Hvorfor giver en rygmarvsskade blæreproblemer?
Urin opbevares i blæren. Blæren styres af nervesystemet. Når du har en rygmarvsskade, er de nerver, der styrer din blære, sandsynligvis beskadiget, og blærefunktionen er derfor berørt. Nogle mennesker oplever, at de skal lade vandet oftere eller i hast, nogle har ufrivillig vandladning, mens andre har svært ved at tømme blæren.
Hvordan kan blæreproblemer påvirke min dagligdag?
Hvis din blære ikke tømmes regelmæssigt, kan det forårsage urinvejsinfektioner. Urinvejsinfektioner starter i blæren, men kan i visse tilfælde bevæge sig op i nyrerne og forårsage alvorlig nyreskade. Selv små mængder urin, som bliver liggende i blæren, kan give urinvejsinfektioner.
Hvis du ikke kan holde på vandet, kan du opleve ufrivillig vandladning. Det kan føre til dårlig lugt og dermed sætte dig i forlegenhed. Det er derfor vigtigt, at din blære får den nødvendige pleje, så det påvirker din dagligdag mindst muligt.
Hvad kan du gøre ved dine blæreproblemer?
Der er en række metoder og produkter, som kan hjælpe dig med at få dine blæreproblemer under kontrol. De omfatter katetre, uridomer (for mænd) og absorberende produkter. Søg efter det rigtige produkt eller kontakt kundeservice for at få råd.
Hvad er et kateter?
Et kateter kan bruges til at tømme blæren med. Det er et tyndt, fleksibelt rør, der føres ind i blæren gennem urinrøret og gør det muligt at tømme blæren for urin.
Hvorfor er det så vigtigt at tømme min blære for urin?
Hvis blæren ikke tømmes regelmæssigt, er der risiko for at få urinvejsinfektioner. Urinvejsinfektioner starter i blæren, men kan i visse tilfælde bevæge sig op i nyrerne og forårsage alvorlig nyreskade. Selv små mængder urin, som bliver liggende i blæren, kan give urinvejsinfektioner.
Kan jeg bare tømme min blære om morgenen og om aftenen?
Nej. Du skal følge den tidsplan, din læge har givet dig. Som tommelfingerregel skal blæren tømmes mindst 4-6 gange om dagen.
Kan jeg drikke mindre, så jeg ikke behøver at tømme min blære så ofte?
Nej. Det er meget vigtigt, at du drikker tilstrækkeligt. Det holder urinvejssystemet rent og sundt.
Hvad, hvis urinen ser uklar eller mørk ud og lugter mærkeligt?
Du har muligvis en infektion. Tal med din læge eller sygeplejerske.
Gør det ondt at kateterisere?
Nej. Du vil muligvis føle en let trykken, når kateteret føres ind. Hvis du føler ubehag, eller hvis det er svært at få katetret ført ind, skal du tage en kort pause. Prøv at slappe af ved at tage en dyb indånding eller ved at hoste. Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du synes, at det gør ondt.
Hvad hvis jeg får hyppige urinvejsinfektioner?
Brug af et engangskateter øger risikoen for urinvejsinfektioner. Sammenlignet med andre katetertyper, såsom permanente katetre, er engangskatetre mindre tilbøjelige til at forårsage urinvejsinfektioner. Der er flere måder at mindske risikoen for urinvejsinfektioner på:
- Drikke mere væske i løbet ad dagen – så der med jævne mellemrum sker et flow igennem urinrøret.
- Sørge for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer
- Øge antallet af daglige kateterisationer
- Sørge for, at du har rene hænder og udstyr, når du udfører kateterisationen
- Overvej, om du bruger dit kateter korrekt.(indsæt link til animation)
Hvad gør jeg, hvis jeg stadig har ufrivillig vandladning?
Ufrivillig vandladning kan finde sted af forskellige årsager:
- En urinvejsinfektion kan give anledning til ufrivillig vandladning. Du bør søge læge, hvis du mistænker, at du har en infektion. Typiske symptomer, som man skal være opmærksom på, er følgende:
- Mørk og ildelugtende urin
- Uklar urin
- Blod i urinen
- Feber/svedig
- Blærespasmer
- Øgede muskelsammentrækninger i benet
- Der kan opstå ufrivillig vandladning, fordi du ikke kateteriserer ofte nok (mindre end fire gange om dagen). Du skal:
- Overveje at kateterisere oftere for at undgå, at trykket i blæren stiger.
- Sørge for, at blæren tømmes helt, hver gang du kateteriserer.
- Overveje, om din engangskateterisationsteknik er hensigtsmæssig.
- Hvis du kateteriserer mere end syv gange om dagen og stadig har problemer med ufrivillig vandladning, bør du overveje at rådføre dig med din læge.
- Du har muligvis ufrivillig vandladning på grund af ufrivillige blærespasmer/sammentrækninger (ikke forårsaget af en urinvejsinfektion). Du skal:
- Tale med din læge om medicin, som eventuelt kan få din blære til at slappe af.
Hvis den ufrivillige vandladning hovedsagelig sker, når du motionerer, bør du overveje at kateterisere, inden du begynder at motionere.