Hvilke stomityper findes der?

Der findes tre stomityper, og mellem 3.500 og 4.000 mennesker får hvert år anlagt stomi i Danmark. Læs mere for at finde ud af, hvad en kolostomi, en ileostomi og en urostomi er - og hvor de typisk er placeret på maven.


Hvad er en kolostomi?


Stomi kommer af det græske ord stoma, som betyder mund eller åbning. I denne sammenhæng er der tale om en åbning af fordøjelseskanalen til bugvæggens/mavens hudniveau/overflade. En kolostomi er dannet ved, at en del af tyktarmen (colon) føres ud gennem bugvæggen og sys fast til huden. Stomien har ingen lukkemuskel.


De almindeligste årsager til anlæggelse af en kolostomi:

  • Kræft i endetarmen eller tyktarmen

  • Betændelsestilstand i tyktarmen, eksempelvis Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa

  • Udposninger på tarmen 

  • Medfødte misdannelser

  • Stråleskader

  • Skader på tarmen (ulykker)

  • Fistler

Mere om kolostomi

Læs her
Luk

Kolostomi

Placering

Oftest er kolostomien placeret på venstre side af maven. Ved operationen fjernes den syge del af tyktarmen, og i nogle tilfælde er det også nødvendigt at fjerne endetarmen og lukkemusklen. Hvor endetarmen før gav tydelige signaler om, hvornår det var tid til at komme på toilettet, vil stomien ikke gøre dette, men tømme sig en eller flere gange om dagen, uden at du kan kontrollere det.

 

Hvordan ser en kolostomi ud?

Stomien er rød. Den har omtrent samme farve som slimhinden i mundhulen. Som regel er den rund, men den kan også være oval. Lige efter operationen er stomien hævet, men den aftager i størrelse over et par måneder.

 

Berøring

Der er ingen nerver i stomien, og du kan derfor ikke mærke, når du rører stomien. Stomien kan bløde lidt, når du rører ved den, f.eks. ved poseskift, eller når huden omkring stomien rengøres. Det er normalt, og det gør ikke noget, hvis det kun er kortvarigt.

 

Afføring

Lige efter operationen vil indholdet fra tarmen være noget tyndtflydende og komme uregelmæssigt. Efter 3-4 uger vil afføringen blive fastere. Du vil formegentlig efterhånden få det afføringsmønster, du havde, før du blev syg.

Luk


Hvad er en ileostomi?


Stomi kommer af det græske ord stoma, som betyder mund eller åbning. I denne sammenhæng er der tale om en åbning af fordøjelseskanalen til bugvæggens/mavens hudniveau/overflade. En ileostomi er dannet ved, at en del af tyndtarmen (ileum) føres ud gennem bugvæggen og sys fast til huden.

Stomien har ingen lukkemuskel.

 

 

De almindeligste årsager til anlæggelse af en ileostomi:

  • Morbus Crohn

  • Colitis Ulcerosa

  • Familiær polypose 

  • Kræft

  • Skader på tarmen (ulykker)

  • Fistler.

Mere om ileostomi

Læs her
Luk

Ileostomi

Placering

Oftest er ileostomien placeret nederst på højre side af maven. Hvor endetarmen før gav tydelige signaler om, hvornår det var tid til at komme på toilettet, vil stomien ikke gøre dette, men tømme sig flere gange om dagen, uden at du kan kontrollere det. 

 

Hvordan ser en ileostomi ud?

Stomien er rød. Den har omtrent samme farve som slimhinden i mundhulen. Som regel er den rund, men den kan også være oval. Lige efter operationen er stomien hævet, men den aftager i størrelse over et par måneder.

 

Berøring

Der er ingen nerver i den slimhinde, som stomien er lavet af, og du kan derfor ikke mærke, når du rører stomien. Stomien kan bløde lidt, når du rører ved den, f.eks. ved poseskift, eller når huden omkring stomien rengøres. Det er normalt, og det gør ikke noget, hvis det kun er kortvarigt.

 

Afføring

Mængden af afføring vil, når alt har stabiliseret sig efter operationen, variere mellem 750-1200 ml. Konsistensen er tynd til grødet, afhængig af hvad du spiser og drikker. Tarmindholdet kan være irriterende for huden.

Luk


Hvad er en urostomi?


Stomi kommer af det græske ord stoma, som betyder mund eller åbning. I denne sammenhæng er der tale om en urostomi, som bliver dannet af den sidste deI (ca. 15-20 cm) af tyndtarmen, som tages ud af det normale tarmforløb. Dette tarmstykke lukkes i den ene ende. Urinlederne sys på, og den anden del af tarmstykket føres ud igennem bugvæggen og sys fast til huden. Urinen løber konstant og opsamles i en urostomipose.

 

Læs mere om, hvad en urostomi er her

Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion