Hvad er urininkontinens?

Kvinder har adgang til en række forskellige behandlingsmuligheder for inkontinens, hvormed de kan få kontrol over deres tilværelse og genoptage en aktiv dagligdag. Lær mere om urininkontinens
Luk

Litteraturhenvisninger

1. Vulker, R. International Group Seeks to Dispel Incontinence “Taboo”, JAMA, 1998, No.11: 951-53

Urininkontinens er ufrivillig vandladning. Det påvirker 200 millioner mennesker verden over (jf. 1). Urininkontinens, der forekommer i forbindelse med fysisk anstrengelse eller aktivitet, betegnes stress-inkontinens (SUI).

Typiske aktiviteter, der kan forårsage urinlækage, er, når man løber, springer, hoster, nyser, ler og endog ved samleje. Selvom inkontinens ofte anses for at opstå i forbindelse med, at man bliver ældre, kan det i mange tilfælde behandles.

Der er ikke-kirurgiske håndterings- og behandlingsmuligheder, herunder begrænset væskeindtagelse, muskeløvelser til bækkenbunden og stikpiller til vaginal inkontinens. Hvis ingen af disse alternativer giver acceptabel lindring, kan kirurgisk korrektion overvejes.

Luk

Symptomer og årsager

Tegn på inkontinens

Tegn på inkontinens

Har du inkontinens? Tag denne quiz og find ud af det. Tag quizzen
Luk

Herunder er nogle simple spørgsmål, som kan hjælpe dig til at starte en dialog med din læge.

Hvis du svarer ja til et af disse spørgsmål, forhindrer inkontinens dig muligvis i at nyde livet. Snak med din læge for at finde den mest effektive behandlingsmulighed for dig.

 

Sker urinlækagen uventet?

 

 Ja Nej

 

Hvor svær er lækagen?

 

Mild
(nogle få dråber)

Moderat (vådt undertøj)

Svær (vådt tøj)


 

Lækker du urin, når du...

Hoster?
Nyser?
Ler?


Bøjer dig? Løfter?


Skifter stilling
(dvs. fra siddende eller

liggende til stående stilling)?

Har samleje?



Lækker du urin løbende i løbet ad dagen?
 
Ja Nej


Lækker du urin, mens du sover? 
 
Ja Nej


Har urinlækage fået dig til at ændre din dagligdag?

 

Ja Nej


Hvis ja, hvordan har din livsstil ændret sig? 
 

Har begrænset væskeindtagelse 

Bliver hjemme
Går kun med mørkt tøj
Dyrker ikke længere motion 
Andet
Luk
Årsager til inkontinens

Årsager til inkontinens

Stress-inkontinens kan udvikle sig med alderen og kan i mange tilfælde opstå i forbindelse med fødsel. Mere om årsager til inkontinens
Luk

Stress-inkontinens kan udvikle sig med tiden, efterhånden som du bliver ældre, men den kan undertiden også være forbundet med en fødsel. Den kan opstå som følge af kronisk eller gentagen anstrengelse (forstoppelse, kronisk hoste, aerobics, som indebærer kraftige stød), på grund af overgangsalder eller endog en hysterektomi.

Svækkelse af eller skade på muskler, der støtter urinrøret, kan give anledning til stress-inkontinens. Det sker, når svage bækkenbundsmuskler, især ved blærehalsens åbning og urinrørslukkemusklen, ikke kan stramme til refleksivt, når der er øget pres på blæren og urinrøret. Det medfører, at urinen utilsigtet slipper ud.

Stress-inkontinens sker tit i forbindelse med, at du:

  • Ler
  • Nyser
  • Hoster
  • Løfter
  • Motionerer
  • Stiger ind/ud ad et køretøj
  • Samleje
  • Øget tryk i underlivet af andre årsager
Luk

Behandlingsmuligheder

Behandlingsmuligheder ved inkontinens, som ikke indebærer operation

Hvis du har stress-inkontinens, er det en god idé at sætte dig ind i de forskellige behandlingsmuligheder. Ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder
Luk

Hvis du er blevet diagnosticeret med stress-inkontinens, er der mange behandlingsmuligheder. Coloplast har kirurgiske behandlingsmuligheder, der kan give lindring, men operation egner sig ikke til alle. Din læge kan drøfte alle behandlingsmulighederne med dig.

Ikke-kirurgiske muligheder omfatter bækkenmuskeløvelser, beskyttende undertøj, adfærdsterapi, katetre, vaginale pessarer og injektion af fyldstof.

Luk

Kirurgiske behandlingsmuligheder ved inkontinens

Hvis du har stress-inkontinens, kan en slynge være lige den løsning, du har brug for. Kirurgiske behandlingsmuligheder
Luk

Kirurgisk behandling for inkontinens omfatter, at man løfter urinrøret og blærehalsen ved en brochdure kaldet slyngebrochdure. En slyngebrochdure behandler og afhjælper stress-inkontinens ved at placere en lille strimmel syntetisk eller biologisk materiale under urinrøret. Dette understøtter urinrøret under aktivitet, hvor den lille strimmel giver støtte til området og forhindre lækagen i at opstå. 

slyngesystem

Er der nogen risici?

Som ved enhver anden operation er proceduren forbundet med visse risici.

Disse omfatter:

  • Vaginal udstødning
  • Erosion (eksempelvis skede, urinrør)
  • Dyspareuni (det vil sige smertefuldt samleje)
  • Slyngemigration
  • Infektion
  • Smerte
  • Hæmatom
  • Ardannelse
  • Forbigående eller permanent urinretention/-obstruktion
  • Ureteral obstruktion
  • Tømningsdysfunktion
  • Nerveskade
  • Vaskulær skade
  • Perforering af blære, tarm, urinrør, kar og/eller nerver

Snak med din læge for bedre at forstå disse risici.

Det net, der bruges til at udbedre inkontinensen, kan give anledning til smerte. Du vil muligvis også kunne føle nettet i skeden. Når det sker, kan det forstyrre intim seksuel aktivitet. Du kan også opleve et øget behov for at lade vandet, eller din urin kan strømme langsommere ud.

Det kan også være, at du ikke er i stand til at lade vandet normalt efter proceduren. Det kan være midlertidigt, men det kan godt vare en måned eller mere. Hvis dette sker, indsættes et kateter for at hjælpe dig med at lade vandet, eller du kan have brug for endnu en operation for at få slyngen klippet eller skåret. Afhængigt af, hvor svære symptomerne er, kan en ny operation være nødvendig.

En anden potentiel risiko er, at der kan opstå en reaktion over for selve slyngematerialet, eller du kan få en infektion, der kræver behandling med antibiotika. Snak med din læge om alle disse risici og reaktioner.

Det er en god idé at få en grundig forståelse af og at overveje alle potentielle risici og fordele ved et permanent implantat, når du vælger en behandlingstype.

Luk

Hvad sker der før, under og efter operationen?

Hvad sker der før operationen?

Der er en række almindelige tests, der bruges til at diagnosticere stress-inkontinens, men det kan også være, at du skal udfylde en vandladningsdagbog. Før operationen
Luk

Hvad der kan forventes på lægens kontor

Din læge ønsker at diagnosticere din inkontinens korrekt for at sørge for, at den rigtige behandlingsmulighed vælges. Du skal give en fuld medicinsk og kirurgisk historie, en liste over al den medicin og de kosttilskud, du tager, og oplysninger om dine vandladningsvaner og alle de væsker, du indtager. Det er vigtigt at give en nøjagtig beskrivelse af de problemer du har, såsom hvornår og under hvilke omstændigheder, der opstår lækage.

Du vil muligvis have gavn af at føre regnskab med dine vandladningsvaner i en journal, som du kan vise lægen. En tredages vandladningsdagbog bør eksempelvis inkludere oplysninger om, hvad du spiser, hvad du drikker, hvor mange gange du lader vandet, og hvorvidt du har lækageepisoder. Se dagbogen vist nedenfor. Klik for at downloade pdf (260 Kb). 

Vandladningsdagbog

Almindelige tests, som bruges til at diagnosticere inkontinens:

  • Urinanalyse – undersøgelse af urinprøven
  • Stress-test – der kommes væske i blæren for at undersøge, om den lækker
  • Resturin efter tømning – måler den mængde urin, der er tilbage i din blære efter vandladningen
  • Cystoskopi – brug af et skop til at undersøge din blære
  • Urodynamik – test der måler:
    – Mængde urin i blæren før du lader vandet
    – Urinens kraft, når den forlader kroppen
    – Blærens indre tryk efterhånden som den fyldes med urin
    – Kontrol af urinrørets lukkemuskler

Vandladningsdagbog (pdf 260 Kb)

Luk

Hvad kan der forventes under operationen?

Find ud af, hvad der sker under den minimalt invasive slyngeprocedure. Under operationen
Luk

Hvad sker der under operationen?

En slyngeprocedure er den mest almindelige minimalt invasive kirurgiske mulighed for at korrigere stress-inkontinens. Den udføres normalt som en ambulant procedure på mindre end 30 minutter, men det kan være nødvendigt at overnatte.

Der findes mange forskellige typer slynger og flere måder at anlægge slyngen på. En slynge vælges til behandling ud fra en række forskellige faktorer, herunder hvor svær inkontinensen er, tidligere bækkenoperation og patientens og lægens præferencer.

Coloplast tilbyder et udvalg af syntetiske og biologiske slynger. De syntetiske slynger er lavet af polypropylen-net, der, når det implanteres, kombineres med nytilvokset væv og danner en støttestruktur til urinrøret.

Uanset typen placeres alle slynger i skeden gennem en lille incision under urinrøret. Der kan være andre små incisioner i folderne i lysken eller ved pubeshårgrænsen, afhængigt af hvilken type slynge, der anlægges. Når slyngen er placeret korrekt, danner den et ophæng under dit urinrør, som yder støtte og hjælper med at forhindre urin i at løbe ud under aktiviteter eller anstrengelser.

 

Eksempel på en slynge

Eksempel på Coloplast Aris® / Supris® / Altis® slynge. Den mængde slyngemateriale, der bruges under operationen, afhænger af den individuelle kvindes kropsbygning.

Eksempel på Coloplast Aris® / Altis® slynge. Den mængde slyngemateriale, der bruges under operationen, afhænger af den individuelle kvindes kropsbygning.

Luk

Hvad sker der efter operationen?

Selvom hver enkelt patient kommer sig forskelligt, vises her nogle resultater og retningslinjer for, hvad der skal ske efter operationen. Efter operationen
Luk

Hvad sker der efter operationen?

Din læge vil snakke med dig om, hvor lang tid der går, før du kommer dig, og hvad du skal gøre efter din operation. Det er vigtigt, at du følger dennes instruktioner nøje.

Du kan generelt regne med, at du skal undgå motion, fysisk aktivitet eller andet, der lægger pres på det pågældende sted, samt enhver seksuel aktivitet i en periode. Din krop har brug for tid til at hele ordentligt efter operationen, og lade slyngematerialet binde sig til kroppens eget væv.

Hvis der opstår problemer af nogen art efter operationen, skal du straks kontakte din læge. Det er specielt vigtigt, hvis der forekommer en høj temperatur, eller hvis området bliver særligt smertefuldt, rødt eller hævet.

Det er vigtigt at vide, at fremtidige graviditeter kan modvirke effekten af den kirurgiske procedure og give anledning til mere inkontinens.

Din læge vil give specifikke oplysninger om dit restitutionsforløb, og han eller hun vil muligvis have andre anbefalinger, alt efter dine individuelle behov.

Luk

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om urininkontinens. Ofte stillede spørgsmål om inkontinens
Luk

Litteraturhenvisninger

1. Vulker, R. International Group Seeks to Dispel Incontinence “Taboo”, JAMA, 1998, No.11: 951-53.

Hvad er urininkontinens?

Ved urininkontinens mistes evnen til at selv at regulere, hvornår du lader vandet. Denne lidelse påvirker 200 millioner mennesker verden over.

 

Kan det lade sig gøre at behandle urininkontinens?

Ja. Selvom inkontinens kan have noget at gøre med, at man bliver ældre, er det en tilstand, som kan behandles. 

 

Hvad forårsager stress-inkontinens hos kvinder?

Stress-inkontinens hos kvinder kan opstå langsomt over længere tid og kan skyldes en fødsel. Den opstår generelt, når dine bækkenmuskler ikke er stærke nok til at holde blærehalsens åbning lukket under fysisk stress, såsom når du ler, hoster, løfter, motionerer eller generelt udøver et øget pres på underlivet.

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der ved stress-inkontinens?

Der er i dag flere behandlingsmuligheder for patienter, inklusive kirurgiske procedurer med Aris® Trans-obturatoren og Altis® slyngen med enkelt incision. 

Din læge kan drøfte disse og andre behandlingsmuligheder med dig.

 

Hvad er en slyngeprocedure?

En slyngeprocedure er en minimalt invasiv kirurgisk procedure for at udbedre stress-inkontinens ved hjælp af et simpelt ophæng eller en u-formet slynge til at støtte urinrøret.

 

Kan jeg få inkontinens igen efter at have gennemgået slyngeproceduren?

På nuværende tidspunkt er cirka 85 % af alle slyngeprocedurer vellykkede, så det er muligt at blive inkontinent igen efter en slyngeprocedure. Fremtidige graviditeter kan også modvirke effekten af din operation, hvilket giver anledning til inkontinens på ny.

 

Hvor længe tager det at komme sig over en slyngeprocedure?

Alle patienter bruger forskellig tid på at komme sig. Under restitutionsperioden er det vigtigt ikke at løfte tunge ting eller have samleje. Din læge vil kunne give dig nærmere oplysninger om dit individuelle restitutionsforløb (1).

 

Er der nogen risici forbundet med en slyngeprocedure?

Selvom enhver kirurgisk procedure er forbundet med en vis risiko, er der sjældent opstået alvorlige komplikationer i forbindelse med slyngeoperationer. Du kan opleve nogle problemer med vandladning efter proceduren, lige fra et langsommere flow til slet ikke at kunne lade vandet, eller du føler måske, at du er nødt til at lade vandet oftere. Du kan reagere på selve slyngematerialet eller få en infektion. Bed din læge om flere oplysninger om potentielle risici og komplikationer og om din specifikke operation og dine særlige omstændigheder.

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion