Få svar på dine spørgsmål før din stomioperation, så du kan føle dig tryg.

Det er naturligt at have en masse spørgsmål før din stomioperation. Bliv klogere på stomi, livet med en stomi, produkter og andre relaterede emner.

Oplysninger om livsstil

Spekulerer du på, hvordan din stomi vil påvirke din hverdag?

Spekulerer du på, hvordan din stomi vil påvirke din hverdag?

Det vil tage tid at vænne sig til en tilværelse med en stomi. Men der er ingen grund til, at det skulle forhindre dig i at foretage dig de fleste af de ting, som du allerede foretog dig, lige fra sport til socialt samvær. Hverdagen med en stomi
Luk

Spekulerer du på, hvordan din stomi vil påvirke din hverdag?

Efter din stomioperation vil du have brug for nogen tid til at komme dig. Det er helt normalt, og det vil variere fra person til person, hvor lang tid der skal til. Din stomi vil ændre sig i de første uger efter operationen, både med hensyn til størrelse og output. Du vil muligvis også tabe dig eller tage på i vægt i disse uger.

Start med en pose
Det, at du har en stomi, betyder, at du ikke har nogen kontrol over, hvornår du har afføring eller, i tilfælde af urostomi, hvornår du lader vandet. Det betyder, at du hele tiden skal gå med en pose for at opsamle dit output.

Sund hud
For at din pose kan sidde ordentligt fast, er det meget vigtigt at have en sund hud omkring din stomi. Når posen fastgøres korrekt, er der ingen risiko for, at der kommer nogen lugt fra din stomi, og mindre risiko for hudirritation. Inden du forlader hospitalet vil du blive oplært i, hvordan du vælger og håndterer dit stomiprodukt, og hvordan du passer din hud.

Hvad med mad og drikke?
Du kan i det store hele spise og drikke, som du plejer. Prøv at se, hvordan din stomi reagerer på forskellige madvarer. Din stomisygeplejerske, kirurg eller læge vil fortælle dig, hvis du er nødt til at træffe særlige forholdsregler.

Din stomi vil generelt ikke forhindre dig i at arbejde, have socialt samvær, dyrke sport, rejse eller have andre hobbier. Dit almene helbred – både fysisk og mentalt – vil spille en stor rolle for din livskvalitet i tiden fremover.

Tal med nogen om det
Tal med nogen om detDer er ikke noget, som er til større hjælp, end nogen, som virkelig forstår, hvad du går igennem. Du er i hvert fald ikke alene – der er 1,9 millioner andre mennesker i verden med en stomi. Din lokale patientorganisation er en måde at møde andre i samme situation på for at få nyttige tips, inspiration og personlig støtte.

 

Har du brug for at tale med en sygeplejerske? Få støtte, og tilmeld dig Coloplast STOMI INFORMATION her eller ring til os på telefon 49 11 12 13.

Luk
Intimitet og graviditet med en stomi

Intimitet og graviditet med en stomi

Selv om en stomi kan påvirke den måde, du har det med din krop på, vil det ikke nødvendigvis påvirke dit forhold til din partner eller endog en eventuel graviditet. Læs videre for at få simple, praktiske råd om, hvordan man lever med en stomi. Intimitet med en stomi
Luk

Intimitet og graviditet med en stomi

Efter en stomioperation er det naturligt at være bekymret over, hvordan din krop vil se ud. Det kan tage tid at vænne sig til de fysiske ændringer, og du vil muligvis føle dig mindre attraktiv. Selvom det kan være en udfordring, er det vigtigt at lære at acceptere, at det nu er en del af, hvem du er.

Hvad med intimitet?
Intimitet og et almindeligt kærligt forhold kan genoptages efter en stomioperation. Hvordan og hvornår afhænger af, hvilken type operation du har haft. Impotens og/eller ubehag kan dog forekomme i tilfælde, hvor endetarmen eller blæren er fjernet (kvinder kan også være påvirket af dette).

Det er vigtigt at tale med din partner. Det er også vigtigt at tale med din stomisygeplejerske, der er vant til at diskutere de problemer, du oplever, og som vil være i stand til at hjælpe på mange måder. Der er også flere nyttige tips og ideer til at overvinde daglige forhindringer. Et eksempel er tilpasning af blondeundertøj, så det bæres som et bælte omkring din krop og dækker posen, eller brug af miniposer til intime situationer.

Kan jeg få børn?
Stomi og graviditetKort sagt, ja. At have en stomi forhindrer ikke en kvinde i at gennemføre en graviditet helt til graviditetens afslutning og have en normal fødsel. Efterhånden som maven vokser, vil stomien normalt bare følge mavens form, som den ændrer sig. I de senere faser af graviditeten kan du have brug for et spejl, når du skifter pose. Fødslen sker almindeligvis som en normal fødsel.

Tal med andre om det
I sidste ende er der ikke noget, der er en større hjælp, end at tale med nogen, som virkelig forstår, hvad du går igennem. Din lokale patientorganisation er en måde at møde andre i samme situation på for at få nyttige tips, inspiration og personlig støtte.

Luk
Hvorfor skal jeg gå med stomipose?

Hvorfor skal jeg gå med stomipose?

En stomipose er nødvendig for på sikker og praktisk vis at opsamle dit output fra din stomi. Hvor ofte du tømmer eller skifter din pose afhænger af, om du har kolostomi, ileostomi eller urostomi. Praktiske oplysninger om at gå med stomipose.
Luk

Hvorfor skal jeg gå med stomipose?

Uanset hvilken type stomi du har, skal hele dit output fra stomien opsamles på en sikker og praktisk måde. Det er her, at stomiposen kommer ind i billedet. De er designet til at sidde fast på huden omkring din stomi og opsamle dit output.

Sikker og diskret

Din stomiposes design vil afhænge af, om du har en kolostomi, ileostomi eller urostomi. Din stomisygeplejerske vil vise dig, hvilken pose er optimal for dig, men langt størstedelen af poserne er sikre og diskrete. Ingen vil vide, at du går med en pose, medmindre du beslutter at fortælle dem det.

Selv om det i starten kan være svært at acceptere det faktum, at du er nødt til at gå med en stomipose på maven, vil du snart begynde at indse, at det i det store hele er muligt at leve, som du gjorde før.

Udskiftning af pose

Hvor ofte du skifter eller tømmer din pose, afhænger af den type stomi, du har:

  • Kolostomi: Posen skal skiftes mellem en og tre gange om dagen afhængigt af mængden af output.
  • Ileostomi: Posen skal tømmes flere gange om dagen.
  • Urostomi: Posen skal tømmes flere gange om dagen. Om natten kan en urostomipose være tilsluttet en natpose, så du ikke behøver at stå op for at tømme din pose.

Se udvalget af forskellige stomiposer her.

Luk
Sådan påsætter du din stomipose

Sådan påsætter du din stomipose

At sætte din stomipose rigtigt på er et vigtigt første skridt, når du skal lære at håndtere din stomi. Korrekt påsætning af stomipose
Luk

Sådan sætter du din stomipose på

Når du har en stomi, løber urin og afføring direkte ind i posen på din mave. For at undgå udsivning, hudirritation og forlegenhed ved socialt samvær er det meget vigtigt, at du lærer, hvordan stomiposen forsegles sikkert til huden.

En god pasform er vigtig
Tommelfingerreglen er, at den klæbende del sidder godt fast på huden omkring stomien, og at hullet i klæberen passer nøje omkring stomien.

Din stomisygeplejerske vil hjælpe dig med at vælge det produkt, der er bedst for dig, og vise dig, hvordan posen påsættes og fjernes korrekt.

 

Du kan også prøve Coloplasts stomivejledning

 

Har du brug for at tale med en sygeplejerske? Få støtte, og tilmeld dig Coloplast STOMI INFORMATION her

Luk

Brugerhistorier

Brugerhistorier, mand ved sin sejlbåd med blåt sejl.

Mogens' historie

“Da jeg først fik stomien var jeg noget chokeret. Jeg havde kun kendt to andre før med en stomi, og de døde begge to, så jeg troede, at jeg også snart ville dø. Det fik mig til at tænke på, at jeg burde nyde livet, så længe jeg kunne. Det var i 1997. Det var først lidt vanskeligt at genoptage mine hobbier, især svømning, fordi jeg skulle gå rundt i omklædningsrummet og den slags. Men jeg forklarede for andre, at jeg havde haft en operation, og nu er der ikke nogen, der tænker over posen længere, inklusive mig selv. Selv når vi sidder i saunaen, og posen laver en lyd – så griner vi bare.”
Mogens

Læs flere brugerhistorier

Hennings historie

“Efter min operation vågnede jeg op næste morgen og opdagede hurtigt, at jeg havde en pose på maven. Jeg vil ikke sige, at jeg var chokeret, men jeg følte mig lidt underligt tilpas. Jeg tænkte: ‘Skal den blive siddende der?’ Da jeg fandt ud af, at stomien skulle sidde der resten af livet, holdt jeg op med at have ondt af mig selv, for jeg var klar over, at jeg var nødt til at leve med det og bare måtte få det bedste ud af det. I dag har jeg ingen problemer med at have en stomi og snakker om det med enhver, der er interesseret. Jeg skifter posen på golfbanen – endda ved siden af skraldespanden, hvis det er nødvendigt.”
Henning

Læs flere brugerhistorier

Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion