Stomioperation

Få et nyttigt overblik over vigtige spørgsmål vedrørende stomioperationer. Se, henvisningen til den anatomi og de organer, det omhandler. Desuden beskrives de mest almindelige komplikationer, som dine patienter kan opleve efter operationen, samt tips og værktøjer til hjælp. 

 


Anatomi og fysiologi

Fordøjelsessystemet Fordøjelsessystemet Fordøjelsessystemet er et af kroppens største organer. Fordøjelseskanalen sørger for, at maden fordøjes og bearbejdes. Mere om fordøjelsessystemet
Luk

Fordøjelses- og urinvejssystemernes anatomi og fysiologi

Fordøjelsessystemet

 
Fordøjelseskanalen strækker sig cirka ni meter fra munden til anus og er opdelt i forskellige afsnit. Hvert afsnit bearbejder maden på en bestemt måde for at klargøre den til næste afsnit i fordøjelseskanalen, indtil affaldsstofferne ender med at forlade tarmkanalen som afføring.

Fordøjelsessystemets funktioner:

  • Mekanisk og kemisk nedbrydning af mad til næringsstoffer
  • Absorption af næringsstoffer i blodet
  • Bearbejdning og afskaffelse af affaldsstoffer

Sideløbende med fordøjelseskanalen arbejder en række organer med at fremstille væsker og enzymer som hjælper til i fordøjelsesprocessen:

  • Spytkirtlerne i munden
  • Mavesyre
  • Lever og galdeblære
  • Bugspytkirtlen

 

Mave-tarm-kanalen består af:

  • Mund
  • Spiserør
  • Mave
  • Tyndtarm – jejunum & ileum
  • Tyktarm – kolon
  • Endetarm
  • Anus

 

Tarmvæggen består af flere lag

 

Tyndtarmen er cirka 5-7 meter lang hos voksne. Den er opdelt i tre dele:

  • Duodenum
  • Jejunum
  • Ileum

Mesenteriet er knyttet til ileum og jejunum i tyndtarmen. Mesenterium er forankret til den bageste abdominale væg. Mesenterium indeholder arterier, vener og lymfekar, der sikrer transport af ​​ilt og næringsstoffer til og fra tyndtarmen.

 

Tyktarmen er cirka 1-2 meter lang hos voksne. Den er opdelt i seks dele:

  • Colon ascendens
  • Colon transversum
  • Colon descendens
  • Colon sigmoideum, den S-formede colon
  • Rectum: enden af fordøjelseskanalen. Afføringen samles i ampulla recti. Når ampulla recti fyldes op, udløses en naturlig trang til at komme af med afføringen
  • Anus, fordøjelsessystemets afsluttende åbning
Luk
Urinvejssystemet Urinvejssystemet Urinvejssystemet er et andet af kroppens store organsystemer. Urinvejene bidrager til at opretholde væske- og elektrolytbalancen og udskille urin. Mere om urinvejssystemet
Luk

Urinvejssystemet

Urinvejssystemet

Urinvejssystemets overordnede funktion er at producere og udskille urin, fjerne affaldsprodukter og regulere væskebalancen. Anatomisk ligger urinvejssystemet bag fordøjelseskanalen.

 

Urinvejssystemet består af:

  • To nyrer
  • To urinledere
  • Blære
  • Urinrør

Nyrerne er to bønneformede organer, der løbende filtrerer blodet, fjerner affaldsstoffer og overskydende væske. Og balancerer på denne måde væske- og elektrolytbalancen. Filtreringsprocessen resulterer i produktion af urin.

 

Urinlederne fører urin fra nyrerne til blæren.

 

Blæren har to funktioner. Den er både et reservoir, hvor urinen opbevares, og en pumpe, der presser urin ud af kroppen. Musklen i blærevæggen presser urinen ud.

 

Urinrøret forbinder blæren til kroppens yderside.

Luk

Før stomioperation

Stomimarkering Stomimarkering før operation En velplaceret stomi kan gøre en stor forskel for patientens livskvalitet. Stomien bør placeres et sted, hvor patienten nemt kan se og nå den, så stomibandagen let kan håndteres. Vigtigt at sikre sig bevægelsesfrihed – så komplikationer undgås. Sådan markeres en stomi
Luk

Sådan markeres en stomi før operation

StomimarkeringPræoperativ stomimarkering er vigtig for patientens livskvalitet. Stomien skal tilpasses patienten og ikke omvendt. Et godt liv med stomi starter med en god stomimarkering En god placering kan hjælpe med at reducere potentielle problemer, såsom lækage, tilpasningsproblemer, hudirritation og smerte.

Når stomistedet markeres, er det vigtigt at tages hensyn til patientens kropsbygning. Vurder stomimarkeringen, både når patienten er stående, siddende og liggende. Furer og folder nær stomien bør undgås. Patientens livsstil og aktivitetsniveau vil desuden have indflydelse på, hvor stomien placeres bedst.

Inden stedet markeres, bør følgende fire faktorer overvejes:

  1. Fysisk tilstand:
    Kropsbygning, nuværende vægt og nylige ændringer i vægten, fingerfærdighed og syn
  2. Sociale aktiviteter:
    Vær her opmærksom på erhverv, særlige arbejdsstillinger, sportsaktiviteter, hobbyer, tøjstil, kulturelle og religiøse hensyn
  3. Områder som bør undgås:
    Knoglefremspring, hudfolder, ar fra tidligere operationer, taljen og hudområder, der har fået bestråling og er særligt følsomme (atrofiske)
  4. Synlighed:
    Stomien bør placeres i et område, som patienten kan se og nå. Ellers kan patienten ikke håndtere sin egen stomi og vil have brug for hjælp fra andre, når der skal skiftes bandage.

At have en stomi ændrer såvel kropsfunktion som kropsbillede. Men hvis sundhedspersonalet - stomisygeplejersker og kirurger – samarbejder om at yde en kompetent pleje, øges chancen for et godt resultat for patienten betydeligt.


Luk
Forskellige stomityper Forskellige stomityper Der findes tre stomityper. Læs videre for at lære mere om dem. De tre forskellige stomityper
Luk

Tre forskellige stomityper

De tre stomityper er:

- Kolostomi
- Ileostomi
- Urostomi

 

Sådan konstrueres en stomiKolostomi

Ved en kolostomioperation føres en del af tyktarmen (colon) ud gennem bugvæggen, hvor der dannes en stomi. En kolostomi placeres ofte i kroppens venstre side. Afføringen i denne del af tarmen er som regel fastformet. Stomien har ingen lukkemuskel, så det er ikke muligt at styre afføringen. Derfor er vi nødt til at opsamle den i en stomipose.

 

Der er to forskellige kolostomioperationer: En kolostomi og en loop-kolostomi.

 

Kolostomi
Hvis dele af tyktarmen (colon) eller rectum er fjernet, føres den resterende del af tyktarmen ud gennem bugvæggen, hvor der dannes en stomi. En kolostomi kan være midlertidig eller permanent. Den midlertidige stomi er relevant i situationer, hvor der er blevet fjernet et stykke sygt tarm og anastomosen skal hele op uden at blive berørt af afføring. Den permanente stomi vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sy de to dele af tarmen sammen igen.

 

Loop-kolostomi
Ved en loop-kolostomi løftes tarmen frem gennem huden, og kan i særlige tilfælde holdes på plads ved hjælp at en stomistav. Kirurgen foretager et snit i den fritlagte tarmslynge (loop), og krænger tarmen ned før den sys fast på huden. Det betyder, at en loop-stomi rent faktisk består af to stomier (dobbeltløbet stomi), der er forbundet med hinanden. En loop-kolostomien er typisk midlertidig og udføres i akutte situationer. En loop-kolostomi udføres også, når det allerede på selve operationsdagen er for risikabelt at sætte de to tarmender sammen.

 

Ileostomi

Ved anlæggelse af en ileostomi, føres en del af tyndtarmen ud gennem bugvæggen, hvor den danner en stomi. En ileostomi placeres ofte i kroppens højre side, men kan også være placeret i venstre side.

 

Afføringen i denne del af tarmen er generelt flydende. Stomien har ingen lukkemuskel, så det er ikke muligt at styre afføringen. Vi er nødt til at opsamle det i en stomipose.

 

Der findes to forskellige typer ileostomioperationer:

Ileostomi

Ileostomi

En ileostomi dannes, når en del af tyktarmen (colon) fjernes,  og enden af tyndtarmen føres ud som en stomi. En ileostomi kan være midlertidig eller permanent.

Den midlertidige løsning er relevant i situationer, hvor der er blevet fjernet et stykke sygt tarm, og anastomosen skal hele op uden at blive berørt af afføring. Den permanente ileostomi vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sy de to af tarmenender sammen igen.

Loop-ileostomi

Loop-ileostomi

En loop-ileostomi dannes ved, at en slynge af tyndtarmen (loop) føres ud som en stomi. Kirurgen foretager et snit i den fritlagte tarmslynge (loop) og krænger tarmen ned og syr den fast på huden. Dette betyder, at loop-ileostomien faktisk består af to stomier (dobbeltløbet stomi), der er forbundet med hinanden

En loop-ileostomi er typisk midlertidig, når man ønsker at beskyttet en sammensyning længere nede på tarmsystemet. Hvis stomien er midlertidig, vil den på et senere tidspunkt blive lagt tilbage.

 

UrostomiUrostomi

Ved sygdomme i blæren eller urinvejssystemet kan der være brug for anlæggelse af en stomi. Det benævnes en urostomi - en ileumkonduit, også kaldet en Brickerblære.

Et stykke tyndtarm fjernes og føres ud på overfladen i ​​den højre side af maven, og den anden ende sys op. Urinlederne frigøres fra blæren og sys på det stykke tyndtarm, der skal bruges til at danne stomien med. Tarmstykket er for lille til at fungere som reservoir. Stomien har ingen lukkemuskel, så det er ikke muligt at styre vandladningen. Din patient vil derfor have behov for at opsamle urinen i en urostomipose.

Luk

Stomikomplikationer

Peristomalt hudproblem Et peristomalt hudproblem er en af de mest almindelige komplikationer for mennesker med en stomi. Det er årsagen til en tredjedel af alle besøg hos stomisygeplejerskerne. Den hyppigste årsag er kemisk irritation på grund af lækage. Værktøjer, der kan hjælpe med vurdere huden samt foreslå en passende behandling
Luk

Peristomale hudproblemer

Monitorering af den peristomale hud, allerede i den postoperative fase, er afgørende for at sikre, at huden forbliver sund.

 

Ostomy Skin Tool-værktøjet er udviklet i samarbejde med stomisygeplejersker fra hele verden og Coloplast Global Advisory Board for at sikre en nøjagtig bedømmelse af den peristomale hud.

 

Værktøjet består af to dele: DET-scoren og AIM-guide:

  • DET-scoren (misfarvning, erosion, overvækst af væv) – er en standardiseret og valideret måde at beregne en score for den peristomale hud gennem objektive observationer.
  • AIM-guiden (evaluering, intervention, monitorering) – kategoriserer det peristomale hudproblem i henhold til dets årsag og rådgiver om en behandling. Guiden er evidens-baseret og valideret.

 

Værktøjet er udviklet som hjælp til at:

  • Bedømme den peristomale hud på evalueringstidspunktet med hjælp af den validerede DET-score
  • Identificere det bedst egnede stomiprodukt og den bedst egnede hudbehandling
  • Give dig og dine kolleger et fælles sprog til beskrivelse af peristomale hudproblemer 
Luk
Tidlige komplikationer efter stomioperation Som ved enhver operation kan der opstå komplikationer umiddelbart efter stomioperation. Almindelige og tidlige komplikationer
Luk

Tidlige komplikationer efter stomioperation

BlødningBlødning

  • Tidligste komplikation

  • Stopper normalt spontant

Brug bløde materialer opvredet i koldt vand for at stoppe blødningen. Hvis blødningen fortsætter, kan det være nødvendigt at ligere/afsnøre det blødende kar.

 

ØdemØdem

  • Forekommer hyppigt efter en operation

  • Forsvinder normalt efter 1-2 uger
  • Brug en modellerbar ring eller pasta til at opnå tætning

Klip slidser i klæberen for at opnå fleksibilitet og forhindre, at klæberen skærer ind i slimhinden.

NekroseIskæmi/nekrose

  • Dårlig eller ingen blodforsyning på grund af kirurgiske komplikationer
  • Skal observeres tæt
  • Når der observeres vitalt væv i bunden af stomien, fjernes det nekrotiske væv. Ellers vil det være nødvendigt at operere igen

SeparationSeparation

  • Karakteristika ved separation:
    • Partiel eller komplet
    • Overfladisk eller dyb
  • To behandlingsmuligheder:
    • Åbn drænet ved at sætte bandagen på langs separationens yderkant
    • Fugtiggør separationens sårheling under klæberen.

FistlerFistler

  • En fistel er en kanal, der udvikler sig spontant mellem to organer som ikke normalt er forbundet
  • Spontane fistler dannes sekundært til eksisterende sygdom eller eksternt traume. Crohns sygdom giver hyppigt anledning til dannelse af fistler
  • Behandlingen kan være konservativ eller kirurgisk

 

Konservativ behandling:

  • Oprethold væske- og elektrolytbalance
  • Kontrollér eventuel sepsis med antibiotika
  • Parental ernæring for at reducere fistel output
  • Tømning af fistel

 

 

Luk
Sene komplikationer Der kan også opstå komplikationer lang tid efter en stomioperation. Almindelige sene komplikationer
Luk

Sene komplikationer efter stomioperation

StomiretraktionStomiretraktion

  • Når en stomi ligger under hudniveauet, skyldes det hyppigst, at tarmstykket, der trækkes ud, er blevet for kort.

Behandling:

  • Anvendelse af convex, modellerbar ring eller pasta
  • Hvis patienten er meget overvægtig/fed, vil det være en god idé at støtte op om vægttab
  • Irrigation, hvis det er en kolostomi
  • Yderligere kirurgisk indgreb kan være nødvendig.

HernieHernie

  • En udbuling ved stomien kan være et ægte hernie, et glidehernie eller et falsk hernie
  • Ægte hernie – tyndtarmsslyngen kommer ud gennem fascieåbningen
  • Glidehernie – den stomibærende tarm slynger sig i subcutis
  • Falsk hernie – øget abdominaltryk - svag muskulatur - stomibærende tarm ligger normalt. Det er den mest almindelige årsag.

StomiprolapsStomiprolaps

  • Prolaps er fremfald af tarmen. Tarmen skubbes ud gennem stomiåbningen

  • Det kan behandles ved manuelt forsigtigt at skubbe det prolaberende stykke tarm tilbage igen
  • Ved ødem kan is eller sukker anvendes med henblik på at reducere ødemet
  • Lokal revision af stomien kan være nødvendig

StenoseStenose

  • Stomien er ødematøs, svampeformet og glinsende
  • Afføringen kommer ud som en tynd blyantstrimmel. Forsnævringen skyldes ofte, at vævet omkring stomien er blevet strammere
  • Kan behandles med dilatation af tarmen
  • Lokal revision af stomiåbningen i hudniveau kan være nødvendigt

GranulomerGranulomer

  • Granulomer ses ofte i overgangen mellem stomien og huden
  • Årsagen kan være kemisk eller mekanisk irritation
  • Kan behandles med med sølvnitrat
  • Diatermi (elektrisk varmebehandling)
  • Laserbehandling
Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion