Hurtig levering, de rette produkter og personlig service har gjort hverdagen lettere for Brian  

Med et liv på landevejen er det vigtigt for 59-årige lastbilchauffør, Brian, at der er styr på hans stomiprodukter. Ellers kan hverdagen ikke hænge sammen. Brian har stomiprodukter liggende i lastbilen, i personbilen og i huset i Skibby, hvor han bor med sin kone, Ulla, og deres 16-årige søn, Benjamin. Han har derfor brug for stabil og hurtig levering af sine produkter samt fleksibel bestilling, så han altid har nok.

Brian har valgt Coloplast som sin leverandør og får sine stomiprodukter leveret gennem Fritvalgsordningen Coloplast®. Vi har spurgt Brian, hvad han synes om at have Coloplast som leverandør. 

1. Hvornår fik du stomi?

D. 8. november 2017 fik jeg konstateret tarmkræft. Et par dage efter blev jeg opereret og havde fået en stomi. Da jeg fik at vide, at jeg havde fået cancer, var det som at få en forhammer i hovedet. Jeg var fuldstændig ødelagt og var aldrig kommet igennem det, hvis det ikke havde været for min fantastiske kone, Ulla, mine fire børn og min arbejdsplads, SCT Transport, hvor både mine chefer og mine kolleger har været en kæmpe støtte under mit cancerforløb. Stomien blev for mig en lille pris at betale for at blive rask, og som jeg siger nu: ”Hellere en pose på maven end 10 fod under jorden”.

I tiden efter operationen skulle jeg finde de stomiprodukter, der passede til mig. og her fik jeg uvurderlig hjælp af de dygtige stomisygeplejersker på Hillerød Hospital. I startede døjede jeg meget med lækager, særligt om natten, og prøvede en række produkter, indtil jeg endte på SenSura® Mio Convex, som fungerer godt for mig. Jeg bruger 2-dels med tømbar pose og de ekstra store High Output poser til om natten, hvor jeg har meget output.

2. Hvorfor har du valgt Coloplast som din leverandør af stomiprodukter?

Efter jeg var blevet udskrevet fra Hillerød Hospital, fik jeg mine Coloplast stomiprodukter leveret fra kommunens leverandør. Efter en periode lagde jeg mærke til, at jeg ikke fik produkter, der var produceret til det danske marked. Det var jeg ikke tilfreds med og kontaktede derfor Coloplast, der fortalte mig, at jeg kunne vælge Coloplast som min leverandør og på den måde altid være sikker på at få danske Coloplast produkter. 

 

Coloplast oplyste mig desuden om, at de kunne garantere mig hurtig og stabil levering af alle mine produkter. Det gjorde mig tryg, da jeg har brug for, at der er styr på mine stomiprodukter – ellers kan jeg ikke få min dagligdag til at hænge sammen.

3. Var det besværligt at skifte leverandør?

Nej, slet ikke – Coloplast hjalp mig med det hele. Min kunderådgiver i Fritvalgsordningen Coloplast kontaktede kommunen, og to dage efter havde jeg skiftet leverandør.

 

”Som regel er produkterne hos mig dagen efter, at jeg har bestilt. Og hvis jeg har glemt at bestille et produkt og i sidste øjeblik opdager, at jeg mangler det, så bliver det hasteleveret, uden at det koster ekstra.”

4. Hvad synes du om rådgivning, bestilling og levering hos Coloplast?

Jeg synes, at servicepakken er suveræn. Jeg plejer at ringe ind og bestille mine produkter, og man bliver altid mødt med varme i telefonen. Det er en kæmpe lettelse for mig at have en leverandør, som har en oprigtig interesse for, hvordan jeg har det, og som vil gøre alt for hjælpe mig. Jeg har en fast kunderådgiver, Sanne, der kender mine produkter og leveringspræferencer, og som er let at få fat på i telefonen. Hos Coloplast er man alt andet end endnu et nummer i køen. Selve leveringen af produkter er jeg også glad for – jeg synes, at det er fedt, at det går så hurtigt. Som regel er produkterne hos mig dagen efter, at jeg har bestilt. Og hvis jeg har glemt at bestille et produkt og i sidste øjeblik opdager, at jeg mangler det, så bliver det hasteleveret, uden at det koster ekstra. Produkterne bliver leveret med GLS, der sætter kassen uden for min hoveddør og giver mig besked, både når produkterne er på vej, og når de er blevet leveret. Det giver mig ro i sindet, at jeg kan få mine produkter så hurtigt, og at jeg ved, hvornår de bliver leveret. Endelig er jeg glad for de ekstra services, som man kan benytte sig af hos Coloplast – rådgivning hos erfarne sygeplejersker, gratis stomiaffaldsposer og levering af stomiprodukter til andre adresser i Danmark og resten af EU, hvis man er på ferie. 

5. Ville du anbefale Fritvalgsordningen Coloplast til andre?

Ja, 100 % - det gør jeg allerede, hvis jeg møder nogen med stomi. Fritvalgsordningen Coloplast har givet mig ro i sindet. Nu får jeg kun danske Coloplast produkter, der er styr på leveringen, og så er det rart, at jeg kan få hjælp til bestilling, levering og rådgivning omkring mine stomiprodukter ét og samme sted. Og så er jeg altid i godt humør efter at have talt med min kunderådgiver eller sygeplejerskerne på telefonen – det betyder meget for mig.

”Fritvalgsordningen Coloplast har givet mig ro i sindet. Nu får jeg kun danske Coloplast produkter, der er styr på leveringen, og så er det rart, at jeg kan få hjælp til bestilling, levering og rådgivning omkring mine stomiprodukter ét og samme sted.”

Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion