Rygmarvsskade

Læs mere om rygmarvsskade Introduktion til rygmarvsskade En rygmarvsskade er en skade, der medfører manglende eller nedsatte funktioner, som fører til reduceret mobilitet eller følelse. Hjernen og rygmarven spiller en vigtig rolle med hensyn til at kontrollere kroppens funktioner. Læs mere om rygmarvsskade
Luk

Introduktion til rygmarvsskade

Rygmarvsskade

Rygmarvsskade er en bred betegnelse for skader på rygmarven. De fleste rygmarvsskader forårsager en vis grad af varig invaliditet eller manglende følelse i dele af kroppen under skadestedet. Graden af ​​invaliditet afhænger af omfanget af skaden, og hvor på rygmarven den opstår.

Rygmarven

Rygmarven er en del af centralnervesystemet. Sammen med hjernen kontrollerer den kroppens funktioner, heriblandt bevægelser og adfærd. 
Rygmarven er beskyttet af rygsøjlens knogler og er omgivet af en klar væske. Nerverne kommer ind og ud af rygmarven forskellige steder for at kontrollere forskellige dele af kroppen. Rygmarven udgør et vigtigt led mellem hjernen og resten af kroppen. Hvis den beskadiges, kan følelse og bevægelighed blive nedsat eller gå helt tabt.

Rygmarv

Rygmarvsskader kan opdeles i fire forskellige kategorier

I hvilket omfang rygmarvsskaden fører til vandladnings- og afføringsproblemer, afhænger i høj grad af to faktorer: om skaden er fuldstændig eller ufuldstændig, og hvor rygmarvsskaden forekommer (højt/lavt). Rygmarvsskader kan opdeles i fire grupper:

  • Fuldstændig skade: ingen frivillig bevægelse eller følelse under skadestedet
  • Ufuldstændig skade: nogen følelse bevaret under skadestedet
  • Tetraplegi: lammelse, som involverer de fleste indvendige organer og alle fire lemmer
  • Paraplegi: fuldstændig eller ufuldstændig lammelse, som berører benene og nogle gange de indvendige organer, men ikke armene

Læs mere 

Læs mere om rygmarvsskade og vandladningsproblemer, og hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Læs mere om rygmarvsskade og afføringsproblemer, og hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Luk

Godt at vide

Rygmarvsskade og vandladningsproblemer Rygmarvsskade og vandladningsproblemer Cirka 80% af alle personer med rygmarvsskade vil opleve blæredysfunktion. Læs mere om rygmarvsskade og vandladningsproblemer
Luk

Rygmarvsskade og vandladningsproblemer

Rygmarvsskadens effekt på blæren kan medføre, at blæren modtager ufrivillige signaler om at trække sig sammen, hvilket resulterer i ufrivillig vandladning. Rygmarvsskaden kan også medføre, at blæren ikke modtager nogen signaler, hvilket kan resultere i, at blæren ikke bliver tømt. Blærens skal tømmes for urin for at undgå helbredsmæssige komplikationer, f.eks. nyreskader. Det gøres oftest ved hjælp af et engangskateter. 

De fleste mennesker med en rygmarvsskade har blæredysfunktion. Det kaldes en neurogen blære, og betyder, at de har en nedsat evne til at kontrollere deres blære. Læs mere om, hvordan blæren fungerer

Typiske symptomer på vandladningsproblemer forbundet med en rygmarvsskade

  • Små eller store mængder urin lækker uden varsel eller uden, at du føler trang til at gå på toilettet
  • Manglende evne til at tømme blæren fuldstændigt 
  • Urinvejsinfektioner

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe vandladningsproblemer:

Læs mere om neurogen blære og om, hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Luk
Behandling af vandladningsproblemer uanset om du har retention eller inkontinens Håndtering af dine vandladningsproblemer Der er mange muligheder for at behandle og afhjælpe vandladningsproblemer. Løsningerne afhænger af, om du har retention eller inkontinens. Sådan håndterer du dine vandladningsproblemer
Luk

Håndtering af dine vandladningsproblemer

De fleste mennesker med rygmarvsskade gennemgår et rehabiliteringsprogram med målet om at leve et så fuldt og uafhængigt liv som muligt. Forskellige produkter kan bidrage til en forbedret livskvalitet ved effektivt at afhjælpe komplikationer som tab af blærefunktionen.

Håndtering af urinretention

Hvis du har svært ved at tømme blæren, vil du typisk anvende et  engangskateter. Det første skridt vil være at finde et kateter, som passer til dig og dine behov. Det er vigtigt, at du kontakter en læge eller sygeplejerske for at blive udredt og oplært i, hvor ofte du skal tømme din blære med et engangskateter.

Sådan håndterer du urininkontinens

Opsamlingssystemer som uridomer og urinposer anvendes af mange mænd til at håndtere urininkontinens. Uridomer sættes på penis som et kondom og er forbundet til en urinpose. Det er vigtigt, at du anvender den rigtige størrelse uridom. Den korrekte urinpose afhænger af, hvor stor en mængde urin der kommer. Læs mere om, hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Urinvejsinfektioner

Bakterier i urinen er meget almindeligt og fører ikke altid til en urinvejsinfektion. Men hvis mængden af bakterier øges, og der bliver tilstrækkeligt mange, kan det give en infektion i urinvejene, som skal behandles.

Symptomer på urinvejsinfektioner

Symptomer på en urinvejsinfektion kan variere og kan være svage. De omfatter:

  • Mørk og ildelugtende urin
  • Svien i blæreregionen
  • Uklar urin
  • Blod i urinen
  • Feber/svedig
  • Blærespasmer
  • Øgede muskelsammentrækninger i benet

Hvis du oplever nogle af ​​disse symptomer, bør du tale med din læge eller sygeplejerske.

Sådan undgås urinvejsinfektioner

Der er ingen endegyldig måde at undgå urinvejsinfektioner på, men du kan tage forskellige forholdsregler for at undgå tilbagevendende infektioner: 

  • Rigelig væskeindtagelse – ca. 1,5 liter om dagen
  • God personlig hygiejne – især hvis du anvender et engangskateter
  • Fuldstændig tømning af blæren med jævne mellemrum
  • Fordøjelse – et godt afføringsmønster kan mindske risikoen for urinvejsinfektioner

Læs mere

Du kan også reducere antallet af urinvejsinfektioner ved at anvende den rigtige teknik når du kateterisere og ved at anvende et kateter med en glat overflade. 

Læs mere om neurogen blære og om hvordan du håndterer dine vandladningsproblemer

Luk
Ofte stillede spørgsmål om rygmarvsskade og behandling af vandladnings- og afføringsproblemer. Ofte stillede spørgsmål Find svarene på ofte stillede spørgsmål om rygmarvsskade og hvordan vandladnings- og afføringsproblemer kan håndteres. Ofte stillede spørgsmål om rygmarvsskade
Luk

Ofte stillede spørgsmål

Dette afsnit er beregnet som en vejledning til ofte stillede spørgsmål. Spørg altid din læge, når det gælder rygmarvsskader. 

Hvad menes der med rygmarvsskade?

Rygmarvsskade er en bred betegnelse brugt til at beskrive skader på rygmarven. Skaden er typisk forårsaget af brækkede hvirvler i nakken eller ryggen, som trykker på rygmarven. 

Hvad forårsager rygmarvsskade?

Rygmarvsskader skyldes for det meste en eller anden form for traume, mest almindeligt bilulykker, fald, vold eller sportsskader. Det kan dog også skyldes en infektion i rygmarven og visse sygdomme, inklusive multipel sclerose og spina bifida. 

Hvordan kan jeg forbedre min hverdag?

Selvom de fleste rygmarvsskader er permanente, er det tit muligt at opnå en vis grad af forbedring med fysioterapi og rehabilitering. Der findes forskellige metoder til at hjælpe mennesker med rygmarvsskader til at leve et så fuldt og aktivt et liv som muligt ved at afhjælpe komplikationer som f.eks. tabt kontrol med blæren, tarmen eller seksuel funktion. 

Hvorfor giver en rygmarvsskade vandladningsproblemer?

Urin opbevares i blæren, som styres af nervesystemet. Når du har en rygmarvsskade, er de nerver, der styrer din blære, sandsynligvis beskadiget, og blærefunktionen er derfor berørt. Nogle mennesker oplever, at de skal lade vandet oftere eller meget pludseligt, nogle har ufrivillig vandladning, mens andre har svært ved at tømme blæren. 

Hvorfor giver en rygmarvsskade afføringsproblemer?

Afføringen styres af nervesystemet. Når du har en rygmarvsskade, er de nerver, der styrer din tarm, sandsynligvis beskadiget, og tarmfunktionen er derfor berørt. 

Læs mere

Læs mere Ofte stillede spørgsmål om vandladningsproblemer. Læs mere Ofte stillede spørgsmål om afføringsproblemer.

Luk
Rygmarvsskade og afføringsproblemer Rygmarvsskade og afføringsproblemer De fleste mennesker med rygmarvsskade vil opleve afføringsproblemer. Læs mere om rygmarvsskade og afføringsproblemer
Luk

Rygmarvsskade og afføringsproblemer

Mange mennesker med rygmarvsskade har tarmdysfunktion. Det kaldes neurogen tarm, og betyder, at de har en nedsat evne til at kontrollere deres afføring.

En neurogen tarm kan føre til ufrivillig afføring, forstoppelse eller begge dele. Sværhedsgraden afhænger af omfanget af skaden, og hvor på rygmarven den opstår.

Ved en høj rygmarvsskade er de generelle symptomer

  • Langsommere bevægelse af afføringen, som kan føre til forstoppelse
  • Mange ukontrollerede sammentrækninger af tarmen, som fører til hyppige afføringer
  • Lav kapacitet i rektum – nerverne reagerer på små mængder afføring i rektum, som forårsager hyppige afføringer
  • Reduceret eller ingen kontrol med den ydre lukkemuskel  – det skyldes, at kommunikationen mellem lukkemusklen og hjernen forstyrres, og det kan føre til ufrivillig afføring

Ved en lav rygmarvsskade er de generelle symptomer

  • Langsommere bevægelse af afføringen, som kan føre til forstoppelse
  • Øget kapacitet i rektum – nerverne reagerer kun på store mængder afføring i rektum, som også kan føre til forstoppelse
  • Afslappet og overudvidet nedre tarm – en øget kapacitet i rektum kan udvide de nedre tarme for meget og medføre ufrivillig afføring. Det kan potentielt også medføre tyktarmlidelsen megacolon.
  • Reducerede sammentrækninger i rektum, som gør det svært at tømme tarmen helt
  • Reduceret eller ingen kontrol med den ydre lukkemuskel, som kan føre til ufrivillig afføring

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe afføringsproblemer: 

Læs mere om, hvordan du håndterer dine afføringsproblemer.

Luk
Håndtering af dine afføringsproblemer Håndtering af dine afføringsproblemer Når du har en rygmarvsskade, er det vigtigt at du er opmærksom på dine tarme, for at undgå ufrivillig afføring og/eller forstoppelse. Sådan håndterer du dine afføringsproblemer
Luk

Håndtering af dine afføringsproblemer

Eftersom en rygmarvsskade påvirker tarmfunktionen, har du brug for hjælp til at have regelmæssig afføring – typisk hver eller hver anden dag. Det kaldes også en afføringsrutine.

Det kan du gøre ved ufrivillig afføring

Et af hovedformålene med at have en fast afføringsrutine er at sikre, at din tarm tømmes på et bekvemt tidspunkt og dermed reducere risikoen for ufrivillig afføring.

Det kan du gøre ved forstoppelse

Når tarmen tømmes regelmæssigt forhindres ophobning af afføring i tarmen og kronisk forstoppelse.

Hjælp til håndtering af afføringsproblemer

Der findes flere forskellige muligheder for at behandle og afhjælpe ufrivillig afføring og forstoppelse. De er anført her efter stigende grad af indgriben:

  • Konservativ behandling
  • Digital stimulering
  • Trans-analirrigation, også kaldet analirrigation f.eks. Peristeen®
  • Sakralnervestimulering
  • Fremadrettet tyktarmsirrigation
  • Stimulering af sakralnerverod
  • Stomi

Det er mest sandsynligt, at du vil få tilbudt konservativ behandling først, som f.eks. ændring i kost og væskeindtag og/eller medicinering, som f.eks. fyldstoffer, afføringsmidler og lavementer. 

 

Analirrigation

Analirrigation hjælper dig med at have afføring på en effektiv og forudsigelig måde. Regelmæssig analirrigation forhindrer ufrivillig afføring og fjerner risikoen for uheld. Risikoen for forstoppelse reduceres også da ophobning af afføring undgås.

Analpropper

Hvis du har ufrivillig afføring og fast afføring, kan analpropper være en effektiv måde at forhindre afføringskontinens.

Læs mere

Produkter, der kan afhjælpe afføringsproblemer: 

Læs mere om, hvordan du håndterer dine afføringsproblemer. 

Du kan læse svarene på de mest almindelige spørgsmål om  Rygmarvsskade og vandladnings- og afføringsproblemer i Ofte stillede spørgsmål

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion