Hvad er en stomi? Hvilke typer af stomi findes der? Hvad skal jeg være opmærksom på før og efter en stomioperation?

En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien og opsamles i en pose på maven. Når et menneske får en stomi, er det på grund af en tarmsygdom (eller en urinvejs-sygdom). Nogle gange er stomien midlertidig, og åbningen bliver senere lukket igen. Det vurderes, at der er omkring 14.500 mennesker, som har stomi i Danmark.

Hvilke typer af stomi findes der?

De tre mest almindelige typer af stomi er:

  • Kolostomi, hvor tyktarmen er ført ud på maven
  • Ileostomi, hvor tyndtarmen er ført ud på maven
  • Urostomi, når urinlederen er ført ud på maven

Hvad skal jeg være opmærksom på før og efter en stomioperation?

Før en stomioperation er man typisk opmærksom og interesseret i at læse mere om følgende:

  • Hvad er en stomi, og hvorfor får man stomi?
  • Hvordan ser en stomi ud, og hvordan føles den?
  • Hvordan fungerer en stomi i forhold til dit fordøjelses- og urinvejssystem?
  • Hvilke typer af stomi findes der, og hvor er de helt præcis placeret?

Efter en stomioperation er man typisk opmærksom og interesseret i at læse mere om følgende:

  • Hvordan vil stomien se ud og føles i dagene efter operationen?
  • Sådan bliver du fortrolig med din stomi.
  • Sådan passer du på din stomi.
  • Hvilket stomiprodukt skal jeg vælge?
  • Pårørende og deres rolle både før og efter en stomioperation
Hvad er en stomi, og hvorfor får man stomi?

Hvad er en stomi, og hvorfor får man stomi?

En stomi er en kunstig åbning, der gør det muligt for afføring eller urin fra henholdsvis tarmen eller urinvejene at komme ud. Stomien dannes ved hjælp af en ende af tarmen, som føres til mavens overflade for at danne stomien (åbningen). Læs mere om stomi
Luk

Hvad er en stomi, og hvorfor får man stomi?

En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien og opsamles i en stomipose (pose på maven). Når et menneske får en stomi, er det på grund af en tarmsygdom (eller en urinvejs-sygdom). Nogle gange er stomien midlertidig, og åbningen bliver senere lukket igen. 

Der kan være tale om en permanent stomi eller en midlertidig stomi. Kirurgiske procedurer, der involverer oprettelsen af ​​en kunstig stomi, har navne, der typisk slutter med suffikset "-ostomi", og de samme navne bruges også ofte til at referere til den således dannede stomi. For eksempel refererer ordet "kolostomi", ”ileostomi” eller ”urostomi” ofte til en kunstig anus eller den procedure, der skaber en sådan.

Det vurderes, at der er mellem 10-12.000 mennesker, som har stomi i Danmark.

 

At forstå præcis, hvad en stomi er, og hvordan den dannes er et vigtigt første skridt til at forstå, hvordan den kan påvirke din dagligdag.

 

Hvorfor får man stomi?

Man får stomi grundet en eller flere af nedenstående årsager. I mange tilfælde er der tale om midlertidig stomi, men den permanente stomi skyldes:

  • Medfødte misdannelser: Der medfører manglende eller forkert udvikling af tyktarm eller endetarm.
  • Betændelsestilstande i tynd- og tyktarm: Der medfører, at hele eller dele af endetarm, tyktarm eller tyndtarm må fjernes.
  • Kræft i endetarm: Der medfører, at man må fjerne endetarmen.

 

Har du brug for at tale med en sygeplejerske? Få støtte, og tilmeld dig Coloplast STOMI INFORMATION her

 

Download relevante stomivejledninger:

Luk
Hvordan ser en stomi ud, og hvordan føles den?

Hvordan ser en stomi ud, og hvordan føles den?

En stomi er normalt fugtig og rød og stikker lidt ud fra din mave. Stomiens udseende og følelse
Luk

Hvordan ser en stomi ud, og hvordan føles den?

Efter operationen kan din stomi være meget hævet til at begynde med, men den vil aftage i størrelse med tiden – normalt seks til otte uger efter operationen.

Ingen følelse, ingen smerte

En stomi har en rød farve. Det skyldes, at det er en slimhinde, ligesom slimhinden i din mund. Der er ingen følelse i stomien, så det gør slet ikke ondt, når du rører den.  Stomien kan bløde lidt, når den rengøres, især i starten, men det er helt almindeligt og ophører normalt efter kort tid.

Luk
Se her de tre typer af stomi, som findes

Se her de tre typer af stomi, som findes

Der findes tre stomityper, og mellem 3.500 og 4.000 mennesker får hvert år anlagt stomi i Danmark. Læs mere for at finde ud af, hvad en kolostomi operation, en ileostomi operation og en urostomi operation er – og hvor de typisk er placeret på maven. Stomityper
Luk

Tre stomityper

De tre stomityper er: Kolostomi, ileostomi og urostomi.

 

Kolostomi

KolostomiVed en kolostomioperation føres en del af tyktarmen ud gennem bugvæggen, hvor den danner en stomi (en åbning). En kolostomi placeres ofte i kroppens venstre side af maven, men kan også i nogle tilfælde placeres i højre side. Afføringen i denne del af tarmen er fast, og fordi en stomi ikke har nogen muskel til at styre afføringen, er vi nødt til at opsamle den med en stomipose.

Der er to forskellige typer kolostomioperationer: Kolostomi og loop-kolostomi.

Kolostomi
Hvis dele af tyktarmen (kolon) eller endetarmen er fjernet, føres en del af tyktarmen ud gennem bugvæggen, hvor den danner en stomi (en åbning). En kolostomi kan være midlertidig eller permanent Den midlertidige løsning er relevant i situationer, hvor den syge del af tarmen fjernes, og den resterende del af tarmen skal hvile, før enderne sammenføjes. Den permanente løsning vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sætte de to dele af tarmen sammen igen.

Loop-kolostomi
Ved en loop-kolostomi løftes tarmen op over hudniveauet og holdes på plads af en stomistav. Der foretages et snit i den frilagte tarmslynge, og enderne krænges derefter ned og sys fast på huden. En loop-stomi består altså rent faktisk af to stomier (dobbeltløbet stomi), der sættes sammen. Loop-kolostomien er som regel en midlertidig form for kolostomi. Den kan også udføres for at beskytte et operationssted i tarmsystemet.

Ileostomi

IleostomiVed en ileostomioperation føres en del af din tyndtarm, kaldet ileum, ud gennem bugvæggen, hvor den danner en stomi(en åbning). En ileostomi udføres typisk i tilfælde, hvor endedelen af tyndtarmen er syg, og den laves normalt i højre side af maven. Den kan også i nogle tilfælde placeres i venstre side.

Afføring i denne del af tarmen er generelt flydende, og fordi en stomi ikke har nogen muskel til at styre afføringen, må den opsamles i en stomipose.

Der er to forskellige typer ileostomioperationer:

Ileostomi
En ileostomi udføres, når en del af din tyktarm (kolon) fjernes (eller er nødt til at hvile), og enden af ​​din tyndtarm føres ud gennem bugvæggen for at danne en stomi (en åbning). En ileostomi kan være midlertidig eller permanent

Den midlertidige løsning er relevant i situationer, hvor den syge del af tarmen er fjernet, og den resterende del skal hvile, før enderne sammenføjes. Den permanente løsning vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sætte de to dele af tarmen sammen igen.

Loop-ileostomi
Ved loop-ileostomi løftes tarmen frem foran huden og holdes på plads med en stomistav. Der foretages et snit i den frilagte tarmslynge, og enderne krænges derefter ned og sys fast til huden. En loop-ileostomi består altså rent faktisk af to stomier (en dobbeltløbet stomi), der er forbundet med hinanden.

Loop-ileostomien er typisk midlertidig og udføres for at beskytte en kirurgisk sammenføjning i tarmen. Hvis den er midlertidig, lukkes eller tilbageføres den ved en senere operation.

Urostomi


UrostomiHvis din blære eller urinvejssystem er beskadiget eller syg, og du er ude af stand til at lade vandet normalt, har du brug for en urinafledning. Dette kaldes en urostomi, en Brickerblære.

En isoleret del af tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen i ​​den højre side af maven, og den anden ende sys op. Urinlederne adskilles fra blæren og fastgøres igen på den isolerede del af tyndtarmen. Da denne del af tarmen er for lille til at fungere som et reservoir, og der ikke er nogen muskel eller ventil til at styre vandladningen, skal du bruge en urostomipose til at opsamle urinen.

 

Læs mere om stomi og basisviden her

Luk
Dit fordøjelses- og urinvejssystem

Dit fordøjelses- og urinvejssystem

En kolostomi og ileostomi indgår i dit fordøjelsessystem, mens en urostomi indgår i dit urinvejssystem. En god måde at forstå på, hvordan din stomi fungerer, er at have en grundlæggende viden om, hvordan mad og drikke fordøjes af din krop. Fordøjelsessystemet og urinvejssystemet
Luk

Dit fordøjelses- og urinvejssystem

Fordøjelsessystemet

FordøjelsessystemetMaven
Når du spiser, bevæger maden sig ned gennem et langt, smalt rør kaldet spiserøret, ned i din mave. Her brydes maden op i mindre stykker, og din mavesyre omdanner den om til en væske.

Tyndtarmen
Rejsen fortsætter, og indholdet af mavesækken bevæger sig ud i tyndtarmen (ileum), hvor fordøjelsen afsluttes. Kroppen optager de næringsstoffer, den skal bruge til energi, til at vokse og danne nye celler og kanaliserer disse ud i blodbanen.

Tyktarmen
Når alle næringsstoffer er blevet optaget, bevæger resten sig ned i tyktarmen (kolon), hvor kroppen optager mere væske, så affaldet bliver fastere. Musklerne i din tyktarm skubber derefter tarmindholdet fremad og ned i endetarmen, hvorefter det tømmes ud af kroppen gennem endetarmsåbningen i form af afføring.

 

Urinvejssystemet

UrinvejssystemetUrin dannes i nyrerne og føres gennem to rør, de såkaldte urinledere, ned i blæren. Urin fremstilles hele tiden, men den opbevares i din blære, indtil du føler, at tiden er inde til at lade vandet. Urinen passerer derefter ud af kroppen gennem urinrøret.

Luk

Stomi bloggen

Her kan du læse aktuelle artikler, få svar på spørgsmål og få nyttige tips til din hverdag med stomi.

Jeg fik livet tilbage

Jeg fik livet tilbage

I november 2013 var jeg klar – helt klar. Mit største ønske var at få permanent stomi. På det tidspunkt kunne jeg se tilbage på 3 lange år, siden min tyktarm i 2010 besluttede sig for at stå af. Det havde gjort mig syg - meget syg. Det havde store konsekvenser for både mit sociale liv og mit arbejdsliv. Fra at kunne alt, kunne jeg nærmest intet. Læs hele artiklen her
Luk

Jeg fik livet tilbage

I november 2013 var jeg klar – helt klar. Mit største ønske var at få permanent stomi.

På det tidspunkt kunne jeg se tilbage på 3 lange år, siden min tyktarm i 2010 besluttede sig for at stå af. Det havde gjort mig syg - meget syg. Det havde store konsekvenser for både mit sociale liv og mit arbejdsliv. Fra at kunne alt, kunne jeg nærmest intet.

Tekst: Lene Romer Halby

Jeg fik medicin, jeg lærte at skylle, og jeg fik implanteret en nervestimulator, men lige meget hjalp det. Langsomt gik det op for mig, at det kunne ende med, at jeg skulle have stomi. Men alt i mig strittede imod. På trods af hvor dårligt jeg havde det, fyldte tanken om stomi mig med ængstelse og frygt, og jeg havde et utal af dårlige undskyldninger for at undgå det uundgåelige. Jeg kunne ganske enkelt ikke forlig mig med det indre billede af ”Lene med en pose på maven”.

I foråret 2013 sagde min kirurg de forbudte ord: ”Lene, jeg vil helst give dig en stomi, for det ved jeg, at jeg kan få til at fungere”.

Min reaktion var: ”Det kan jeg ikke, for så kan jeg ikke bade i fitness”. I dag griner jeg ad den undskyldning, men dengang var det ikke sjovt. Og faktisk udskød det beslutningen i yderligere et halvt år, da jeg i stedet for en ileostomi fik det, der hedder en malonestomi (skyllestomi). Desværre var det heller ikke den rigtige løsning, og jeg fik endnu dårligere livskvalitet. Så endelig i november 2013 kom vendepunktet – jeg var nu mere end klar!

Jeg siger tit, at ”hvis jeg havde vidst det, jeg ved i dag – så havde jeg sagt ja til stomi langt tidligere”.

For det viste sig, at ingen af mine bange anelser blev til virkelighed. Min mand syntes stadig, jeg var lækker, jeg kunne gå klædt, som jeg ville og plejede, jeg fik appetit, jeg sov ikke så meget, og allerede efter 6 uger tog jeg det første bad i fitnesscentret med min pose på maven. Jeg kunne pludselig ting, jeg ikke havde kunnet i 4 år, og jeg gjorde ting, jeg ikke troede var muligt med stomi.

Stomien gav mig ganske enkelt livet tilbage.

 

3 gode råd, hvis du skal træffe beslutning om stomi eller lige har fået stomi:

  • Der er ikke noget galt med dig, hvis du synes, det er svært eller uoverskueligt. Det er en helt naturlig reaktion.
  • Find nogen at tale med, som har stået i samme situation.
  • Du kan opsøge andre med stomi på de sociale medier, i patientforeninger eller spørge på sygehuset, om de kan hjælpe dig med kontakt.
Luk
Hvordan fortæller man sin familie og venner, at man har fået stomi?

Hvordan fortæller man sin familie og venner, at man har fået stomi?

At få stomi er et resultat af et kort eller langvarigt sygdomsforløb og er sidste mulighed for at redde patientens liv. Læs hele artiklen her
Luk

At få stomi er et resultat af et kort eller langvarigt sygdomsforløb og er sidste mulighed for at redde patientens liv. Det er derfor min opfattelse, at ens tætteste familie oftest ved om tilstanden, man har, men hvordan siger man det til resten af familien, sine venner og evt. kollegaer?

Tekst: Nicolaj Brusendal

 

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke er forpligtet til at fortælle, at man har fået stomi til nogen som helst. Folk reagerer meget forskelligt, og det kan tage tid at bearbejde. Når det er sagt, kan jeg kun anbefale, at man fortæller om sin livsændring til folk, som man har tæt inde på livet. Det har i hvert fald hjulpet mig til et bekymringsfrit liv med stomi. Det vil for det første skabe en bedre forståelse fra dine medmennesker i tiden efter din operation, hvis du virker ked af det, sur eller ustabil. For det andet vil det være med til at aftabuisere emnet, så folk får forståelse af, hvad det faktisk betyder og for det tredje, så vil du nemmere kunne acceptere, at du har fået stomi, hvis dine nærmeste ved det, da du i så fald lettere kan være dig selv.

 

Da jeg fik stomi og lå på hospitalet og fik besøg af min familie og venner, gjorde jeg det meget klart for dem, at de ikke skulle behandle mig anderledes, fordi jeg havde fået stomi. Hvis de først begyndte på det, ville jeg føle mig handicappet og anderledes, og det ønskede jeg ikke. Det var en stor lettelse, især for min familie, da de ikke vidste, hvordan de skulle reagere på denne pludselige livsændring.

 

Da jeg senest fik et nyt arbejde, vidste folk ikke, at jeg havde stomi. Jeg er meget åben omkring, at jeg har stomi og bruger humor til at tale om det, da det omhandler afføring, som i vores samfund er et tabu at tale om. Da mine kollegaer begyndte at forstå, hvad det indebar, fløj der stomi-jokes gennem kontoret, hvilket jeg personligt synes var super sjovt.

 

Med det sagt ved jeg godt, vi alle ikke er ens og på samme måde kan joke og lave sjov med det. Man skal finde sin egen måde at gøre det på. Jeg er dog sikker på, at åbenhed og en positiv indstilling omkring emnet vil gavne dig, når du føler, at du er klar til at fortælle mennesker om dit nye liv med en pose på maven. For det er det, det er! Du har ikke ændret dig som person, du har de samme kompetencer og smukke værdier, og det skal en pose ikke ændre på.

Så mit råd er: Fortæl det til de mennesker, som du føler bør vide det, fordi de spiller en væsentlig rolle i dit liv, men først når du føler dig klar til det. Sig det, som det er, at posen har reddet dit liv.

Så er jeg sikker på, at du vil møde en masse forstående mennesker, som ser dig, for hvem du er, og ikke dømmer dig pga. posen.

Luk

Bliv klogere på stomi

Hvilke stomiposer findes der?

Stomiposer er specielle plastposer, der er designet til stomier og sat sammen med hudvenlige plader. Man skelner mellem 1-dels produkter og 2-dels produkter. Uanset om du har kolostomi, ileostomi eller urostomi, så kan vi hjælpe dig med poser og plader. Vælg mellem 1-dels og 2-dels produkter:

  • 1-dels produkter er posen svejset fast direkte på klæberen, så det udgør en helhed. Man skifter hele posen med klæberen på én gang ved hvert poseskift. Typisk vil du med et 1-dels produkt skifte posen dagligt eller efter behov.
  • Et 2-dels produkt består af 2 dele. En plade, som klæbes fast til huden, samt en pose, som kobles fast til pladen. Plade og pose skiftes ved behov. Ofte vil det være sådan, at pladen skiftes 3 gange om ugen og posen skiftes dagligt.
SenSura® Mio

Kolostomi

Med en kolostomi har du generelt brug for en lukket pose. Lær mere om kolostomiposer
Luk

Kolostomiprodukter

Med en kolostomi har du generelt brug for en lukket pose. Men hvis outputtet fra din stomi er ekstra flydende, kan en tømbar pose være bedre. Du ønsker måske også at skifte fra den klare pose, som blev påsat lige efter din operation, til en uigennemsigtig version, som også kunne være mindre. Hvis du har fået en endekolostomi, kan du måske styre din stomi med en kolostomiprop eller irrigation. 


Der er to forskellige hovedtyper:  

  • 1-dels system 
    Dette består af en kolostomipose med en indbygget klæbende basisplade, der sidder godt fast omkring din stomi.
  • 2-dels system
    I det 2-delte system er kolostomiposen adskilt fra den selvklæbende basisplade, og de to halvdele er hæftet eller forseglet sammen. Det betyder, at du ikke behøver at fjerne den selvklæbende plade fra omkring stomien, hver gang du skifter posen. 

Bestil en vareprøve her

Luk
SenSura Mio 1-dels Tømbar

Ileostomi

Med en ileostomi vil du generelt have brug for en tømbar pose. Lær mere om ileostomiposer
Luk

Ileostomiprodukter

Med en ileostomi vil du generelt have brug for en tømbar pose. Du ønsker måske også at skifte fra den klare pose, som blev påsat lige efter din operation, til en uigennemsigtig version, som også kunne være mindre. 

Der er to forskellige hovedtyper: 

  • 1-dels system
    Dette består af en ileostomipose med en indbygget klæbende basisplade, der sidder godt fast omkring din stomi.
  • 2-dels system
    I det 2-delte system er ileostomiposen adskilt fra den selvklæbende basisplade, og de to halvdele er hæftet eller forseglet sammen. Det betyder, at du ikke behøver at fjerne den selvklæbende plade fra omkring stomien, hver gang du skifter posen.  

Bestil en vareprøve her

Luk
SenSura Click Urostomi

Urostomi

Urostomiposer har en ventil og en urinpose, som bæres diskret på kroppen. Lær mere om urostomiposer
Luk

Urostomiprodukter

Der findes mange forskellige posetyper, og din stomisygeplejerske kan hjælpe dig med at vælge den bedste. Du ønsker måske også at skifte fra den klare pose, som blev påsat lige efter din operation, til en uigennemsigtig version, som fås i mindre størrelser. Du kan også vælge at bruge en natpose, når du kommer hjem. 

Der er to forskellige hovedtyper: 

  • 1-dels system
    Dette består af en urostomipose med en indbygget klæbende basisplade, der sidder godt fast omkring din stomi.
  • 2-dels system
    I det 2-delte system er urostomiposen adskilt fra den selvklæbende basisplade, og de to halvdele er hæftet eller forseglet sammen. Det betyder, at du ikke behøver at fjerne den selvklæbende plade fra omkring stomien, hver gang du skifter posen. 

Bestil en vareprøve her

Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion