De vigtigste typer af nedsunken bækkenbund er:
Nedsunken blære – Cystocele opstår, når blæren, som opbevarer urinen, glider ned og skubber mod forsiden af skeden.
Endetarmsprolaps – Rectocele opstår, når endetarmen buler ind i bagsiden af skeden.
Urinrørsprolaps – Urethrocele opstår, når urinrøret, som transporterer urin fra blæren og ud af kroppen, glider og skubber ind mod den nederste del af skedens forside.
Prolaps i den vaginale hvælving – Prolaps i den vaginale hvælving forekommer, når toppen af skeden falder sammen. Det sker kun, hvis en kvinde har haft hysterektomi – en operation, hvor livmoderen fjernes.
Tyndtarmsprolaps – Enterocele forekommer, når tyndtarmen falder ned bag skeden og endetarmen. Det kan forekomme samtidig med livmoder- eller endetarmsprolaps.
Livmoderprolaps – Livmoderprolaps forekommer, når livmoderen falder ned i skeden.
Din læge vil vurdere, hvilken type prolaps du har. Det er muligt at have mere end en slags på én gang.
|
|
|
|
Normal kvindelig anatomi |
Cystocele |
Rectocele |
Livmoderprolaps |
Hvordan ved jeg, om jeg har nedsunket bækkenorgan?
Tegn og symptomer på nedsunket bækkenorgan varierer alt efter typen af prolaps, og hvor fremskreden den er.
Mild prolaps kan opleves som en trykkende eller trækkende fornemmelse i dit bækkenområde, især hvis du har stået op i lang tid.
Efterhånden som din prolaps forværres, vil du muligvis føle flere gener samt et eller flere af følgende symptomer:
- Problemer med at styre din blære
- Problemer med vandladning
- Lækkende urin under daglige aktiviteter, der udøver et tryk på din mave (stressrelateret urinvejsinkontinens)
- Forstoppelse eller andre tarmproblemer
- Ubehag eller smerte i dit nedre bækken
- Rygsmerter
- En følelse af, at der er noget, som sidder fast eller er ved at falde ud af din skede
- Ubehag eller smerte under samleje
- En knude i din skede
- Usædvanlig blødning eller udflåd