Kontinens, (lat. continentia mådehold, af continere indeholde, holde sammen), inden for medicin evne til at tilbageholde urin, ekskrementer mv.; det modsatte af inkontinens.
Inkontinens, ufrivillig vandladning, manglende evne til at kontrollere vandladningen, således at der fremkommer urinlækage. (Urin)inkontinens forekommer hos 10-15 % af kvinder og hos under 5 % af mænd. Der skelnes mellem anstrengelsesinkontinens (stressinkontinens), trængningsinkontinens (urgeinkontinens) og overløbsinkontinens.
Læs mere om de forskellige typer af inkontinens her
Afføringsproblemer, almindeligvis enten ufrivillig afføring, hvor man ikke kan kontrollere, hvornår tarmen er åben, og forstoppelse, hvor man har svært ved at komme af med afføringen.
Kort sammenfattet omfatter kontinens således overordnet evnen til at holde sammen og kontrollere sin vandladning. Det modsatte, inkontinens, opstår almindeligvis i forbindelse med sygdom eller ulykker. Det kan være en:
- Rygmarvsskade
- Multipel Sklerose
- Spina bifida