biatain Ibu kan desuden reducere sårsmerter forårsaget af vævsskade (nociceptiv smerte). Sikkerheden og effekten af Biatain Ibu understøttes af evidens fra de største randomiserede, komparative kliniske studier, der nogensinde er udført med en sårbandage (1-3).

Luk

Patienthistorier

Behandling af venøst bensår

Behandling af venøst bensår

Se, hvordan brugen af Biatain® Non-Adhesive skumbandager førte til en 95 % reduktion i sårområdet efter fire ugers behandling af et venøst bensår. Læs mere
Luk

Patienten

Patienten – en 85-årig ​​kvinde – med et venøst bensår på indersiden af sit venstre underben. Huden på hendes ben var sart. Hun havde haft såret i fem måneder ved inklusion.


Tidligere behandling

Før inklusion var såret blevet behandlet med alginatbandager og kompressionsbehandling i ti uger. Sårhelingen var forsinket sammenlignet med den normalt forventede helingshastighed.


Præsentation af Biatain Non-Adhesive

Da patienten startede behandling med Biatain Non-Adhesive, var sårområdet 4,9 cm2. Såret indeholdt 20 % fibrinøst væv og 80 % sundt granulationsvæv. Under behandlingsperioden på fire uger anvendtes lange strækbare kompressionsbandager.

Billedet viser såret ved inklusion efter rensning:
Såret ved inklusion efter rensning.

Sårområdet var reduceret med 73 % efter to ugers behandling med Biatain Non-Adhesive:
Sårområdet var reduceret med 73 % efter to ugers behandling.

Sårområdet var reduceret med 95 % efter 4 ugers behandling med Biatain Non-Adhesive:
Efter fire ugers behandling var sårområdet reduceret med 95 %.

 

Konklusion

Under behandlingsperioden på fire uger:

  • Biatain Non-Adhesive viste en bemærkelsesværdig reduktion i sårstørrelse
  • Biatain Non-Adhesive forårsagede ingen lækage eller maceration, selv under kompressionsbehandling
  • Biatain Non-Adhesive minimerede trykmærker
  • Biatain Non-Adhesive var behagelig og let at bruge

 

Download fuld beskrivelse af patienthistorien(PDF)

Luk
Behandling af inficeret diabetisk fodsår

Behandling af inficeret diabetisk fodsår

Se, hvordan behandling af et kraftigt inficeret sår med Biatain® Ag Non-Adhesive skumbandage og Biatain Alginate® Ag forhindrede amputation af en fod. Læs mere
Luk

Patienten

Denne patient led af hjertesvigt, koronar hjertesygdom, arteriel hypertension og venøs insufficiens i begge ben samt Alzheimers.

 

Dybt fodsår

I fire måneder havde hun et meget dybt diabetisk fodsår på højre fod med erythema, ​​ødem og varme i det omgivende væv. Hun blev henvist til A&E-afdelingen og efter behandling på den karkirurgiske afdeling, blev hendes familie underrettet om, at den umiddelbare behandling ville indebære amputation, da hun havde en diabetisk grad 4-5 fod baseret på Wagner-skalaen.
 

Præsentation af Biatain Ag

Familien modsatte sig denne behandling, og patienten blev sendt hjem med henblik på monitorering af egen læge og ambulant behandling i form af bandageskift foretaget af hjemmeplejen. Biatain Alginate Ag og Biatain Ag blev brugt i kombination med oprensning og peroral antibiotika.

Dette billede viser såret ved inklusion:
Såret ved inklusion.

Dette billede viser såret efter fem ugers behandling først med Biatain Alginate Ag og derpå Biatain Ag Non-Adhesive:
Såret efter 5 ugers behandling, først med Biatain Alginate Ag og derpå Biatain Ag.

Her vises såret efter fire måneders behandling:
Såret efter 4 måneders behandling.

Såret var helet efter 10 måneders behandling:
Lukket sår efter 10 måneders behandling

 

Konklusion

Målsætningen var at forhindre amputation af foden og værne om patientens og familiens velvære og komfort. Den anvendte metode begyndte at bære frugt allerede syv dage efter, at behandlingen startede, idet der var synlige forandringer i sårets udvikling. Såret lukkede ti måneder efter behandlingens start.

Download hele patienthistorien (PDF)

Tips til forebyggelse, vurdering og behandling af diabetiske fodsår er tilgængelige i: Diabetiske fodsår – forebyggelse og behandling: En Coloplast lommeguide 

Luk
Behandling af et grad III sakralt tryksår

Behandling af et grad III sakralt tryksår

Se, hvordan en måneds behandling af et kraftigt væskende sakralt tryksår med Biatain® Ag stort set eliminerede alle tegn på lokal infektion. Læs mere
Luk

Patienten

Patienten var en 88-årig kvinde med et stærkt væskende sakralt grad III-tryksår. Såret havde eksisteret i to måneder og var tidligere blevet behandlet med fugtige sårhelende standardprodukter.
 

Såret

Såret viste flere tegn på lokal infektion, en signifikant lugt og var kraftigt væskende. Der forekom en lille underminering oven på såret, og der var cirka 50 % usundt nekrotisk væv i sårbunden.

Det første billede viser det inficerede og kraftigt væskende tryksår før behandling med Biatain Ag:

Såret ved behandlingens start.

Introduktion til Biatain Ag Adhesive

Lugten forsvandt efter blot en uges behandling:

Såret efter en uges behandling.

Dette billede viser, at sårbunden er ren, og at det er i færd med at hele efter fire ugers behandling:

Såret efter fire ugers behandling.


Konklusion

Under en behandlingsperiode på én måned eliminerede Biatain Ag stort set alle tegn på lokal infektion og bidrog til heling af dette kraftigt væskende sakrale tryksår. Eliminering af lugt og en signifikant stigning i sundt granulationsvæv observeredes allerede efter en uge.


Download fuld patienthistorie (PDF)

Tips til forebyggelse, vurdering og behandling af tryksår er tilgængelige i:

Tryksår – forebyggelse og behandling En Coloplast lommeguide

Luk
Søg økonomisk støtte

Søg økonomisk støtte

Sådan ansøges om økonomisk støtte til faglige arrangementer, konferencer og uddannelse. Læs mere
Luk

Sådan ansøger du økonomisk støtte

Præcisering af eksisterende regler

Reglerne for ansøgning om økonomisk støtte – ansøgt hos medicovirksomheder - til faglige arrangementer, uddannelse eller deltagelse i nationale og internationale årsmøder eller konferencer, er blevet præciseret overfor medicovirksomheder i Danmark. 

Medicovirksomheder – som Coloplast - som er medlem af Medicoindustrien (Den danske brancheorganisation) og MedTech Europe (Den europæiske paraplyorganisation for brancheforeninger EUCOMED og EDMA), skal følge organisationernes regler for ”Samarbejde med sundhedspersonale”. Det betyder blandt andet, at Coloplast ikke må have nogen indflydelse på, hvilke sundhedspersoner der skal deltage i de arrangementer, der søges støtte til.

Coloplast skal dog også opfylde reglerne i den danske tilknytningsbekendtgørelse, som kræver, at Coloplast verificerer, at de sundhedspersoner, som sundhedsorganisationerne udvælger til at modtage støtten fra Coloplast til at deltage i et arrangement, har de nødvendige kvalifikationer til at deltage i arrangementet. Herudover er Coloplast også forpligtet til at orientere det sundhedspersonale, som modtager støtten, indberetningspligt, hvis de er underlagt denne.

PRÆCISERING

For at kunne opfylde forpligtelsen til at verificere kvalifikationerne for det sundhedspersonale, som modtager støtte, skal Coloplast sikre modtagelse af oplysninger om de sundhedspersonaler, som modtager den økonomiske støtte, i forbindelse med en ansøgning om støtte. Når relevant, skal Coloplast ligeledes orientere modtager om dennes indberetningspligt.

Nye regler

Per den 26. maj 2021 skal danske medicovirksomheder senest den 31. januar i hvert kalenderår give Lægemiddelstyrelsen meddelelse om udbetalt økonomisk støtte til sundhedspersoners deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konference i Danmark. Coloplast skal også informere sundhedspersoner om deres forpligtelse til at indrapportere modtaget støtte til Lægemiddelstyrelsen.

Se Lægemiddelstyrelsens beskrivelse af de nye regler her (link) Tilknytningsreglerne udvides fra den 26. maj 2021 (laegemiddelstyrelsen.dk).

Bemærk, at de nye regler ikke kræver indberetning for rent nationale arrangementer, som f.eks. faglige sammenslutningers årsmøder.

NYT

Alle beløb udbetalt til fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konference i Danmark, skal registreres og indrapporteres til Lægemiddelstyrelsen – både af modtager af støtte og af virksomheden.

Samlet oversigt over medførte ændringer i Coloplasts ansøgningsproces

Sundhedsorganisationen skal

  • i ansøgningen indsætte oplysninger om stilling, uddannelse og erfaring for det sundhedspersonale, der søges støtte til.

Modtageren af økonomisk støtte skal

  • indrapportere modtagelse af støtten til Lægemiddelstyrelsen, når der modtages støtte til fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark.

Coloplast skal

  • altid orientere modtageren af den økonomiske støtte, når denne har indberetningspligt til Lægemiddelstyrelsen.
  • indrapportere én gang årligt, hvem virksomheden har ydet økonomisk støtte til (hvilket medfører, at Coloplast skal have oplyst modtagers CPR-nummer).
  • Dokumentere, at ovenstående tiltag er foretaget.

Vigtige informationer

For at ansøge om støtte, skal der udfyldes et ansøgningsskema med obligatoriske oplysninger. Der skal vedlægges budgetudkast samt kopi af aktivitetens program.

Vær opmærksom på, at beløbet, der tildeles, skal udbetales til en afdeling- eller fondskonto.

Ansøgningsprocessen 

Vi anbefaler, at der som udgangspunkt søges om økonomisk støtte mindst tre måneder inden arrangementets start.

Du kan downloade ansøgningsskema på dansk her

Processen er som følger:

  1. Ansøgningsskema downloades, udfyldes og sendes til edugrantdk@coloplast.com
  2. Ansøgningen behandles af Coloplast Danmark A/S (herefter nævnt som Coloplast) Grant Committee.
  3. Ansøgningens kontaktperson får svar fra Coloplast indenfor 2-4 uger. Ved positivt tilsagn vil kontaktpersonen modtage en kontrakt til underskrift.
  4. Kontrakten returneres med validering af kontaktinformationer på modtageren af den tildelte støtte
  5. Coloplast informerer modtager af støtten, hvis denne har en indberetningspligt
  6. Modtager indberetter til Lægemiddelstyrelsen
  7. Modtager sender CPR-nummer til virksomheden (gerne krypteret). Data indberettes også af Coloplast til Lægemiddelstyrelsen inden årets udgang
  8. Det ansøgte beløb overføres til organisationen ca. 2 uger efter modtagelse af underskrevet kontrakt
  9. Efter afholdelse af uddannelsesarrangementet indsendes bilag på anvendt beløb til Coloplast.

Selvom processen for ansøgning er ændret, er det vigtigt at slå fast, at Coloplast fortsat er positiv overfor at yde økonomisk støtte/sponsorat til sundhedspersoner – processen for ansøgning skal blot håndteres på en ny måde.

Opdateret den 31. maj 2021.

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion