5 tips til god fodpleje, hvis du har diabetes
Forebyggelse er bedre end behandling. Det gælder også for diabetiske fodsår. Hvis du holder dine fødder fri for tør hud og revner, kan du undgå, at det udvikler sig til sår.
Og heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at forebygge tør hud og sårdannelser:
1. Tjek dine fødder hver dag
Hold øje med rifter, vabler og trykspor fra sko på dine fødder.
2. Vask dine fødder dagligt
Brug rindende vand med en mild sæbe. Sørg for, at vandet ikke er for varmt, da det kan udtørre fødderne yderligere. Husk også at tørre godt – men forsigtigt – mellem tæerne.
3. Hold dine negle korte
Når du klipper dine negle, bør du klippe dem lige over og ikke ned i siderne. Derudover bør dine neglebånd renses blidt.
4. Undgå varme fodbad
Varme fodbad og kraftig sæbe udtørrer huden og fjerner dens naturlige barrierer.
5. Brug en creme specielt udviklet til diabetiske fødder
En god creme er et vigtigt supplement til din fodpleje. Vælg en fugtbevarende creme, der blødgør og genopretter huden indefra.