Spørgsmål og komplikationer efter en stomioperation

Præoperativ stomimarkering er vigtig for patientens livskvalitet. Stomien skal tilpasses patienten og ikke omvendt. Et godt liv med stomi starter med en god stomimarkering En god placering kan hjælpe med at reducere potentielle problemer, såsom lækage, tilpasningsproblemer, hudirritation og smerte.

Når stomistedet markeres, er det vigtigt at tages hensyn til patientens kropsbygning. Vurder stomimarkeringen, både når patienten er stående, siddende og liggende. Furer og folder nær stomien bør undgås. Patientens livsstil og aktivitetsniveau vil desuden have indflydelse på, hvor stomien placeres bedst.

Inden stedet markeres, bør følgende fire faktorer overvejes:

1. Fysisk tilstand:
   Kropsbygning, nuværende vægt og nylige ændringer i vægten, fingerfærdighed og syn
2. Sociale aktiviteter:
   Vær her opmærksom på erhverv, særlige arbejdsstillinger, sportsaktiviteter, hobbyer, tøjstil, kulturelle og religiøse hensyn
3. Områder som bør undgås:
   Knoglefremspring, hudfolder, ar fra tidligere operationer, taljen og hudområder, der har fået bestråling og er særligt følsomme (atrofiske)
4. Synlighed:
   Stomien bør placeres i et område, som patienten kan se og nå. Ellers kan patienten ikke håndtere sin egen stomi og vil have brug for hjælp fra andre, når der skal skiftes bandage.

At have en stomi ændrer såvel kropsfunktion som kropsbillede. Men hvis sundhedspersonalet - stomisygeplejersker og kirurger – samarbejder om at yde en kompetent pleje, øges chancen for et godt resultat for patienten betydeligt.

De tre stomityper er:

- Kolostomi
- Ileostomi
- Urostomi

Kolostomi

Ved en kolostomioperation føres en del af tyktarmen (colon) ud gennem bugvæggen, hvor der dannes en stomi. En kolostomi placeres ofte i kroppens venstre side. Afføringen i denne del af tarmen er som regel fastformet. Stomien har ingen lukkemuskel, så det er ikke muligt at styre afføringen. Derfor er vi nødt til at opsamle den i en stomipose.

Der er to forskellige kolostomioperationer: En kolostomi og en loop-kolostomi.

Kolostomi
Hvis dele af tyktarmen (colon) eller rectum er fjernet, føres den resterende del af tyktarmen ud gennem bugvæggen, hvor der dannes en stomi. En kolostomi kan være midlertidig eller permanent. Den midlertidige stomi er relevant i situationer, hvor der er blevet fjernet et stykke sygt tarm og anastomosen skal hele op uden at blive berørt af afføring. Den permanente stomi vælges i situationer, hvor det er for risikabelt eller umuligt at sy de to dele af tarmen sammen igen.

Loop-kolostomi
Ved en loop-kolostomi løftes tarmen frem gennem huden, og kan i særlige tilfælde holdes på plads ved hjælp at en stomistav. Kirurgen foretager et snit i den fritlagte tarmslynge (loop), og krænger tarmen ned før den sys fast på huden. Det betyder, at en loop-stomi rent faktisk består af to stomier (dobbeltløbet stomi), der er forbundet med hinanden. En loop-kolostomien er typisk midlertidig og udføres i akutte situationer. En loop-kolostomi udføres også, når det allerede på selve operationsdagen er for risikabelt at sætte de to tarmender sammen.

Ileostomi

Ved anlæggelse af en ileostomi, føres en del af tyndtarmen ud gennem bugvæggen, hvor den danner en stomi. En ileostomi placeres ofte i kroppens højre side, men kan også være placeret i venstre side.

Afføringen i denne del af tarmen er generelt flydende. Stomien har ingen lukkemuskel, så det er ikke muligt at styre afføringen. Vi er nødt til at opsamle det i en stomipose.

Der findes to forskellige typer ileostomioperationer:

Fordøjelsessystemet

 
Fordøjelseskanalen strækker sig cirka ni meter fra munden til anus og er opdelt i forskellige afsnit. Hvert afsnit bearbejder maden på en bestemt måde for at klargøre den til næste afsnit i fordøjelseskanalen, indtil affaldsstofferne ender med at forlade tarmkanalen som afføring.

Fordøjelsessystemets funktioner:

• Mekanisk og kemisk nedbrydning af mad til næringsstoffer
• Absorption af næringsstoffer i blodet
• Bearbejdning og afskaffelse af affaldsstoffer
  
  

Sideløbende med fordøjelseskanalen arbejder en række organer med at fremstille væsker og enzymer som hjælper til i fordøjelsesprocessen:

• Spytkirtlerne i munden
• Mavesyre
• Lever og galdeblære
• Bugspytkirtlen

Mave-tarm-kanalen består af:

• Mund
• Spiserør
• Mave
• Tyndtarm – jejunum & ileum
• Tyktarm – kolon
• Endetarm
• Anus

Tarmvæggen består af flere lag

Tyndtarmen er cirka 5-7 meter lang hos voksne. Den er opdelt i tre dele:

• Duodenum
• Jejunum
• Ileum

Mesenteriet er knyttet til ileum og jejunum i tyndtarmen. Mesenterium er forankret til den bageste abdominale væg. Mesenterium indeholder arterier, vener og lymfekar, der sikrer transport af ​​ilt og næringsstoffer til og fra tyndtarmen.

Tyktarmen er cirka 1-2 meter lang hos voksne. Den er opdelt i seks dele:

• Colon ascendens
• Colon transversum
• Colon descendens
• Colon sigmoideum, den S-formede colon
• Rectum: enden af fordøjelseskanalen. Afføringen samles i ampulla recti. Når ampulla recti fyldes op, udløses en naturlig trang til at komme af med afføringen
• Anus, fordøjelsessystemets afsluttende åbning

Læs her hvordan en kolostomi eller en ileostomi vil påvirke fordøjelsessystemet.

Urinvejssystemet

Urinvejssystemets overordnede funktion er at producere og udskille urin, fjerne affaldsprodukter og regulere væskebalancen. Anatomisk ligger urinvejssystemet bag fordøjelseskanalen.

Urinvejssystemet består af:

• To nyrer
• To urinledere
• Blære
• Urinrør

Nyrerne er to bønneformede organer, der løbende filtrerer blodet, fjerner affaldsstoffer og overskydende væske. Og balancerer på denne måde væske- og elektrolytbalancen. Filtreringsprocessen resulterer i produktion af urin.

Urinlederne fører urin fra nyrerne til blæren.

Blæren har to funktioner. Den er både et reservoir, hvor urinen opbevares, og en pumpe, der presser urin ud af kroppen. Musklen i blærevæggen presser urinen ud.

Urinrøret forbinder blæren til kroppens yderside.

Læs om hvordan en urostomi vil påvirke urinvejssystemet her.