Hvad kan jeg drikke og spise, når jeg har en ileostomi eller en kolostomi?

Hvis du har en ileostomi eller kolostomi, så har du måske et par spørgsmål omkring din kost - skal jeg spise en speciel kost? Er der noget, jeg ikke kan spise? Hvad med alkohol? Svaret er, nej.

Generelt er den mad, der var god og sund for dig før din operation, stadig god for dig - og det samme gælder for de mere usunde madvare. Når det er sagt, så har vi et par tips og nogle oplysninger omkring forskellige typer af mad og drikkevarer i nedenstående sektioner, som er relevante for mennesker med en ileo- eller kolostomi.

Glad sydlandsk kvinde Kostråd til mennesker med stomi Læs, hvad du skal tænke på i de første 2-6 uger efter operationen, samt når du er tryg med din stomi - der er et par tips og tricks. Tips til din kost
Luk

Kostråd til mennesker med stomi

Kost

Du behøver ikke at følge en bestemt kostplan, men ligesom så meget andet er der måske bestemte fødevarer, som giver luft, eller måske bare ikke passer til dig. 

Hvis du tror, at bestemte fødevarer giver problemer, kan du lade være med at spise dem i nogen tid – så kan du prøve dem igen senere. Hvis du gør det tre gange med alle tvivlsomme fødevarer, vil du finde ud af, om de virkelig udgør et problem.

Det hjælper fordøjelsen, hvis du tygger din mad grundigt, før du synker den. 

Lige efter operation

Ny forskning viser, at jo hurtigere efter operationen du spiser rigtig mad, jo før vil tarmsystemet igen fungere. Husk altid at tygge maden grundigt.

I de første 2-4 uger

  • Din krop er stadig ved at komme sig, og at spise fødevarer, der er blødere eller lettere at fordøje, vil give din krop mulighed for at komme sig.
  • Du kan føle dig en smule oppustet, så prøv at spise lidt, men ofte. 
  • Det er vigtigt at tygge maden grundigt. 

Uge 4-6 efter stomi operationen

  • Ofte kan man opleve nedsat appetit de første 4-6 uger efter en stomioperation. 
  • Det kan være nødvendigt at supplere kosten med protein- og energidrikke. 

Er der noget, jeg ikke kan spise?

Der er ingen grund til at begrænse dig selv fra visse fødevarer, men det er godt at vide, at forskellige fødevarer har forskellige indvirkninger på outputtet fra din stomi. Hvis der er en bestemt slags mad, du er i tvivl om, så prøv en lille smule. Hvis der ikke er nogen problemer, så er det okay for dig at spise.

Du skal ikke være bange for at prøve nye fødevarer, men blot være fornuftig. Du vil sikkert opleve, at visse fødevarer giver mere luft end andre, og selv om de ikke er dårlige for dig, kan du vælge at skære ned på disse fødevarer. 

Det vil blot tage lidt tid og erfaring at finde en afbalanceret kost, der føles rigtig for dig. Nogle fødevarer, især fødevarer med højt fiberindhold, kan medføre forstoppelse, hvor ufordøjede dele af maden kan blokere tarmen.

Husk at tygge maden grundigt, da forstoppelse kan være alvorligt. Læs mere om forstoppelse her. 

Kan jeg spise frugt og grøntsager?

Du kan stadigvæk spise de anbefalede stykker frugt om dagen. Skrællen på nogle frugter og grøntsager er virkelig hård, så det kan være bedst at skrælle dem for at undgå problemer, især kartoffelskræl og æbleskræl. Og måske er du nødt til at tilberede din frugt og grøntsager på nye måder - prøv supper med grøntsager i, eller prøv at lave frugt smoothies.

Fødevarer, der kan give luft, er broccoli, blomkål, kål, spinat, bønner (grønne og bagte), løg, hvidløg, rosenkål, agurker, majs og ærter.

Én dårlig oplevelse

Én dårlig oplevelse bør ikke føre til, at du aldrig spiser den ene ting igen. Kun hvis det sker gentagne gange, bør du overveje at tage maden ud af din kost. Og husk; alle har forskellige reaktioner, så hvad der virker for én, kan godt virke anderledes for en anden.  

Luk
Det, du drikker, påvirker dit fordøjelsessystem Det, du drikker, påvirker dit fordøjelsessystem Ligesom for alle andre påvirker det, du drikker, dit fordøjelsessystem. Få tips til dig med en ileo- eller kolostomi. Læs om drikkelse
Luk

Drikke

Drikke

Ligesom før operationen vil den mængde væske, du drikker, påvirke, hvor ensartet din afføring og vandladning er. Det er meget individuelt, men mange mennesker synes, at brusende drikke og øl danner luft. Vand, squash og frugtjuice er bedre end te og kaffe, der kan være dehydrerende. Med hensyn til alkohol kan du stadig nyde en drink, så længe det ikke påvirker din medicin.

Snak med din læge eller stomisygeplejerske, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

For dig, der har en ileostomi

Især lige efter operationen kan du miste noget væske på grund af den relativt store mængde af afføring (750-1300 ml). Det anbefales derfor, at du drikker mindst 2 liter vand om dagen, plus hvad der svarer til det, hvad du mister via afføringen.

3-12 uger efter operationen

Tyndtarmen vænner sig gradvist til at absorbere mere væske og kan ikke kompensere på samme måde som i begyndelsen. Mennesker med en ileostomi mister to til tre gange mere væske og salt end andre mennesker gennem afføringen, så drys lidt salt på din mad. Det kan være en god idé.

Luk
Glad mand og en kvinde med ryggen til Ud og spise Det er én ting at forberede dine egne måltider i hjemmet, men hvad med, når du går ud for et måltid eller bestiller en takeaway? Få tips til, hvordan man forbereder, og hvad man skal tænke over. Læs om, at gå ud og spise
Luk

Forbered dig på at gå ud at spise

Når du har en bedre fornemmelse af, hvilke fødevarer der er gode for dig, er der ingen grund til ikke at gå ud at spise igen.

Start med et spisested du kender, og vælg noget simpelt – for eksempel en pizza. Når du bestiller, behøver du ikke at være overforsigtig; du skal bare bruge sund fornuft. Bestil, hvad du vil, men være opmærksom på, at fed mad og sovs kan give problemer.

Hvis du er bekymret over bestemte typer fødevarer, bør du afprøve dem derhjemme først, så du ved, hvordan du vil reagere, og derefter gradvist føje dem til din kost. 

Hvis du normalt tager en drink derhjemme, skal du starte med en mindre, end hvad du plejer at få, såsom en lille øl i stedet for en stor. Det vil hjælpe din krop med at opbygge tolerance over for alkohol igen.

Luk
Mand taler med kvinde imens de drikker en kop kaffe Balloneffekt i stomiposen Balloneffekt er forhold, der kan forekomme, når man bruger en stomipose. Der er imidlertid ting, som du kan gøre for at forhindre, at det sker. Læs mere her om disse problemer, og hvordan du håndterer dem. Læs mere om balloneffekt
Luk

Sådan håndteres balloneffekt

Balloneffekt

Balloneffekt forekommer, når luft hober sig op i stomiposen, så den puster sig op som en ballon. Posen har et trækulsfilter, der hjælper med at løse problemet med luft ved at deodorisere og lede den ud af posen. Hvis filteret imidlertid ikke kan klare den producerede luft, eller hvis det er blevet fugtigt eller blokeret af afføring fra stomien, kan luften hobe sig op.

Hvad kan man gøre for at forhindre balloneffekt?

En af de mest almindelige måder at forhindre balloneffekt på er at minimere den mængde luft, som dit fordøjelsessystem producerer. Det kan hjælpe betydeligt at tygge maden omhyggeligt samt at undgå mad og drikke, som du ved kan producere en masse luft. Det kan være nødder, bønner, brusende drikke eller mousserende vin.

Hvis der opstår balloneffekt, kan du frigøre luften fra posen i fred på et toilet, hvis du bruger en åben pose eller et 2-delt system. At skifte posen, når behovet viser sig, kan også hjælpe for at forhindre balloneffekt. Endelig kan det være værd at prøve en anden type stomipose og filtertype.

Du er velkommen til at kontakte Kundeservice på telefon 49 11 12 13.

Luk
Dreng kigger på sin mors stomipose Hvad skyldes pandekageeffekt? Pandekageeffekt forekommer, når der er et vakuum i stomiposen, og posen sammenklæbes. Hvad kan jeg gøre ved det? Tips til at undgår pandekageeffekt
Luk

Tips til pandekageeffekt

Pandekageeffekt

Pandekageeffekt forekommer, når der er et vakuum i stomiposen, og posen sammenklæbes. Det forhindrer dit output i at falde ned i bunden af posen og kan derved blokere filteret. Der er i dette tilfælde risiko for, at posen skubbes af maven.

Hvad kan man gøre for at forhindre pandekageeffekt?

Man kan forhindre, at der opstår vakuum ved at blæse luft ind i posen, inden den påsættes. En dråbe olie eller smøremiddel i posen vil desuden hjælpe dit output med at falde ned i bunden af posen.

Bestil en vareprøve her på Brava® Smørende Deodorant

Luk
Kvinde og hendes søn skræller gulerødder ved håndvask Oplever du diarré? Ligesom alle andre kan du oplever diarré fra tid til anden. Læs mere om diarré
Luk

Diarré

Diarré

Af og til kan du lige som alle andre få et tilfælde af diarré eller tynd afføring. Det skal du ikke være bekymret over. En enkelt episode af diarré kan skyldes noget, du har spist, og vil ofte gå væk af sig selv. Der er imidlertid mere grund til bekymring, hvis du har tre eller flere tilfælde af tynd afføring, da du risikerer at blive dehydreret. Så er tiden inde til at rådføre dig med din stomisygeplejerske.

Luk
Kvinde køber grøntsager Forstoppelse Nogle fødevarer kan medføre forstoppelse. Læs om, hvordan du kan forhindre det, og hvad man skal gøre, hvis det sker. Lidt salt på din mad kan være en god idé. Læs mere om forstoppelse
Luk

Læs om forstoppelse

Hvis du gentagne gange oplever  forstoppelse, kan det hjælpe dig at tilpasse din kost. Alle er forskellige, så du vil vide, hvad der er normalt for dig. Hvis du afgiver luft, fungerer din stomi. Hvis du forøger dit væskeindtag, vil det hjælpe mod forstoppelse, men hvis du føler noget ubehag eller har bekymringer, bedes du kontakte din stomisygeplejerske eller dit apotek. Hvis du ikke har haft nogen afføring i 3-4 dage, vil de muligvis anbefale et afføringsmiddel.

At tygge maden omhyggeligt er meget vigtigt for at få en god fordøjelse. Dette gælder især, hvis du spiser fødevarer, der er svært at fordøje (såsom nødder). Nogle fødevarer, især med højt fiberindhold, kan forårsage en madblokering, hvor ufordøjede dele af mad kan blokere tarmen. At tygge maden omhyggeligt kan godt hjælpe, men en forstoppelse kan være alvorlig.

Hvordan ved jeg, at jeg har forstoppelse?

Det kan forårsage kramper, smerte og vandig afføring, og din mave og stomi kan blive hævet. Hvis du tror, du har en forstoppelse, skal du:

  • Ringe til din læge eller sygeplejerske, eller tage til en skadestue. 
  • Drikke masser af vand.
  • Undgå fast føde i 24 timer og holde dig til supper.

Forhindre en forstoppelse er lettere end at behandle en, så tyg maden grundigt og vær fornuftig med dine kostvaner.

Luk
Fordøjelses- og urinvejssystemet Dit fordøjelses- og urinvejssystem En kolostomi og ileostomi indgår i dit fordøjelsessystem, mens en urostomi indgår i dit urinvejssystem. En god måde at forstå på, hvordan din stomi fungerer, er at have en grundlæggende viden om, hvordan mad og drikke fordøjes af din krop. Fordøjelsessystemet og urinvejssystemet
Luk

Dit fordøjelses- og urinvejssystem

Fordøjelsessystemet

FordøjelsessystemetMaven
Når du spiser, bevæger maden sig ned gennem et langt, smalt rør, kaldet spiserøret, ned i din mave. Her brydes maden op i mindre stykker, og din mavesyre omdanner den til en væske.

Tyndtarmen
Rejsen fortsætter, og indholdet af mavesækken bevæger sig ud i tyndtarmen (ileum), hvor fordøjelsen afsluttes. Kroppen optager de næringsstoffer, den skal bruge til energi, til at vokse og til at danne nye celler og kanaliserer disse ud i blodbanen.

Tyktarmen
Når alle næringsstoffer er blevet optaget, bevæger resten sig ned i tyktarmen (kolon), hvor kroppen optager mere væske, så affaldet bliver fastere. Musklerne i din tyktarm skubber derefter tarmindholdet fremad og ned i endetarmen, hvorefter det tømmes ud af kroppen gennem endetarmsåbningen i form af afføring.

 

Urinvejssystemet

UrinvejssystemetUrin dannes i nyrerne og føres gennem to rør, de såkaldte urinledere, ned i blæren. Urin fremstilles hele tiden, men den opbevares i din blære, indtil du føler, at tiden er inde til at lade vandet. Urinen passerer derefter ud af kroppen gennem urinrøret.

Luk
Mand og kvinde i bil med åbent tag At rejse med stomi At have en stomi bør ikke forhindre dig i at rejse. Hvilke ting skal du tænke på, i forhold til drikkelse. Tips til når du rejser med en stomi
Luk

Ferie og rejse med en stomi

Ferie og rejse

At have en stomi bør ikke forhindre dig i at rejse. Du kan imidlertid have brug for lidt tid til at vænne dig til at have en stomi og føle dig klar til at rejse. Start med at tage på korte rejser og se, hvordan det går.

Uanset om du rejser med bil, færge, tog eller fly, er det vigtigt at være velforberedt. Pak en lille rejsetaske til skiftebrug, og medbring rigeligt med ekstra stomiprodukter og eventuelle andre forsyninger, som du kan have brug for.

Flyrejse

Hvis du flyver, skal du sørge for at tage rigeligt med forsyninger med dig i håndbagagen plus nogle ekstra for en sikkerheds skyld. Opdel dine forsyninger i forskellige tasker i tilfælde af, at din bagage sendes det forkerte sted hen, eller dit fly er forsinket. Husk at sakse ikke er tilladt i håndbagagen, så klip alle dine klæbere til i den rigtige størrelse, før du rejser.

Du skal ikke være bekymret for, at din pose udvider sig på grund af ændringen i kabinetrykket. Stomiposer er designet og testet til at modstå trykændringer.

Rejse i udlandet

Inden du rejser til udlandet, skal du læse din rejseforsikringspolice for at se, hvordan din sygdom og dine forhold i øvrigt er dækket, mens du er bortrejst.

På varmere breddegrader vil du muligvis svede mere og derfor have brug for at skifte dit stomiprodukt oftere. Sørg altid for, at din hud er helt tør, før du påsætter en ny klæber for at sikre, at den sidder ordentligt. Brug om nødvendigt en hårtørrer til at tørre området – men pas på, at varmeindstillingen ikke er for høj.

Du kan også have øget risiko for diarré eller dehydrering. Drik masser af vand og medbring rehydreringsbreve og medicin til at behandle diarré for en sikkerheds skyld.

Når du er på ferie, skal du huske, at du stadig kan foretage dig alle de samme aktiviteter, som du foretog dig før, og slappe af og nyde turen.

Ferietips:

  • Opbevar stomiprodukterne på et køligt sted
  • Brug flaskevand til at rengøre, når du er ude
  • Kom solcreme på, efter du har påsat klæberen, da cremer kan påvirke klæbematerialet
  • Forsegl og tøm brugte poser, og bortskaf dem med almindeligt affald
  • Hvis du er forlegen ved at efterlade poser i hotelværelset, kan du bruge offentlige affaldsspande
  • Inden du tager af sted på ferie, bør du for en sikkerheds skyld finde ud af, hvor du kan få professionel sundhedspleje på din destination.

 

Bestil et rejsekort

 

Kuffert med rejsemærkater

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion