Information om nyresten

Hvad er urinvejssystemet?

Det er alle de organer, der sørger for produktion og udskillelse af urin. Det består af to nyrer (produktionssted), to urinledere (rør fra nyre til blære), en blære (opbevaringssted) og et urinrør (rør til vandladning).

Hvad er en nyresten?

Det er en sten i urinvejene dannet af forskellige krystaller.

Hvem kan få nyresten?

^{Nyresten rammer ca. 12 % af verdens befolkning og er hyppigere hos mænd end hos kvinder i alderen 20-49 år.1°Der er konstateret en stigning i nye tilfælde (incidens) i de seneste årtier i både udviklede lande og udviklingslande.1}

Hvorfor dannes der nyresten?²

Hovedårsagerne er for store mængder mad (for meget calcium, sukker, salt, animalsk protein osv.) og utilstrækkeligt væskeindtag.

Hvilke symptomer er forbundet med disse sten?¹

Når stenene går ned i urinvejene, kan de medføre blod i urinen (hæmaturi) eller urinvejsinfektioner.

Hvad er akutte nyresmerter?^3,4

Følgende er klassiske tegn på akutte nyresmerter:

• Pludselig opståen;
• Gennemtrængende smerter i nederste del af ryggen (lændesmerter) i højre eller venstre side;
• Smerter, der kan sprede sig ned til testiklerne hos mænd og til de ydre kønsorganer (vulva) hos kvinder;
• Eventuel opkastning/kvalme;
• Patienten er ofte urolig på grund af de voldsomme smerter og kan ikke finde en stilling, hvor han/hun føler sig bedre tilpas;
• Nogle gange kan der være tegn på irritation i blæren (hyppig vandladningstrang): Dette betyder normalt, at stenen er for enden af urinlederen ved indgangen til blæren

Hvorfor opstår der akutte nyresmerter?³

Stenene danner en hindring for den jævne urinstrøm, som samler sig hen over hindringen, og dette medfører udspiling af hulrummene i nyrerne. Dette overtryk forårsager derefter et anfald af akutte nyresmerter.

Hvilke yderligere undersøgelser kræves der?³

For at finde frem til årsagen til akutte nyresmerter kan din læge bede dig om at få foretaget forskellige undersøgelser:

• Røntgen af maven (KUB) og ultralyd af nyrer og blære
• Scanning af mave og bækken med eller uden injektion af kontraststof
• Analyse af blodprøver
• En analyse af din urin for at tjekke for infektion, eller om der er blod i urinen

Hvordan behandles akutte nyresmerter?

Det første og vigtigste skridt er at gøre noget ved smerterne. I den akutte situation skal behandlingen give dig hurtig lindring. De mest effektive lægemidler er nonsteroide antiinflammatoriske midler^1,2. Hvis disse ikke er tilstrækkelige, kan der anvendes kraftigere morfinlignende smertestillende midler. Indlæggelse på hospitalet er ikke altid nødvendigt. Selve stenen behandles ikke i den akutte situation.

Hvornår er indlæggelse på hospitalet nødvendigt?^1,2

• I tilfælde af feber (temperatur >38 ° C) i forbindelse med urinvejsinfektion.
• Ved vedvarende smerter på trods af smertestillende midler.
• Hvis urinen ikke kan komme ud af kroppen, kaldes det for anuri, og det er forbundet med mangel på urin i blæren.

Hvordan behandles nyresten?³

• Små sten kan forsvinde spontant af sig selv. Det er nyttigt at indsamle dem for at analysere deres sammensætning. Det gør du ved at lade vandet i et kaffefilter eller en tesi, opbevare stenene tørt i en beholder og følge din læges anvisninger. Men først og fremmest må du ikke smide stenene væk! Der findes forskellige typer sten, og kostanbefalingerne vil blive defineret ud fra arten af den analyserede sten.
• Hvis stenen ikke fjernes inden for rimelig tid (et par uger), eller hvis den stadig gør ondt, kan lægen foreslå, at du bliver opereret. Operationsmetoden afhænger af stenens størrelse, placering og art. I alle tilfælde skal der udføres fjernstyret billeddiagnostik for at kontrollere ophelingen.

Der findes forskellige typer operationer^3,4

• Ekstrakorporal litotripsi: Der bruges en maskine, som skaber trykbølger, der er rettet mod stenen for at knuse den. Fragmenterne forsvinder efterfølgende i forbindelse med vandladning.
• Ureteroskopi: Kirurgen bruger en anordning med et kamera, der føres gennem urinvejene for at fjerne eller ødelægge stenen, normalt med en laser.
• Perkutan nefrolitotomi (eller PCNL): Kirurgisk adgang gennem ryggen og direkte ind i nyren (incision på 1 cm).
• Åben kirurgi via laparoskopi med incision: er blevet undtagelsen. Indikationerne er forbundet med meget store sten, der sidder fast i urinvejene, når ovennævnte teknikker ikke er mulige.

Hvad er ureteroskopi?⁴

Denne teknik gør det muligt at nå stenen gennem urinvejene. Det gøres ved at føre en lille slange, der er udstyret med et kamera (kaldet et ureteroskop), ind i urinrøret og op til urinlederen og nyrehulrummene. Lægen vil derefter enten kunne fjerne en hel sten (i ét stykke) eller fragmentere den på forskellige måder. Hospitalsindlæggelsen kan variere fra en enkelt dag på et ambulant afsnit op til flere dage. Det afhænger af stenene, anatomiske vanskeligheder og patientens tilstand. Ureteroskopi udføres oftest under fuld bedøvelse. Ved afslutningen af proceduren kan det besluttes at lade en lille slange (et enkelt J-kateter eller et dobbelt J-kateter) blive siddende i urinlederen i et par dage.

Hvad er perkutan nefrolitotomi?

Ved denne teknik går man gennem huden i ryggen ind til nyren under fuld bedøvelse, så der dannes en direkte kanal ind i nyren. Alt efter indikationen kan patienten ligge fladt på maven eller ryggen, og der placeres et kamera med et instrument (kaldet et nefroskop) igennem kanalen, så stenene kan visualiseres, fragmenteres og tages ud. Når indgrebet er afsluttet, efterlades der ofte et dræn, som går igennem huden (nefrostomi). Hospitalsindlæggelsen for denne type procedure varer i gennemsnit 2 til 5 dage.^5,6

Få mere at vide om, hvad et dobbelt J-kateter bruges til, bivirkningerne, og hvor længe et kateter bliver siddende.

Hvad er et JJ-kateter?

Et JJ-kateter er en lille dræn, der placeres inde i urinvejene, uden at der skæres (på naturlig vis) eller ved åben operation. Efter indgrebet vil kirurgen kontrollere, om slangen sidder rigtigt. Det gøres ved hjælp af et radiologisystem. Når kateteret er sat ind i urinlederen, går det fra nyren til blæren. Begge kateterets spidser er buede, deraf navnet JJ. Det stikker ikke ud fra kroppen; det sidder indvendigt og er derfor usynligt. I nogle tilfælde kan man se en tråd stikke ud af urinrøret. Tråden gør det nemmere for kirurgen at fjerne kateteret efter et par dage.

JJ-katetre er sammensat af en række forskellige materialer med forskellige stivheder, der opfylder lægens og patientens behov. Da kateteret er et fremmedlegeme i urinlederen, kan det være forbundet med ubehag. Nogle faste materialer kan skabe mere ubehag for patienten. Det er påvist, at hydrocoatede silikonekatetre har en evne til at reducere urinvejssymptomer, ubehag for patienten og mineralaflejringer langs kateteret (inkrustation).1,2

Se vores ureterkatetre med dobbelt loop af silikone

Der findes katetre af forskellige længder og diametre til anvendelse på kort, mellemlangt og langt sigt (fra et par dage til flere måneder).^3,4

Formålet med kateteret er at få urinen til at flyde mod blæren og dermed forhindre akutte nyresmerter. JJ-kateteret udvider således urinlederen, sikrer problemfri udtømning af stenrester og forhindrer blokering inde i urinlederen. Den muliggør også heling af slimhinden efter indgrebet.

Da kateteret muliggør, at urinen kan flyde opad og ind i nyrerne under vandladning, kan der i starten være smerter. Nyren vænner sig normalt til det i løbet af få dage. Efter opsætning af kateteret anbefales det at drikke rigeligt⁵, at tømme blæren regelmæssigt og ikke gennemtvinge vandladningen.

Almindelige bivirkninger ved kateteret ^6-8

• Smerter, ubehag på grund af trykket, som kan øges ved bevægelse eller efter vandladning
• Inkrustation af kateteret: dannelsen af en tynd belægning af stenmateriale på kateteret
• Øget risiko for urinvejsinfektion (UVI)
• Symptomerne på blæreirritation omfatter:

– Hyppig vandladning

– Tissetrang

– Dysuri: smertefuld eller vanskelig vandladning

– Lækage

– Følelsen af ikke at kunne tømme blæren helt

• Hæmaturi: blod i urinen

Husk! Du har et fremmedlegeme inde i kroppen, som skal fjernes få uger efter indsættelsen.

Mulige kateterkomplikationer ^7,8

• Kateteret flytter sig eller løsriver sig
• Obstruktion af kateteret
• Overrivning af kateteret
• Erosion af slimhinden

Hvor længe skal kateteret blive siddende? ^5,9

JJ-kateteret er beregnet til midlertidig indsættelse i kroppen. Under behandlingen af nyresten skal JJ-katetrene blive siddende i nogle få dage til få måneder, afhængigt af det enkelte tilfælde. Derefter skal de fjernes. JJ-kateteret vil blive fjernet udefra via urinvejene, som regel ved en konsultation under lokalbedøvelse (indgrebet varer få minutter) eller sommetider under fuld bedøvelse.

	Job: Hvis dit arbejde kræver en betydelig mængde fysisk bevægelse, kan du opleve smerter og ubehag i mave og ryg.		Sex: Ingen specifikke kontraindikationer, men der kan forekomme ubehag under seksuel aktivitet. Hvis dit kateter har en snor, kan du opleve mere ubehag, og kateteret kan løsne sig.
	Kost: Kostvejledning kan komme på tale alt efter stenens art. Din kost kan forblive den samme, men sørg for at drikke rigeligt med væske (2 liter om dagen) efter indgrebet. Hvis du tager medicin, så spørg din læge, om det er i orden at indtage alkohol.		Socialt: Dit sociale liv bør ikke blive påvirket, men du vil måske bemærke øget hyppighed og trang til at bruge toilettet.
	Motion: Aktivitet kan medføre smerter og ubehag i maveregionen. Undgå voldsom fysisk anstrengelse.		Rejser: Før du rejser, skal du tale med din læge om din tilstand for at finde ud af, om det er sikkert. Dit kateter bør ikke påvirke din mulighed for at rejse.

Dit kateter fjernes på en af to måder:

Hvis dit kateter har en snor, trækker lægen forsigtigt i den for at fjerne kateteret.¹

Hvis der ikke er nogen snor, bruger lægen et instrument kaldet et cystoskop til at gribe fat i kateterkrøllen i blæren og trække det forsigtigt gennem urinrøret. 

Du kan opleve ubehag under fjernelsen og muligvis lette smerter i få dage, efter at kateteret er blevet fjernet.^2,3

Hvorfor taler min kirurg om en "metabolisk vurdering”?

Dannelsen af nyresten er en tilstand, der kan udvikle sig med tiden og senere vende tilbage. Dårlige kostvaner er en væsentlig årsag til dannelsen af sten. Man kan kostmæssigt tage visse forholdsregler i forhold til drikke- og fødevarer for at mindske risikoen for tilbagefald.¹

Efter vellykket behandling af nyresten er det vigtigt at identificere og tage hånd om de risikofaktorer, der er forbundet med årsagen til dannelsen af nyresten. Dette kaldes en “metabolisk vurdering“.

Risikoen for tilbagefald er høj. Hvis patienterne ikke træffer forebyggende foranstaltninger, er den skønnede tilbagefaldsrate for sekundære stendannelser 10-23 % i de første år, 50 % indenfor 5–10 år og 75 % indenfor 20 år efter det første tilfælde.2

Urologen kan identificere årsagerne til patientens nyresten og iværksætte korrigerende foranstaltninger på baggrund af patientens kostvaner, underliggende sygdomme, en analyse af de fjernede sten og blod-/urinprøver. Der kan ordineres medicin, men i de fleste tilfælde vil behandlingen være begrænset til kostanbefalinger. Kostvejledningen fastlægges af lægen, som kan udlevere personligt tilpassede informationer.

Nogle gange vil det være nødvendigt at supplere disse indledende undersøgelser med en grundigere undersøgelse i et specialiseret miljø.

Endelig skal patienter med nyresten have foretaget regelmæssig kontrol af nyrer og urinveje, også selvom de ikke har smerter, fx ved at få foretaget en ultralydsundersøgelse hvert år, i tilfælde af at der opstår tilbagefald.

Hvad består den “metaboliske vurdering” af?

• Analyse af stenen

Analysen udføres på hele stenen eller på fragmenter indsamlet af patienten eller urologen. Fragmenterne skal opbevares i en beholder på et tørt sted og analyseres ved hjælp af "infrarød spektrofotometri". Hvis der ikke er fundet sten eller fragmenter, vil der blive udført en undersøgelse af urinkrystallernes beskaffenhed ved at undersøge den friske urin, kaldet “krystalluri”.

• Kostundersøgelse

En sådan undersøgelse giver oplysninger om nyrestenpatientens spise- og drikkevaner. Urologen eller kostvejlederen vil især spørge til mængden og arten af drikkevarer, men også om mængden og arten af mejeriprodukter, den daglige mængde animalsk protein (kød, fisk og skaldyr, æg, forarbejdede svinekødsprodukter), mængden af salt og indtagelsen af visse fødevarer, der har et særligt højt indhold af oxalat (mørk chokolade og kakao, te, valnødder og hasselnødder, spinat, geléslik osv.).

• En fastende blodprøve og opsamling af urin over 24 timer. Disse biologiske undersøgelser kan udføres i ethvert analyselaboratorium.

Drikkevarer

Det er vigtigt at drikke vand i tilstrækkelige mængder. Det fortynder din urin og reducerer risikoen for sten. Hvis du drikker nok vand, skal du forvente at producere cirka 2 liter klar eller lysegul urin om dagen.

Hvor meget skal man drikke?

• 2 liter om dagen eller mere, hvis det er en varm dag, eller hvis du dyrker sport.
• Hvis du lider af hjerte-, lunge- eller nyresygdom bør du dog konsultere din egen læge i forhold til eventuel begrænsninger for dit daglige væskeindtag.

Hvornår skal man drikke?

• Hver dag og regelmæssigt i løbet af dagen.
• Det gælder også om aftenen før sengetid.

Hvad skal man drikke?

• Væsker som vand fra vandhanen eller på flaske, kaffe, urtete osv. er tilladt.
• Størrelsen af væskeindtaget er vigtigere end kvaliteten

Dårlige kostvaner er en væsentlig årsag til calcium-, oxalat- og urinsyresten. Behandling gennem kosten omfatter både drikkevarer og mad.

Mad1

Det handler ikke om at gå på slankekur, men om at tilpasse sine kostvaner. For meget calcium, salt, sukker, animalsk protein, oxalat kan øge risikoen for sten.

Calciumindtag

• Calcium kommer fra vand og mejeriprodukter.
• Undgå ikke mælk, yoghurt og friskost, men sigt efter en balance – hverken for meget eller for lidt calcium.
• Dit indtag skal variere mellem 800 mg og 1 gram om dagen.
• Det anbefales, at du får 2-3 portioner mejeriprodukter om dagen, afhængigt af calciumindholdet i vandet hos dig (se tabel).
• 1 glas mælk (15 cl) = 1 yoghurt = 100 g ost.

Beregn i reelle tal, og vælg derefter i overensstemmelse dermed

• Hvis du drikker 2 liter vand med lavt calciumindhold (under 20 mg/l), skal du indtage cirka 800 mg calcium i form af mejeriprodukter. 
• Hvis du drikker 2 liter vand med et højt calciumindhold (over 400 mg/l), skal du begrænse dit indtag af mejeriprodukter.

Saltindtag

• For meget salt i maden øger natriuresen (mængden af salt i urinen), hvilket kan øge mængden af calcium, der udskilles i urinen.
• Du bør begrænse indtagelsen af fødevarer og måltider, der er for salte (konserveret kød, fastfood, færdigretter).
• Tilsæt aldrig salt ved måltiderne.
• Spis frugt og grøntsager regelmæssigt.

Indtag af animalsk protein

• Animalsk protein findes i kød, fisk, konserveret kød, fjerkræ samt i æg og skaldyr. 100 g kød svarer til 100 g fisk.
• Begræns indtaget af animalsk protein, og vælg proteiner fra vegetabilske kilder.

Oxalatindtag

• Mad med et højt indhold af oxalat bør kun indtages i moderate mængder, især chokolade og kakao.
• Også jordnødder, valnødder, hasselnødder, mandler, asparges, rødbeder, rabarber, spinat, skovsyre, te og figner.
• C-vitamin i store mængder (tabletter på 500 mg til 1 g) frarådes.