Brugerdreven innovation

Læs om Coloplasts tilgang til innovation inden for stomipleje. Lær om vores forsknings- og dialogprogrammer, vores brugerdrevne innovationsproces og vores fokus på at reducere de samlede behandlingsomkostninger. 

Hvorfor vælge Coloplast?

Vi gør livet lettere for mennesker med behov for intim sundhedspleje

Hos Coloplast lytter vi omhyggeligt på brugerne for bedre at forstå deres behov. På denne måde kan vi konstant udvikle nye og bedre måder at gøre tingene på, og bringe de bedste ideer til markedet. Vores mål er at gøre en forskel i menneskers liv. Vi har et tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale
Luk

Vi gør livet lettere for mennesker med behov for intim sundhedspleje

Mennesker med en stomi og det sundhedsfaglige personale står stadig overfor store udfordringer. Vi samarbejder tæt med begge grupper for at finde endnu bedre løsninger.

Samarbejde med det sundhedsfaglige personale
Coloplast Ostomy Forum (COF) er et globalt netværk for stomisygeplejersker. Dette forum spiller en vigtig rolle i vores produktudvikling og bruges til at identificere, drøfte og prioritere brugerbehov. Dette forum evaluerer også nye koncepter og er med til at sikre, at vores produkter opfylder brugernes behov.

Brugerdrevet innovation åbner nye døre
For at forstå de daglige rutiner og udfordringer, som mennesker med stomi står overfor, besøger vores R&D-personale brugerne i deres hjem og følger deres daglige aktiviteter og rutiner. Denne proces hjælper os til bedre at forstå brugerens udfordringer, og omsætte behovet til effektive løsninger.

 

Vi har lyttet og svaret siden 1954
Nært samarbejde med det sundhedsfaglige personale og mennesker, som bruger vores produkter, er ikke noget nyt for Coloplast. Den måde vi arbejder på i dag, startede faktisk allerede tilbage i 1954. Elise Sørensen var en hjemmesygeplejerske, hvis søster, Thora, lige var blevet stomiopereret og var bange for at gå ud, fordi hun frygtede, at hendes stomi ville lække, mens hun var ude blandt andre. Så Elise udviklede verdens første engangs klæbende stomipose, hvilket gav Thora – og tusindvis af mennesker som hende – chancen for at nyde livet igen. En enkel løsning, der gjorde en stor forskel 

Luk
Søg økonomisk støtte

Søg økonomisk støtte

Sådan ansøges om økonomisk støtte til faglige arrangementer, konferencer og uddannelse. Læs mere
Luk

Sådan ansøger du økonomisk støtte

Præcisering af eksisterende regler

Reglerne for ansøgning om økonomisk støtte – ansøgt hos medicovirksomheder - til faglige arrangementer, uddannelse eller deltagelse i nationale og internationale årsmøder eller konferencer, er blevet præciseret overfor medicovirksomheder i Danmark. 

Medicovirksomheder – som Coloplast - som er medlem af Medicoindustrien (Den danske brancheorganisation) og MedTech Europe (Den europæiske paraplyorganisation for brancheforeninger EUCOMED og EDMA), skal følge organisationernes regler for ”Samarbejde med sundhedspersonale”. Det betyder blandt andet, at Coloplast ikke må have nogen indflydelse på, hvilke sundhedspersoner der skal deltage i de arrangementer, der søges støtte til.

Coloplast skal dog også opfylde reglerne i den danske tilknytningsbekendtgørelse, som kræver, at Coloplast verificerer, at de sundhedspersoner, som sundhedsorganisationerne udvælger til at modtage støtten fra Coloplast til at deltage i et arrangement, har de nødvendige kvalifikationer til at deltage i arrangementet. Herudover er Coloplast også forpligtet til at orientere det sundhedspersonale, som modtager støtten, indberetningspligt, hvis de er underlagt denne.

PRÆCISERING

For at kunne opfylde forpligtelsen til at verificere kvalifikationerne for det sundhedspersonale, som modtager støtte, skal Coloplast sikre modtagelse af oplysninger om de sundhedspersonaler, som modtager den økonomiske støtte, i forbindelse med en ansøgning om støtte. Når relevant, skal Coloplast ligeledes orientere modtager om dennes indberetningspligt.

Nye regler

Per den 26. maj 2021 skal danske medicovirksomheder senest den 31. januar i hvert kalenderår give Lægemiddelstyrelsen meddelelse om udbetalt økonomisk støtte til sundhedspersoners deltagelse i fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konference i Danmark. Coloplast skal også informere sundhedspersoner om deres forpligtelse til at indrapportere modtaget støtte til Lægemiddelstyrelsen.

Se Lægemiddelstyrelsens beskrivelse af de nye regler her (link) Tilknytningsreglerne udvides fra den 26. maj 2021 (laegemiddelstyrelsen.dk).

Bemærk, at de nye regler ikke kræver indberetning for rent nationale arrangementer, som f.eks. faglige sammenslutningers årsmøder.

NYT

Alle beløb udbetalt til fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konference i Danmark, skal registreres og indrapporteres til Lægemiddelstyrelsen – både af modtager af støtte og af virksomheden.

Samlet oversigt over medførte ændringer i Coloplasts ansøgningsproces

Sundhedsorganisationen skal

  • i ansøgningen indsætte oplysninger om stilling, uddannelse og erfaring for det sundhedspersonale, der søges støtte til.

Modtageren af økonomisk støtte skal

  • indrapportere modtagelse af støtten til Lægemiddelstyrelsen, når der modtages støtte til fagrelevante aktiviteter i udlandet eller internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark.

Coloplast skal

  • altid orientere modtageren af den økonomiske støtte, når denne har indberetningspligt til Lægemiddelstyrelsen.
  • indrapportere én gang årligt, hvem virksomheden har ydet økonomisk støtte til (hvilket medfører, at Coloplast skal have oplyst modtagers CPR-nummer).
  • Dokumentere, at ovenstående tiltag er foretaget.

Vigtige informationer

For at ansøge om støtte, skal der udfyldes et ansøgningsskema med obligatoriske oplysninger. Der skal vedlægges budgetudkast samt kopi af aktivitetens program.

Vær opmærksom på, at beløbet, der tildeles, skal udbetales til en afdeling- eller fondskonto.

Ansøgningsprocessen 

Vi anbefaler, at der som udgangspunkt søges om økonomisk støtte mindst tre måneder inden arrangementets start.

Du kan downloade ansøgningsskema på dansk her

Processen er som følger:

  1. Ansøgningsskema downloades, udfyldes og sendes til edugrantdk@coloplast.com
  2. Ansøgningen behandles af Coloplast Danmark A/S (herefter nævnt som Coloplast) Grant Committee.
  3. Ansøgningens kontaktperson får svar fra Coloplast indenfor 2-4 uger. Ved positivt tilsagn vil kontaktpersonen modtage en kontrakt til underskrift.
  4. Kontrakten returneres med validering af kontaktinformationer på modtageren af den tildelte støtte
  5. Coloplast informerer modtager af støtten, hvis denne har en indberetningspligt
  6. Modtager indberetter til Lægemiddelstyrelsen
  7. Modtager sender CPR-nummer til virksomheden (gerne krypteret). Data indberettes også af Coloplast til Lægemiddelstyrelsen inden årets udgang
  8. Det ansøgte beløb overføres til organisationen ca. 2 uger efter modtagelse af underskrevet kontrakt
  9. Efter afholdelse af uddannelsesarrangementet indsendes bilag på anvendt beløb til Coloplast.

Selvom processen for ansøgning er ændret, er det vigtigt at slå fast, at Coloplast fortsat er positiv overfor at yde økonomisk støtte/sponsorat til sundhedspersoner – processen for ansøgning skal blot håndteres på en ny måde.

 

Opdateret den 31. maj 2021

Luk

BodyFit® Teknologien

BodyFit® Teknologien

BodyFit® Teknologien – design, der er tilpasset individuelle kropsfaconer BodyFit Teknologien er Coloplasts innovationsplatform inden for stomi
Luk

Mere om BodyFit® Teknologien

BodyFit® TeknologienBodyFit Teknologien er vores nye innovationsplatform inden for stomi. Vi ved, at der ikke findes to kroppe, som er ens, og det er kernen i vores tankegang. Det driver og motiverer os til at designe og udvikle løsninger, der kan passe sikkert og komfortabelt til enhver kropsform. Vi kalder det innovation med mennesket i centrum.


Det samme, men anderledes

Menneskekroppe har den samme grundlæggende knoglebygning, men varierer uendeligt i størrelse og form. Kroppe forandres med tiden. Vi taber os, eller vi tager på i vægt. Vores maver kan bule ud, og vores muskler trække sig sammen. Vi bevæger os omkring, ofte med megen energi. For nogen mennesker må der også tages hensyn til brok og ardannelse.

 

Udfordringen er så meget desto mere presserende, når man ved, at produkter, der ikke passer forsvarligt til kroppen, er en væsentlig årsag til lækage. Det er ofte det, der giver anledning til den største bekymring hos brugeren. Coloplast har sat sig for at tage udgangspunkt i menneskers behov, for på denne baggrund at udvikle produkter, der giver en optimal pasform i det peristomale område.

 

BodyFit Teknologien nu og i fremtiden. BodyFit-teknologiplatformen har allerede nu en positiv indvirkning. SenSura Mio er eksempelvis den første elastiske klæber, der giver en sikker vedhæftning og tilpasser sig individuelle kropsfaconer. Men arbejdet fortsætter. Vi dedikerer alle vores R& D ressourcer til denne platform. Samtidig forsøger vi at skabe mere meningsfulde forbindelser med de mennesker, der bruger vores produkter, og det sundhedsfaglige personale, der arbejder med dem.

 

Ved at arbejde sammen kan vi lære mere om de behov og udfordringer, der eksisterer. Og På denne måde kan vi fremskynde udviklingen af produkter og materialer, der kan gøre en reel forskel i menneskers liv.

Luk

Sundhedsøkonomi

Den seneste generation af Coloplast-stomiprodukter forbedrer de samlede omkostninger ved stomiplejen, selv når produktomkostningerne er højere. Fokus på reduktion af de samlede behandlingsomkostninger
Luk

Sundhedsøkonomi

Sundhedsøkonomi

Der er ofte mangel og pres på ressourcerne inden for sundhedssektoren. Det betyder, at Coloplast arbejder på at levere behandlings- og plejeløsninger, der giver mest værdi for pengene.

Inden for stomipleje fokuserer vi på at reducere de samlede behandlingsomkostninger. Ved de samlede behandlingsomkostninger tages der ikke blot hensyn til prisen på stomiprodukter, men også på brugen af tilbehør og omkostningerne til behandling af stomirelaterede komplikationer.

Et af de store problemer inden for stomipleje er hudproblemer omkring stomien. Disse problemer er ofte forårsaget af det, der kommer ud af stomien, og af den måde stomiklæberen aftages på. Behandling af hudproblemer kræver meget sygeplejetid, så det samlede ressourceforbrug stiger med omfanget af problemerne i huden omkring stomien.

Når denne type omkostninger inddrages ved overvejelse af forskellige stomiprodukter, kan der i begyndelsen være stor forskel på udgifter til stomiprodukterne. De samlede omkostninger vil være de samme – eller endog lavere – for de dyrere stomiprodukter.

Sundhedsøkonomisk analyse

 

Totalomkostningerne er lavere med de dyrere stomiprodukter, fordi de giver et bedre resultat og dermed kræver mindre brug af tilbehørsprodukter og et mindre behov for ekstra behandling.


En offentliggjort sundhedsøkonomisk analyse viser en 38 % reduktion i omkostninger forbundet med behandling af hudproblemer ved brug af SenSura-produkter i forbindelse med evidensbaseret stomipleje. Martins et al. 2012.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til din lokale konsulent.

Luk

Evidens og klinisk forskning

Nyttige værktøjer og studier

Hos Coloplast er vi dedikeret til udvikling indenfor af stomi. I den forbindelse udføres kliniske forsøg for at støtte evidensbaseret sygepleje og udvikling af kliniske forskningsværktøjer. Lær mere om værktøjerne
Luk

Værktøjer og studier

Læs mere information om studierne her

Publikationer

 

Ostomy Skin Tool:
Martins, L., Tavernelli, K., Serrano, J.L.C.
Introducing a peristomal skin assessment tool: The ostomy skin tool
WCET Journal 2008 Vol. 28 (2) side 8-13

Jemec, GB., Martins, L., Claessens, I., Ayello, EA., Hansen, AS., Poulsen, LH., Sibbald, RG.
Assessing peristomal skin changes in ostomy patients: validation of the Ostomy Skin Tool.
British Journal of Dermatology 2011 Vol. 164 sider 330-335

Martins, L., Ayello, E.A., Claessens, I., Hansen, A.S., Poulsen, L.H., Sibbald, R.G., Jemec, G.B.
The Ostomy Skin Tool: tracking peristomal skin changes
British Journal of Nursing 2010 Vol. 19 (15) side 960-964

Dialogue Study:
Porrett, T., Nováková, S., Schmitz, K., Klimekova, E., Aaes, H.
Leakage and ostomy appliances: results from a large-scale, open-label study in clinical practice
Gastrointestinal nursing Supplement 2011 Vol. 9 (2) side 19-23

Erwin-Toth, P., Thompson, SJ., Davis, JS.
Factors impacting the quality of life of people with an ostomy in north America: results from the dialogue study.
Journal of Wound Ostomy Continence Nursing 2012 Vol. 39 (4) side 417-22

Health Economics:
Meisner, S., Lehur, P.-A., Moran, B., Martins, L., Jemex, G.B.E.

Peristomal skin complications are common, expensive and difficult to manage: a population based cost modelling study
PLOS One 2012 Vol. 7 (5) side 1-8

Dialog StudyDialogue Study

Dialogue Study er et globalt klinisk studie, der er designet til at dokumentere erfaringer med Coloplasts SenSura stomiprodukter i det virkelige liv. Studiet fokuserede på hudens tilstand omkring stomien og livskvalitet. Dialogue Study fandt sted fra 2006-2010 og havde deltagelse af over 3.000 patienter og 500 sygeplejersker. Dermed er studiet det største indenfor stomi nogensinde.

De globale resultater viser, at mange mennesker med en stomi har problemer i huden omkring stomien, og at en kombination af evidensbaseret sygepleje og brug af ​​SenSura betød færre tilfælde af lækage, færre uplanlagte klæberskift og en øget følelse af sikkerhed.


Hvis du gerne vil vide mere om Dialogue Study, kan du kontakte Coloplast Danmark A/S.


Coloplast Stoma - QoL

Stoma Quality of Life (Stoma-QoL)-værktøjet er et enkelt, valideret spørgeskema, der kan bruges til at måle livskvalitet hos mennesker med en stomi. Det hjælper med at identificere de problemstillinger, der kan give anledning til ængstelse eller bekymring.

Ostomy Skin Tool-værktøjet

Ostomy Skin Study viste, at hudproblemer omkring stomien er meget almindeligt hos mennesker med en stomi, og at disse problemer kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten. Studiet viste også, at mange mennesker med stomi ikke er klar over, at de har hudproblemer, og derfor ikke søger hjælp hos deres stomisygeplejerske. Studiet blev gennemført i Danmark i 2004 og involverede 202 patienter. Studiet var forløber for det større Dialogue Study.

 

Ostomy Skin Tool-værktøjet er et valideret værktøj, der er designet til at angive årsagen og sværhedsgraden af hudproblemer omkring stomien. Værktøjet giver også anbefalinger til, hvordan disse problemer kan overvåges og behandles.

Se værktøjet her - (OBS! bladre ned af siden efter du har klikket her)

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion