Coloplast Care - Individuel rådgivning til nye kateterbrugere 

Som en del af Coloplast Care har du som ny kateterbruger mulighed for at modtage individuel, telefonisk rådgivning. Det er en ekstra livline i hverdagen, hvor en sygeplejerske fra Coloplast hjælper, lytter og giver omsorg.  

Individuel rådgivning

Det kan være lidt ligesom et puslespil. Når man kommer hjem fra hospitalet – efter man er oplært i engangskateterisation og har fået en masse information – skal brikkerne falde på plads i hverdagen. Så er det, at tvivlen, de små dagligdags spørgsmål og måske frustrationen kan melde sig.

Selvfølgelig kan man tale med ens nære om, hvordan man har det, og ringe til hospitalets kontinenssygeplejerske med praktiske spørgsmål. Men fordi man ofte ikke ønsker at ulejlige ens nære og hospitalet, er det ikke altid, at man får svar og støtte, når man lige har brug for det.

Det får du med Coloplast Care, hvor en sygeplejerske fra Coloplast holder en tæt kontakt med dig, så længe du ønsker det. Den individuelle rådgivning, du modtager i Coloplast Care, er et supplement til den rådgivning, du har fået på hospitalet, og det kan hjælpe med ar fjerne de bekymringer, der helt naturligt opstår, når man kommer hjem fra hospitalet. 

"Man kan tale om alt med mig undtagen kliniske spørgsmål – der henviser jeg til hospitalets kontinenssygeplejerske. Jeg rådgiver, lytter og giver omsorg. Alene det at få talt om tingene er ofte nok til, at puslespilsbrikkerne kommer på plads" siger Majken Eriksen.

Individuelt forløb med Coloplast Care

 

Majken er en af de sygeplejersker i Coloplast Care, som ringer og spørger, hvordan det går med at kateterisere, og hvordan du har det – og som man også altid selv kan ringe til. Hun er tidligere hjemmesygeplejerske og kirurgisk sygeplejerske, og siden 2011 har hun arbejdet som kunderådgiver i Coloplast Danmark. Dermed har hun erfaring fra tusindvis af brugere, men forløbet i Coloplast Care er altid individuelt.

"Behovet varierer fra person til person og fra livssituation til livssituation, og jeg tager altid udgangspunkt i lige præcis det behov, som den enkelte bruger har. Hvis vi for eksempel taler om hygiejne, er der jo stor forskel på, om man er landmand med jord under neglene eller arbejder som laborant i et laboratorium, forklarer Majken og fortsætter: Ligeledes er emnerne forskellige. Det kan være blærebetændelse, bevilling af katetre, om man får kateteriseret tilstrækkeligt i løbet af dagen, og om man skal kontakte egen læge, hospitalet eller sagsbehandleren med et problem. I det hele taget de bump på vejen man kan opleve som ny bruger".                                               

   Coloplast Care Sygeplejerske Majken Eriksen


Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion