Bliv klogere på livet med urostomi

Her på siden vil vi give dig svar på dine spørgsmål og hjælpe dig til hurtigt at vende tilbage til den hverdag, du havde før din urostomioperation. Ubevidst eller bevidst vil man kæmpe for at genvinde kontrollen over sin tilværelse og få ”styr” på den nye situation. Meget kan synes umuligt, når man er træt og usikker på det hele, men tiden arbejder for en, og langsomt vil kræfter og overskud vende tilbage.

Hvad er en urostomi?


Stomi kommer af det græske ord stoma, som betyder mund eller åbning. I denne sammenhæng er der tale om en urostomi, som bliver dannet af den sidste deI (ca. 15-20 cm) af tyndtarmen, som tages ud af det normale tarmforløb. Dette tarmstykke lukkes i den ene ende. Urinlederne sys på, og den anden del af tarmstykket føres ud igennem bugvæggen og sys fast til huden. Urinen løber konstant og opsamles i en urostomipose.

Hvor er urostomien placeret?


Oftest er urostomien placeret på højre side af maven

Hvordan ser en urostomi ud?


En urostomi er rød. Den har omtrent samme farve som slimhinden i mundhulen. Som regel er den rund, men den kan også være oval. Lige efter operationen er stomien hævet, men den aftager i størrelsen over et par måneder. 

Hvad sker der, hvis jeg rører ved min urostomi?


Der er ingen nerver i slimhinden, og du kan derfor ikke mærke, når du rører stomien. Stomien kan bløde lidt, når du rører ved den, f. eks. ved poseskift, eller når huden omkring stomien rengøres. Det er normalt, og det gør ikke noget, hvis det kun er kortvarigt.


Hvorfor får man en urostomi?


De almindeligste årsager til anlæggelse af en urostomi er:

  • Kræft i urinblæren

  • Medfødte misdannelser

  • Svær inkontinens (ufrivillig vandladning)

  • Neurologiske sygdomme

  • Stråleskader

  • Skader (ulykker)


Kan jeg leve som før?


Det er muligt at leve et normalt liv efter operationen. Urostomien i sig selv vil ikke begrænse dit aktive liv, men det er klart, at du psykisk har brug for tid til at vænne dig til din nye situation som stomiopereret. Mange spørgsmål dukker op – Lugter det? Kan det høres? Kan det ses? Men langt de fleste lærer at passe stomien og genoptage det liv, de havde før operationen.

  • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om dage

  • Spis kartofler, ris og pasta og groft brød hver dag

  • Spar på sukker - især sodavand, slik og kager

  • Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød

  • Spis varieret og bevar normalvægten

  • Sluk tørsten i vand

 

Tip: Den daglige motion kan være alt fra en gåtur til træning i fitnesscenter, løb, cykling osv.

Hvad med seksualitet og samliv ved urostomi?

De tanker og følelser, du har i forbindelse med stomien og intimt samliv, er vigtige at dele med din samlever eller partner. Dette vil gøre det lettere både for dig og din partner at vænne sig til, at din krop er forandret. Læs mere om intimt samliv, og bestil en brochure
Luk

Stomi og intimt samvær

De tanker og følelser, du har i forbindelse med stomien og intimt samliv, er vigtige at dele med din samlever eller partner. Dette vil gøre det lettere både for dig og din partner at vænne sig til, at din krop er forandret. Selvom du ikke orker eller tør påbegynde samlivet, f.eks. på grund af træthed, angst for smerter eller psykisk har en barriere, så er det vigtigt at have nærhed og berøring med din partner. Åbenhed og ærlighed overfor dig selv og din partner er vigtig. Et godt seksualliv handler om mere end selve samlejet. Det handler også om kærlighed, nærhed og forståelse og ikke mindst at turde være sig selv. Urostomien vil ikke være en hindring for seksualitet og intimt samliv. Nogle kan dog opleve problemer efter operationen i forbindelse med seksualitet og samvær. Årsagerne kan være fysiske eller psykisk betinget. 

Hvis du får problemer, så søg råd og vejledning hos din stomisygeplejerske eller din læge.

Praktiske tips:

• Tøm eller skift pose før seksuelt samvær

• Skift gerne til en mindre pose eller evt. minicap.

 

TIP: Bestil brochuren "Stomi og intimitet", som beskriver de mest almindelige psykiske reaktioner på det at få en stomi, og hvordan det kan påvirke dit kærligheds- og seksualliv

 

 

 

Luk

Urostomi komplikationer

 


Der findes flere forskellige urostomi komplikationer. Typisk er der tale om lækage og/eller hudproblemer. De typiske spørgsmål er:

  • Passer hulstørrelsen i klæberen korrekt omkring din stomi?

  • Er huden omkring stomien ujævn med rynker eller folder?

  • Har du rødme, sår, kløende, væskende og/eller irriteret hud under klæberen?

  • Bruger du min 30-60 sekunder på at trykke din klæber til huden under påsætning?

  • Oplever du, at utæthed opstår, når du foretager pludselige bevægelser?

  • Oplever du utæthed ved sport mv.?

  • Er huden under klæberen fugtig eller opløst (massereret hud)?

  • Ser din stomi eller området omkring din stomi anderledes ud end normalt?

Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion