Sådan håndterer du vandladningsproblemer

Hvis du har svært ved at tømme blæren, vil du typisk anvende et engangskateter. Det første skridt vil være at finde et kateter, som passer til dig og dine behov. Når du har besluttet dig for et kateter, er det vigtigt, at du følger retningslinjerne for, hvor ofte du kateteriserer.

Hvis du ofte får urinvejsinfektioner, kan det være en god idé at gøre følgende:

• Drikke mere væske i løbet ad dagen
• Sørge for, at blæren tømmes helt hver gang
• Overholde det træningsinterval din læge har anbefalet dig
• Sørge for, at du har rene hænder og rent udstyr, når du kateteriserer
• Overveje, om du bruger dit kateter korrekt
  

Hvis du bliver ved med at få urinvejsinfektioner, selv om du følger disse vejledninger, skal du kontakte en læge eller sygeplejerske.

Sådan håndterer du urininkontinens

Uridomer anvendes af mange mænd, som har problemer med ufrivillig vandladning. Et uridom er diskret, de minder om et kondom og sættes på penis. Uridomet er forbundet til en urinpose, som er fastgjort til benet.

Det er vigtigt, at du anvender den rigtige størrelse uridom. Den korrekte opsamlingspose afhænger af, hvor stor en mængde urin der kommer.

Det er meget vigtigt at finde det rigtige kateter for at sikre, at din blære tømmes på en sikker og effektiv måde med mindst muligt besvær.

Når du snakker med lægen eller sygeplejersken om valg af produkt, skal du sørge for at fortælle dem om dine behov, dine bekymringer og lignende.

Det skal du se efter ved valg af kateter

Ved valg af kateter skal du se efter: 

• Sikkerhed
• Brugervenlighed
• Hvordan det passer til dig og dine behov.

Coloplast har et bredt udvalg af katetre. Her er en kort introduktion til de mest populære produkter.

SpeediCath® er:

• Klart til brug, når katetret tages ud af emballagen.
• Let håndtering – uden behov for forberedelse
• Minimal risiko for skade på urinrøret på grund af den glatte overflade og de overfladebehandlede kateterøjne.

SpeediCath® Compact har alle de samme fordele som det almindelige SpeediCath og:

• Diskret – det mest kompakte kateter for kvinder og mænd
• Ikke-medicinsk design – så du kan opbevare det med dine personlige ting, uanset hvor du er
• Mere hygiejnisk kateterisation – med brugervenligt gribehåndtag (1)
• Et hylster i hårdt materiale, der beskytter katetret og overfladen (2)

Hvordan kan vandladningsproblemer påvirke mit helbred?

Hvis din blære ikke tømmes regelmæssigt, kan det forårsage urinvejsinfektioner. Urinvejsinfektioner starter i blæren, men kan bevæge sig tilbage i nyrerne og give nyreskade. Selv små mængder urin, som bliver liggende i blæren, kan give urinvejsinfektioner.

Hvis du ikke kan holde på vandet, lider du af ufrivillig vandladning. Hvis du har styr på vandladningen vil det hjælpe dig til at holde dig sund og rask, og bevare selvtilliden.

Hvad kan jeg gøre for at få styr på mine vandladningsproblemer?

Der findes en række metoder og produkter, inklusive katetre, uridomer (for mænd) og absorberende produkter. Få hjælp til at finde det produkt, der passer bedst til dig.

Hvad er et kateter?

Et kateter er et tyndt, fleksibel rør, der føres ind i blæren gennem urinrøret, og dermed tømmer blæren for urin.

Gør det ondt at kateterisere?

Nej. Du vil muligvis føle en let trykken, når katetret føres ind. Hvis du føler ubehag, eller hvis det er svært at få katetret ført ind, skal du holde en kort pause. Prøv at slappe af ved at tage en dyb indånding eller ved at hoste. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du synes, at det gør ondt.

Kan jeg bare tømme min blære om morgenen og om aftenen?

Nej. Du skal følge den tidsplan, din læge har givet dig. Som tommelfingerregel skal blæren tømmes mindst 4-6 gange om dagen.

Kan jeg drikke mindre, så jeg ikke behøver at tømme min blære så ofte?

Nej. Det er meget vigtigt, at du drikker tilstrækkeligt. Det holder urinvejssystemet rent og sundt.

Hvad hvis urinen ser uklar eller mørk ud og lugter mærkeligt?

Du har muligvis en infektion. Tal med din læge eller sygeplejerske.

Hvad hvis jeg får hyppige urinvejsinfektioner?

 Brug af et engangskateter kan øge risikoen for urinvejsinfektioner. Sammenlignet med andre katetertyper, såsom permanente katetre, er engangskatetre mindre tilbøjelige til at forårsage urinvejsinfektioner. Der er flere måder at mindske risikoen for urinvejsinfektioner på:

• Drikke mere væske i løbet af dagen.
• Sørge for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer
• Overholde det tømningsinterval din læge har anbefalet.
• Sørge for, at du har rene hænder og rent udstyr, når du kateteriserer
• Overvej om du bruger dit kateter korrekt. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg stadig ikke kan holde på vandet?

Ufrivillig vandladning kan finde sted af forskellige årsager:

• En urinvejsinfektion kan give anledning til ufrivillig vandladning. Du bør søge læge, hvis du har mistænke om, at du har en infektion. Typiske symptomer, som man skal være opmærksom på:
  • Mørk og ildelugtende urin
  • Uklar urin
  • Blod i urinen
  • Feber/svedig
  • Blærespasmer
  • Øgede muskelsammentrækninger i benene

• Hvis du kateteriserer mindre end det din læge har anbefalet, kan der opstå ufrivillig vandladning, fordi du ikke kateteriserer ofte nok.
  • Overvej at kateterisere oftere for at forhindre, at trykket i blæren stiger.
  • Sørg for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer. Overvej om du bruger dit kateter korrekt.
  • Hvis du kateteriserer mere end syv gange om dagen og stadig har problemer med ufrivillig vandladning, bør du overveje at rådføre dig med din læge (se nedenfor) 

• Du har muligvis ufrivillig vandladning på grund af ufrivillige blærespasmer/sammentrækninger (ikke forårsaget af en urinvejsinfektion).
  • Tal med din læge om evt. at få ordineret medicin, der vil få din blære til at slappe af. 

• Hvis den ufrivillige vandladning hovedsagelig sker, når du motionerer, bør du overveje at kateterisere, inden du begynder at motionere.