Det er for det første vigtigt, at du ikke skyder skylden på dig selv. Det er ikke ualmindeligt for partnere at bebrejde sig selv og fejlagtigt tro, at det er deres skyld, og at deres partner måske ikke længere føler sig tiltrukket af dem. Rent faktisk vil din partners ED i de fleste tilfælde skyldes et helbredsproblem. Forhold som diabetes, forhøjet kolesterol eller hjertelidelser i en tidlig fase kan alle bidrage til ED. Selv visse former for medicin kan spille en rolle. Jo hurtigere du indser, at det er et helbredsproblem, der påvirker din partners krop, jo hurtigere kan I komme videre sammen.
Vær positiv
En mand med ED vil ofte have en dyb fornemmelse af skam, ensomhed, ængstelse og depression. Han vil i mange tilfælde sige, at hans manglende evne til at få en erektion, gør, at han ikke er lige så meget mand som andre. Han kan endda være bange for at kysse eller kramme dig, fordi han er forlegen over, hvad det kan føre til. Hvis du konfronterer ham om hans smerte eller vrede, risikerer du, at han bliver endnu mere tilbagetrukket.
Åben kommunikation
Tag en snak med din partner – men ikke i soveværelset. Tag lidt afstand, både i tid og sted, fra jeres sidste seksuelle samvær. Gør din partner opmærksom på de sundhedstilstande, der kan give anledning til ED, og give et forsigtigt forslag om, at han besøger sin læge. Nogle mænd beder deres partner om at tage med til lægebesøget, mens andre måske foretrækker at have en privat samtale med deres læge. Lad ham selv beslutte det.
Sig ikke til ham, at det er lige meget med hans ED
Nogle partnere tror, at de hjælper, når de siger, at deres partners ED ikke betyder så meget. Det betyder utroligt meget for ham, og at give ham et andet indtryk kan opfattes som et signal om, at du ikke savner intim, seksuel kontakt med ham, hvilket kan være meget sårende.